Maren Andersdatter

- 1705

• Navn	Maren Andersdatter
  Køn	Kvinde
  Død	03 apr. 1705  [1]
  Person-ID	I4592	KaiOve
  Sidst ændret	23 feb. 2022

  
  

  Familie	Christen Sørensen Hjortsvang,   f. Hjortsvang, Linnerup sogn, Vrads Herred, Skanderborg, Danmark ,   d. 07 mar. 1707
  Notater	Referencenr.: 36542
  Børn	1. Niels Christensen Hjortzwang,   f. 07 mar. 1673, Nørhå, , , ,   d. jun. 1753, Gyrupgård, , , Sønderhå  (Alder 80 years)
  Sidst ændret	25 jun. 2017
  Familie-ID	F1807	Gruppeskema  |  Familie Tavle

  
  

• Notater

  Hun døde 3. april 1705, men hendes begravelse er ikke anført i kirkebogen, som fra dette tidspunkt er meget mangelfuldt ført, hvilket måske netop skyldes hendes død. Der findes skifte efter hende i Ålborg bispearkiv. Ifølge dette skifte havde de børnene Anders Hjortsvang, der var sognepræst i Lime, men død før skiftet og efterladende sig en søn Jens. Endvidere Villum, der var sognedegn i Sjørring-Torsted, vores Niels i Gyrupgård samt Maren, der var gift med degnen Mads Laurit sen i Hundborg. Den Søren Christensen Hjortsvang, der blev dimitteret fra Latinskolen i Thisted til universitetet må også være en søn. Han nævnes ikke i skiftet, så han er vel død ugift og barnløs før dette tidspunkt.Skiftet er ganske omfattende, men giver et udmærket indblik i et pænt stort skiftebo, som ikke alligevel er solvent, ligesom det antyder nogle arvestridigheder. Det er usædvanligt smukt og læseligt skrevet, omend skriveren er meget inkonsekvent både i stavemåder og i anvendelsen af store og små bogstaver samt i sammenskrivning eller adskillelse af sammensatte ord. Skiftet følger her i sin fulde ordlyd med den oprindelige stavemåde (kursiv markerer, at ordet er skrevet med lat inske bogstaver, det øvrige med gotiske).Anno 1706 Dend 9. November vare paa Rættens Veigne Jens Godsen Sognepræst till Wang og Thorop Meenigheeder og Proust udi Hundborg Hærred med sine Assessorer Hr. Ole Nielsen Hosum, Sognepræst till Hundborg og Jannerop Meenigheeder, og Hr. Anders Harding Sognepræst till Siøring og Taarsted Meenigheeder, med hver andre forsamblede udi Nørhaae Præstegaard. Der at holde en rigtig Registeering, Vurdeering, Skifte og Deeling efter dend Hæderbaarne nu Sahli (salige) Matrone Maren Andersdaatter Hr. Christen Hiortzwangs, som døde dend 3. April 1705. Imellem dend Sahli Matrones høybedrøfvede Mand, Ærværdige og meeged Vellærde Hr. Christen Sørensen Hiortswang Sognepræst till Nørhaae Meenigheed paa dend Eene, Og Deeris sammenauflede 4 Børn Nemblig: Een Søn Sahli Hr. Anders Christensen Hiortzwang fordum sognepræst till Lime Meenigheed hans Søn Jens Andersen Hiortzwang paa hvis Vegne, efter en indkaldelse som herefter skall vorde indførdt, var tillstæde hans Stiffader Ærværdige Hr. Jens Hawerlund Sognepræst till Lime Meenigheed. Een Søn Villum Christensen Hiortzwang Sognedeign till Siøring og Taarsted sogne. Een Søn Niels Christensen Hiortzwang (tom plads) Aar gammel tienende hos hans Fader, og E en Daater Maren Christensdaater Hiortzvang paa hvis Vegne var efter Begiering Ærværdige og Høylærde Mag. Holger Schandorf Sognepræst till Snedsted Meenigheed overværende paa dend anden Siide.I ligemaade var og tillstæde tvænde Vurdeeringsmænd Nafnlig Christen Knudsen i (ulæseligt stednavn) og Anders Nielsen i Syndergaard begge boende udi fornt. (fornævnte) Nørhaae Sogn. Og mælder dend her oven till omschrefne Indkaldelse Saaledis: Efter som det hafver behaget min Ærværdige Hærredsprovst, den Ærværdige, Hæderlige og Høylærde Mons. Mag. Jens Godsen, Sogneherre for Wang og Thuorop Meenigheeder, at holde Skifte og Deeling imellem mig og mine Børn, efter min Sahli Hustrues død og afgang, og som dagen er berammet dend 25. october førstkommende schifted at holde, indstefnes hermed i sterfboen at møde till bemeldte tiid Jens Andersen min Sahli Sønne Søn med sin Stiffader og Lavværge dend Ærværdig hæderlig og vellærd Mand Hr. Jens Haurelund, Sogneherre for Lime Sogn udi Saling paa Schifte at møde her udi Nørhaae Præstegaard, om hand hafver videre at prætendere end min Sahli Søn af fælledsboe forud bekommet hafver, till hvilchen tiid Venerandus Dominus Haurelund hafver med sig at tage det Skiftebref in originali, som efter min Hr. Søns Sahli Hr. Amders Hiortsvangsdødelige afgang er giort i Aalbech Præstegaard, at mand deraf kand hafve Videnhed om Skifteds forretning og deds end elig Sludtning, Datum Nørhaae Præstegaard dend 5. october 1706. stoed underskreven Cshvang. Anno 1706 dend 8. october forkyndet vi Underskr. Laurs Jensen i Røding og Christen Nielsen i Nørhaae denne Kaldssæddel for Hr. Jens Haverlund sielf i Aalbech Præstegaard Og lefveret hannem en Copiæ deraf. Christen NielsenLauridz JensenEfter at den samme Dag var læst, blef nogle ganger af Rætten erindred om nogen var paa dend U-myndiges Vegne tillstæde. Mend som ingen paa hans Vegne da indfandt sig, blef Forretningen for (1 ord ulæseligt) Aarsages skyld opsadt till i Dag.Hvor da efter Velbemeldte Ærværdige Hr. Christen Hiortsvangs og Børnenes forevisning udi atter Velbemeldte Ærværdige Hr. Jens Haverlundz Nerværelse er blefven forretted, saaledes som efter følger: (1 sletdaler = 4 mark; 1 mark = 16 skillin g) Sølf sldrmsk 1 Indianisk Kruus med Sølf Laag og Beslag vurderit for10-- 1 Sølf Begger med C.S.Hv.M.A.D, vog 5½ lod à 3m er 4-8 6 Sølf Skeer med C.S.Hv.M.A.D, vog 17½ lod à 3m er13-8 er 27 sldr 1 m Kober 1 gl. Kaaber Kiedel i grue vog 3½ (3 forkortelser) 15 sk. er13-8 1 ditto mindre i gruen vog 17 (3 fork.) 1 m 2 sk er 432 1 liden Kaaber Kiedel med fire ører vog 3½ (3 fork.) 1 m er -38 1 Kaaber Fyrbechen med jern stang -18 1 Kaaber Fyrfad --8 er 19 sldr 1 m 2 sk Tinn 6 gl. Tin fade af Mangut vog 1 pund(?) (2 fork.) er 32- 8 Tallerchener af Mangut vog 7½ (3 fork.) 12 sk er 1110 Een Bordkrands --12 1 gammel Sarsirchen(?)/Savsivchen(?) -- 2 1 gl. Saldt Karr -- 3 er 5 sldr 1 sk Messing 1 pahr gl. Liusestager-2 8 1 pahr mindre gl. Ditto-112 1 Senge Bechen-2- 1 liden Kiedel--12 er 1 sldr 3 m Malm 1 Malm Pande-2- 1 liden gl. Mordter med en afbrudt Støder-1- er 3 m I Kiøchenet 1 staaer Gryde for-2- 1 gammel Ditto--8 1 jern Treefoed-1- 2 Rister-1 8 1 Bradspid -1- 10 træscheer-- 3 8 træ tallerchener-- 6 3 steen Fade-- 6 2 Hollandsk fade-- 4 2 mindre Ditto-- 6 3 storre Leergryder-- 4 3 mindre Ditto-- 3 2 steen Paatter-- 3 3 smørkopper-- 1 1 Kiedel skee for-- 6 er 2 sldr 10 sk Boeskab I StoerStuen 1 Fuurskifve med aaben Foed og Dekke12- 1 mindre Ditto med blaa Deche-2 8 1 grøn Ørcki (en slags kiste) for3-- 1 beslaget skriin-3- 1 Furskab-3- 1 mindre Ditto-2- 1 Eegeskab med 3 kommer1-- 4 Stoele-2- 1 gammel flambsk Brudehynde-1 8 1 blaa bestuchen Ditto-1- 2 smaa Hiønder-1 8 2 sordte Ruhiønder-3 8 7 Taufler, deraf de 3 sorte kaaber støcher-112 1 Mangel Fiel og trill (= manglebrædt og rulle)-- 4 1 lided Speil--12 1 garn Tvindel-- 2 2 Haske (?) træer-- 4 3 steen Kander med Laag paa-112 1 Trækande for--12 2 halfkander-- 4 1 trækruus-- 4 er 12 sldr 2 sk I Øster Stuen 1 liden gammel Furskive med aaben Foed-1 8 1 Sengestæd-3- 1 Blaa anheng11- 1 (1 ord) Underdyne5-- 1 Olmerdugs Under Dyne2-- 1 pahr hørd Puder med dræt till32- 1 pahr Lagen2-- 1 Senge Dechen med Linnet og Ulden-3- 1 indpaneeled Sengestæd af Eeg1-- 1 Bulster Underdyne3-- 1 olmerdugs Overdyne2-- 1 Sengedechen af Lined og Ulden-2- 1 pahr Lagen-3- 4 Stoele à en Mands Sæde à 8 sk-2- 1 Kiiste med 4 hynder à 8 sk er-2- 1 Hiule Raach (= spinderok)-2- 1 liden gammel Stoel med lidet Sæde-- 6 1 blaa Hiønde-- 6 er 26 sldr 2 m 4 sk I Sønder Stuen 1 Liden Jernkacheloven med Foed breched paa begge Siider6-- 1 gammel Seyerverch (ur)4-- 1 Indlistered Skive med aaben Foed og Teche22- 1 Lang Ruhiønde-3- 1 mindre Ditto-2- 1 liden Eegestoel-1 4 2 Stoele à 24 sk er-3- 2 Bulster Underdyner8-- 2 Hoved dyner-3- 1 pude med dræt-1 8 1 olmerdugs Overdyne11- 1 pahr Lagener-3 8 1 Sengedechen-1 4 1 liden Fur schrin uden Laas--12 2 Raache Stoele-- 4 er 26 sldr 2 m 8 sk I Mellem Stuen 1 gammel Fuurkiiste-2- 1 Liden skrin-2- 1 høy Fuurskab-2 4 1 saakaldet Landkiiste-- 6 1 Sengestæd-1- 1 olmerdugs overdyne12- 1 vadmel Underdyne-2- 1 pahr Blaargarns Lagner-2- 1 Hoved Pude-2- 1 sengedechen-- 8 er 4 sldr 1 m 2 sk I Pigernis indlugte Seng 1 Underdyne-2- 2 høres Klæder-1 8 1 Pude for-1- 1 sengeklæde for-112 er 1 sldr 2 m 4 sk I Folchenes Hærbere Sænge Klæder 1 vadmels Dyne11- 2 høres Klæder-212 1 (1 ord) Pude --12 1 sengeklæde-- 8 er 2 sldr 1 m I Wæster Stuen 1 gammel Furskive-1- 1 gl. Sengestæd-2- 1 Sengedechen--12 1 gl. Vadmelsdyne1-- 2 Vaaer-2- 1 hoed Pude-1- er 2 sldr 2 m 12 sk I Spiis Cammeret 1 hørgarns Dreyelsdug-3 8 1 anden Ditto-3- 1 Blaargarns ditto-1 8 1 Ditto-1 4 1 gl. Ditto--10 1 gl. Flaske foeder med 6 gl. Flasker udi1-- 1 Botelie paa 2 kander-1- 1 liden Ditto-- 8 er 3 sldr 3 m 6 sk I Gangen 1 gl. Reyse Kappe og 1 gl. Hætte -1 8 er 1 m 8 sk Paa Lofted 2 gl. Karr till at sette Meel udi-2- 2 gl. dein Karr-1- 2 gl. Stamtønder-- 8 1 Ost hæche-- 4 er 3 m 12 sk I Kiælderen 4 stoere Ølltønder12- 1 3fieringstønde-1 4 2 halftønder till Øll-2- 3 halftønder at salte udi-2 4 5 Fieringer for-2- er 3 sldr 1 m 8 sk I Melch Kameret 16 Melche Bøtter à 3 sk er-3- 1 Kiærne--12 2 Fløedbøtter--12 1 Beyel (?)-- 8 1 Teien-- 4 4 True--12 4 Smørbøtter--10 3 træ Schaaler-- 6 er 1 sldr 3 m I Brøgerset 1 Barkarr2-- 1 Gildkarr12- 1 mindre Ditto-2- 1 Tapkarr-- 8 1 Hommel Si-- 2 1 draur (?) tønde-- 6 1 par gl. (3-4 ord)-3 8 3 Saalde--12 1 Sælde for--12 3 gl. Spande-- 8 1 Saae-- 8 2 stoere Sæche1-- 2 smaa Ditto-1- 2 Hølm (?) Røbe (?)-- 8 er 7 sldr 8 sk Vogne og Plov Reedskab 1 gl. beslagen Vogn med (2 ord) og leder tøy till8-- 1 anden gl. beslagen Arbejdsvogn med dræt3-- 2 pahr Korn Leirer-1 8 1 læs Træ-- 4 1 for Reeb, Kraag Reeb, Bag Reeb og Svørb Reeb-1 8 1 gl. Bagplov med Iern og Dræt12- 1 half Staal Harve-2- 1 gammel Træharve-1 4 1 Pleyel og 1 Kastschoufle-- 4 4 River for-- 4 1 gl. U-brugelig hachelsse Kiiste og Kniif-1 4 2 gl. Høleer med dræt og kraage12- 1 Lyngten-2- 2 gl. Jern Greebe-2- 1 Trægreeb-- 4 1 Træschoufle-- 4 1 Spade og 1 Schaartører Spade-1 8 1 gl. Naufrer (?)-- 4 1 gl. Øxse--12 1 liden Hammer-- 2 1 Sømb Boere med Vinde-- 2 er 17 sldr 2 m 8 sk Hester og Hopper 1 gl. Brun bleset Hest 12 Aar3-- 1 gl. sort stiernet Ditto 12 Aar4-- 1 sort brunstiernet 4. Aars Marplag10-- 1 brun stiernet Ditto13-- 1 sort stiernet 2. Aars Hesteplag7-- 1 brun stiernet 2. Aars Marplag8-- 1 sordt Heste Føll7-- er 52 sldr Stuude, Kiør og Quier 1 graae og 1 Raufnsordt (ravnesort) Stud i 3. Aar10-- 1 graae og 1 sordt hielmed Stud Ungnøed5-- 1 gl. Raufn sordt Koe3-- 1 gl. graa Ditto31- 1 sordt hielmet ditto5-- 2 Unge Raufnsorte Kiør9-- 1 sorthielmed og 1 sort Quie52- er 40 sldr 3 m Faaer og Vederer (væddere) 8 Faaer og 2 unge Veirer (væddere) for41 8 er 4 sldr 1 m 8 sk Sviin 1 (1 ord) Sviin med 6 Griise21- er 2 sldr 1 m Dernæst blef Hr. Christen Hiortzvang af Rætten tilspurdt, om hand vidste noget videre Boed till beste at angifve, og Særdeles om det Aaars Tiende 1705, som dend Sahlie Matrone døde in Aprili, tillige med Gaarden sins Aufling, saavelsom om iche Boed er bleven siden hans Sahlie hustrues døed svæchet og formindschet, hand herpaa det nu ville udsige og tillkiændegive; hvor till hand svarede sig i saa maader ey videre Videndis var, end hvis (der skulle vel stå "hvad") tillforne her angifvet er. Derhos erklærede velbemeldte hr.Christen Hiortzwang sig ved Ord, at der var indtet tillovers fra Husholdningen, og at hand indtet hafde soldt, men hand till Vaar Sæden maate laane Korn till at Saae. Og for det øvrige bekræftede hand, at Boen till Visse er saa goed nu -om iche bæder - som dend var, da hans bemeldte Sahlie Hustru ved Døden afgich, hvilchet med hannem tvende af hans Sognemænd og Naboer Nemblig Hans Thomsen og Anders Nielsen bestoede, som og erbøe d deeris Æd (=ed)derpaa at giøre, naar det dennem vorder begierendis. Summa Boens Registeerede og Wurderede Midler bedrager sig i Penger = 266 sldr 3 m 1 sk. Herhos loed Æværdige Hr. Christen Hiortzvang efter en skriftlig forfatted opteignelse erindre, som hand for Retten loed oplæse, hvad hand paa fremmede Stæder, paa sin Sahlie Søn Hr. Anders Hiortsvang i Aalbech hafver bekaasted,Nemblig: Paa hans Skoelegangudi 9 Aar aarlig 12 Rdr (rigsdaler) till kaast og klæder er tillsammen 108 Rdr. Der hand første gang Reyste till Kjøbenhafn, bekom hand udi reede penge 19 Rdr. Betaldt for Hannem udi Lars Nielsens Boe i Tidsted penge 5 Rdr 4 m 11 sk. Der hand anden gangreyste till Kjøbenhafn for at giøre sig klar bekom hand udi reede penge 28 Rdr 4 m, betalt till Svend Kirchetorp i Aalborg for hannem 1 Rd 2m. Bekom hand et pahr guld dupper for 2 Rdr. Noch adskilligt som ieg kiøbte paa Auction i Aalbech Prestegaard og leverede samme min Søn, beløber sig 10 Rdr, et Sølfstaab (?) kaasted 3 Rdr, Een opreed Seng med Dyner, Lagner Puder og Teche 20 Rdr: er tilhaabe 197 Rdr 4 m 11 sk giør = 296 Sldr 2 m 1 1 sk. Der foruden angaf Ærværdige Hr. Christen Hiortzwang Boens efterskrefne Bordtskyldige Giæld som hand ved Æd tilstoed Saaleedis at være, Nemblig: 1. fordrede Christen Knudsen som hand d. 10. Aug. 1701 till Hr. Christen Hiortzwang hafde laandt, hvilchen Krav hand ved Æd tillbøed sig at være rigtig, Penger 30 Sldr.Noch fordrede bemeldte Christen Knudsen 15 Sldr, som hand dend 11. Junii 1705 hafde laandt till bemeldte Hr. Christen Hiortzwang. Men saasom de siden dend Sahlie Matrones døed til Hr. Christen Hiortzwang ere forstragte, siunstest (syntes) Retten at fornævnte 15 Sldr. iche kunde føres denne Sterfboe till nogen Udgift. 2. Niels Jensen fordrede, som hand till Hr. Christen dend 24. Martii 1705 hafde laandt 30 Sldr. 3. Niels Christensen udi Nørhaae Præstegaard fordrede, som hand sin Fader Anno 1704 og 1705 tiid efter anden till Kongelie Skatter og anden gaardsens Fornødenhed hafde laandt, penger 56 Sldr 8 sk. 4. Resteerende Folche Løn: Auflskarlen Niels Christensen for 1½ Aars Løn 15 sldr 1 m 8 sk.5. Villum Christensen degn i Siøring og hans yngste Broder Niels Christensen pretenderede og formoedede enhver af dem at nyde lige saa meeget, Imoed hvis som deerisSahlie Broder Hr. Anders Hiortzvang af Boen efter forhen indførte opsadz i en og anden Maade hafde udfaaed.Lige saa pretenderede Mag. Holger Schandorph paa daateren Maren Christensdaaters Vegne, og meente, at saasom hun paa 21 Aars Tiid till visse iche har villet forladt sine gamle forældre, men dis (?) der imellem kunde have tiendt temelig goedLøn hos andre Gaatfolch, hun i det ringeste maate aflegges med 8 sldr Aarlig, og niude (nyde) half niefning imod sin Sahlie Broder Hr. Anders Hiortzvang, hvor imod ingen af Arfvingerne eller de overværende giorde nogen Prætention. Af dedz Aarsage gaatgiøres hindes paastaaende Løn som bedrager sig 168 sldr. 6. Stemplet Papiir 3 Arch à 24 sk.1 sldr 8 sk Skifteds Forvaldter for Reyser og Umage efterlader deeris Salario. For Skiftebrefvene at reenskrifve5 sldr. Summa Dend Bordtskyldige Giæld Beløber sig tilhaabe i Penger = 305 sldr 2 m 8 sk. Derpaa fremlagde Mons. Niels Tommessen af Holstebroe it Indlæg, som for Rætten blef læst og paaskrefven af følgende Indhold:Velærværdige Hr. Provst, saavelsom hans Ærværdige Assessores ! Som Ærværdig Hr. Christen Hiortsvang Sognepræst for Nørhaae Meenighed mig ved en skriftlig Stefning under sin egen Haand af 5. October 1706 ladet paa min Stif Søn Jens AndersensVegne indstefne till Skifte og Deeling afvigte 25. oct. at møde, som hand først Ungefehr efter 2 Aars tids forløb behaget i samme Præstegaard at holde, og ieg iche da for mit Embedes besverlighed kunde comparere, dis Aarsage samme till i dag som er dend fiortende dag der efter er blefven opsadt. Da ieg mig paa fornefndte min Stif Søns Vegne, som er arfvingen hans Beste at tillsee hafver comparerittilligemed min Fuldmegtige Mons. Thomesen Byeskrifver i Holstebroe og Herridzschrifver udi Hierrum (Hjerm) Ginning Herreder, og ved Schifteds Anfang og Fortahle førend Vurdeeringen angich, begiert min paastand at faae indførdt hvad Formeening ieg Særlig kunde hafve som mig er bleven negted. Saa foraarsages ieg dette for derris Ærværdigheder till paa schønnende at lade indkomme 1) maa ieg erfahre till hvad Ende ermeldte Hr. Christen Hiortzwang mig med min Sahlie Formands Skiftebref her i Boen indkaldet somiingen maade samme er vedkommende; men hand derved forvoldet mig denne reyse og ombkostning, hvilchen Skiftebref her i dag for Retten præsenteris, og begier paateignet at være fremviist, 2) at maatte forklares og i skifteforretningen egentlig indføres ,naar fornefndte Sahli Matrone erved døden afgangen, og hvorfore her med saa Lengemoed (langmodighed?) Hans Kongelii May. Allernaadigst Forordning hafver henstaaed, Saa og hvortill Sligt givet anledning, og hvem dertill schall svare, 3) I hvor vel mand paatviler at med nest omrørte alt forlenge er forhalet, saa Boen der over Myndlingen till skade er opholdet, Paastaaer ieg i kraftigste maade at hæderlig Hr. Christen hans Søn, daater og sambtlige arfvinger bøer ved Æd at bekræfte det de iche denne min StifSøntill schade i nogen optænchelige maader Boen at have forringet eller formindschet, naar ald Boens Midler blifver foreviist og Vurderit, 4) desligeste formodes at ingen gield blifver accepterit eller anseet till betalling i oven ermeldte henseende, mens (=men?) af baade Creditor og Debitor Lovmessig BeEediget, 5) Skulde Hr Christen efter sin Citations Formelding paastaae min Sahli formand endeel af fællesboe Schulle nøt (nydt?), og min Stif Søn der over ey meget efter sin Sahli Mormoder (! det skullejo værefarmor) kunde arfve, Saa udviiser bemelte Skiftebref, at Hr. Christen i Boen har været indstefnet og da ey haft nogen prætentioner i nogen maade. Endelig till Slutning begier ieg paa Arfvingens Vegne at aldt forefundente i Boen af Qvæg og Bæster maateandtegnes for at viide hvo sig det tilholder og hem Eyere deraf maatte være, item esches dend Attest kongelii Forordning af 10. Augustii 1697 om formelder (?), at Hr. Christen Hiortzvang betimelig gifver Provsten sin Sahlii Hustrues døed tillkiænde.Beedertienstlig dette for Retten paalæses, paaschrifves og i Forretningen indføres og mig gienpart af denne forretning for betaling tillstilles, Som nest beste Vellstandz ønske forb lifver deeris Ærværdigheders tienstvillige Nørhaae d. 9. nov. 1706Jens Haverlund Derhos begierede hand, at Ærværdige Hr. Christen Hiortzvang og sambtlige derudi maintionerede, samme billig Begier ville efterkomme og sig derpaa erklære saavel og till beviis, at ermeldte Hr. Christen Hiortzvang indstefnet Schiftebrevet efter sin Sahli Søn Hr. Anders Christensen Hiortzvang, fremblagde hand andbemeldte hæderlig Mands schriftlig Steufning under hans egen Haand af dato dend 5. october1706, som forklarer, at hand till afvigte 25. october her i Boen inciterit forberørte Skiftebref, hvis Præambulum begynder saaledis: Anno 1700 dend 19. Julii som var rette 30. dagen efter den meeget hæderlig og Vellærde nu Sahlii Mand Hr. Anders Christensen Hiortsvang forrige Sognepræst for Lime Meenighed hans dødelige afgang. Vare vi efterschrefne Anders Albertzen dombprovst for Røding Hærred, og Sognepræst for Balling og Røding Meenigheder, Jens Laursen Blyetecher Sognepræst for Lemb og Veybye, og Jesper Hansen Sognepræst for Hosum og Ramsing Meenigheder, tillige med over værende disse Velagte Dannemænd Peder Christensen og Anders Christensen i Balling, sambt Jens Christensen og Niels Kiældsen i Liime som Vurderingsmænd her udi Aalbech Præstegaard forsamblede at Registeere og Vurdere Velbemeldte Hr. Anders Hiortzvangs Boe og Middel. Saavit der blef foreviistog forefandtest, Og derefter naar først den Sahlii Mands Creditorer vare blefne afbetalte, Skifte og Deeling at holde imellem den Sahlii Mands efterladte Enche, hæderbaarne og Gud Elskende Matrone Karen Nielsdaatter Galten og hindes mindste Søn Jens Andersen Hiortzvang, hvor da tillstæde var den Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Laurs Jensen Holdst, Sognepræst for Estvad og Ronneberg (Rønbjerg) Meenigheder, som Enchens Lavværge, og var tillige indkaldet dend Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Christen Sørensen Hiortsvang, Sognepræst for Nørhaae Meenighed i Tye, som hindes Søns Jens Andersens Farfader og rette Formønder, hvor efter blef da foreta gen med Regestering og Vurdering her i Sterfboen som følger, etc..Till dend første Post af Hr. Jens Haverlunds Indlæg svares, At hand till dend Ende har indkaldet Schiftebrevet, at det var kommen ham for Ørrer, at der var holdt schifte efter hans Sahli Søn, og hand som en ret Formynder efter Loven aldrig var indsteufndt, men nu fornemmer at Provsteretten u-trøchelig melder at hand var indstefnet, som anderledis (1 ord) bevisis: (1 ord) noch till dend 1. post at være besvaret.2. Post tillsvares: At det er forhen i Skifteforretningen indførdt, naar dend Sahli Matrone er døed, og naar nogen er beføiet at tale paa Skiftens ophold, Da ved Lovlig Paatahle etc.: Till det 3. ihvorvel Hr. Jens Aalbech iche at være beføiet, eller gandske iche at være hans Fæt (??), der paa at tahle, Saa der paa at fornøye retten, hafver ieg derpaa tillforn giort min Æd, Og efter at Lovens Æd efter Mons. Thomesens Begiering var oplæst, Paalagde Provsten Hr. Christens Børn som alle for Retten var tillstæde, eftersom Hr. Christen sielf tillforne her forhen i Skifteforretningen sin Ædhar aflagt, sig paa deeris Æd erklære.Saa frembstoed Villum Christensen Degn i Siøring og med opragte Fingere efter Loven giorde sin Æd, at hand vidste iche Boen i nogen Maader var forrygt siden hans Sahlii Moders døed. Dernest frembstoed Niels Christensenog hans Søster Maren Christensdaater som i Boen hafver været hos deeris Fader, og i liige maader giorde deeris Æd, at Boen iche med deeris Vidskab i nogen maader er forværred. Till det 4. at hvad Giæld der i Boen er fordret, er baade af Creditor og Debitor bekræfted ved Æd at være rigtig.Till den 5. Post refererer Hr. Christen sig till at være besvaret. Mons. Thomesen blef tillspurdt af hvad Aarsag hand første gang var u-fornøyet med rettens Administration, og siden moed Skiftedz Endskab der hand indleverede Schifte Brevet efter Sahli Hr. Anders besværgede sig over Retten og ville klage sig rettis løs. Hvortill Mons. Niels Thomessen kortelig svarede: at hand iche formoededeMag. Holger som actor og fast Sagsøger, sig over noget af nest indførdte kunde med Billighed hannem Sligt tillsige, mens hafver gifvet Svar, som tilltahle, og hafde Aarsag nermere Saadandt at besvare, som denne gang for Vitløftighed forbigaaes. Naar nu Boens Middel moed dend forindførdte Bordtskyldige Giæld fra Drages, Da befindes Giælden at blifve 38 Sldr 3m 7 sk meere end som Boens Middel kand tillstræche.Hvilchen før indførdte Bortskyldige Giæld som paa Skifted er angifved og tillstaaed.Ærværdige Hr. Christen Søfrensen Hiortzwang hafver lofved till enhver naar begieres uden afkaartning rigtig at betahle, Saa Skiftedz Forvaldter og enhver V edkommende skall være skadissløes, hvor imoed hand beholder og till sig tager dend heele Boes Registeerede og Vurdeerede Midler.Videre blef Ærværdige Hr. Christen Hiortzwang og de andre Vedkommende af Retten tillspurdt, om der var meere som endten burde komme till Boens Ind eller Udgiæld, hvortill de svarede ney. Alt saaledis Registeeret, Vurdeeret, Sludtet og pass erit er, som forschrefvet staaer, bekræfter Vi Underskrefvene med Egne Hænder og hostrøgte Zigneeter. Actum Nørhaa Præstegaard Anno et Die Ut Supra. J. GodsenOleNielsen Hosum egen HaandA. Harding Referencenr.: 4592

  
  

• Kilder

  [S002784] Anetavle for slægten Kobberøe fra Jannerup Thy (1) (Pålidelighed: 3).