| |
|
Fra fortid til nutid for fremtiden
Slægtsforskning
|
 |
|
 1094 - 1129 (34 years)
-
| Navn |
Knud Lavard |
| Født |
12 mar. 1094 |
Roskilde, , , Danmark  |
| Køn |
Mand |
| Død |
07 jan. 1129 |
| Person-ID |
I1137 |
KaiOve |
| Sidst ændret |
19 feb. 2022 |
| Far |
Erik Ejegod, f. 1056, Slangerup, , , Danmark , d. 10 jul. 1103, Paphos, , , Cypern (Alder 47 years) |
| Mor |
Bodil Thrugotsdatter, f. 1056, d. 1103, Jerusalem, , , Israel (Alder 47 years) |
| Notater |
|
| Familie-ID |
F0589 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
| Notater |
|
| Børn |
| | 1. Valdemar Den Store, f. 14 jan. 1130, Slesvig by, , , , d. 12 maj 1182, Vordingborg, , , Danmark (Alder 51 years) |
|
| Sidst ændret |
7 jun. 2023 |
| Familie-ID |
F0587 |
Gruppeskema | Familie Tavle |
-
| Notater |
- Den aldrende kong Niels's søn Magnus dræbte sin fætter, Knud Lavard i Haraldsted Skov. Gåden omkring dette drab er aldrig blevet løst.
Knud havde lige så stor ret til tronen efter Niels som Magnus. Måske var det en begyndende tronstrid, der her fik en brat afslutning.
En anden mulighed er, at Magnus med rette kunne betragte Knud som en trussel mod Danmarks selvstændighed. Niels havde udnævnt Knud til hertug i grænselandet, og han forsvarede med stort held Slesvig mod den truende venderstamme, abodritterne. Men Knud, der var opvokset ved sakserhertugen Lothars hof, fik i 1129 også titlen "Konge over wagrer og abodritter" af Lothar, der i 1125 var blevet tysk konge. Wagrien var det nuværende Øst-Holsten og beboet af abodritter. Knud tjente altså to herrer,hvilket kan have ført tvivl om hans loyalitet mod Niels.
Den 7. januar 1131 blev Hertug Knud Lavard myrdet i udkanten af en lille skov nær ved Haraldsted. Baggrunden for dette mord var en strid mellem Knud og hans fætter Magnus om kongemagten. Under påskud af at ville forsones med Knud aftalte Magnus et møde med ham. Trods advarsler mødte Knud op på det aftalte sted, er skovbryn nær Haraldsted. Her lod Magnus uden varsel Knud hugge ned. Mordet udløste flere års borgerkrig, der nær havde splittet det danske rige. Ret hurtigt efter mordet gik der rygter om mirakler ved Knuds grav i Ringsted. Rygterne er sandsynligvis understøttet af Knuds familie, der heri så en bekræftelse af deres krav på kronen.
Først et kvart århundrede senere, i 1156, lykkedes det Knuds søn, Valdemar den Store at komme til magten.
I 1169 kanoniserede pave Alexander III Knud Lavard som helgen. Året efter gravsættes Knuds helgenskrin højtideligt i alteret i Sankt Berndts kirke i Ringsted. Knuds søn, Valdemar, benytter lejligheden til samtidig at krone sin 8 årige søn til konge.
Kort tid efter mordet på Knud Lavard rejste man et kapel på drabsstedet. Kapellet er bygget af regelmæssige kvadre af frådsten. Frådsten er kalksten, der er skåret ud af aflejringer, der kan findes ved kildevæld i Østdanmark. Stenen er blød og let at udskære, men hærder, når den kommer op i luften. Kapellets mure er såkaldte kassemure, med en yder- og en indermur. Mellemrummet er udfyldt med flintbrokker, lagt i kalk. Gulvet i kapellets skib var af tegl, lagt i et zig-zag mønster. Skibet er på et tidspunkt blevet forlænget, måske i forbindelse med helgenkåringen af Knud Lavard. På et senere tidspunkt er kapellet forsynet med hvælv.
Legender fortæller, at en hellig kilde sprang frem på det sted, hvor Knud Lavard blev myrdet. Gennem hele middelalderen valfartede pilgrimme i stort tal til kapellet og helligkilden. Efter reformationen mistede kapellet og helligkilden deres betydning, ogblev hurtigt glemt. Først i 1883 blev kapellet genfundet og udgravet. Trods eftersøgning har man ikke fundet rester af helligkilden.
Knud Lavards kapel ligger i det dejlige område nord for Haraldsted ude på en mark med masser af kvæg og får omkring. Der er lagt en geocache på stedet http://www.geocaching.com/seek/cache_details.aspx?guid=0064e83d-4229-4f89-bbd8-5cce94776d8b
Læs mere om Knud Lavard på Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Knud_Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 7. januar 1131 i Haraldsted) var jarl af Sønderjylland.
Knud Lavard var den eneste legitime søn af Erik Ejegod og Bodil, og halvbror til Harald Kesja, Erik Emune og Ragnhild (mor til Erik Lam). Han blev muligvis født på borgstedet Hagerup ved Slangerup, hvor hans fader blev født, da byen sammen med Dalby i Skåne var sæde for Svend Estridsens hof. Han blev tidligt forældreløs, da Erik Ejegod og Bodil døde under en pilgrimsrejse til Palæstina i 1103. Derfor voksede han op hos Skjalm Hvide. Da han selv blev myrdet, voksede hans søn, Valdemar, op hos Skjalm Hvidessøn, Asser Rig, sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Knuds farbror, kong Niels, udnævnte i 1115 Knud til jarl af Sønderjylland - en position han udnyttede til at føre erobringskrig mod det vendiske folk obodritterne i Holsten. Efter på dennemåde at have pacificeret en kilde til uro i det tyske rige blev han udnævnt til hertug af Holsten (i modsætning til de schauenburgske grever af Holsten) og antog samme titel for sit danske len, der herefter kendes som Hertugdømmet Slesvig. Under et familiebesøg i Haraldsted blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter, Magnus, der formentlig så ham som en farlig konkurrent til tronen. Mordet i Haraldsted Skov blev indledningen til en borgerkrig, der først endte i 1157, da Valdemar blev enekonge.
Knud var gift med Ingeborg af Novgorod, der var af russisk-svensk familie. I hendes familie anvendtes navnet Vladimir, der på dansk blev til Valdemar. I øvrigt blev sønnen Valdemar (parrets første) født 7 dage efter mordet på faderen.
I kraft af et lensforhold til den tyske kong Lothar herskede han også over obodritterne med titlen knés eller knjaz. Hans tilnavn Lavard betyder herre på saksisk og andre germanske sprog, men betød oprindeligt "brødgiver", jf. engelsk lord. Sønnen Valdemar den Store fik i 1170 Knud Lavard helgenkåret.
På mordstedet i Haraldsted Skov rejstes i middelalderen et kapel, som forsvandt efter reformationen. Det blev genfundet i 1883. Kapellet er bygget af regelmæssige kvadre af frådsten. Frådsten er kalksten, der er skåret ud af aflejringer, der kan findes ved kildevæld i Østdanmark. Stenen er blød og let at udskære, men hærder, når den kommer op i luften. Kapellets mure er såkaldte kassemure, med en yder- og en indermur. Mellemrummet er udfyldt med flintbrokker, lagt i kalk. Gulvet i kapellets skib var af tegl, lagt i et zig-zag mønster. Skibet er på et tidspunkt blevet forlænget, måske i forbindelse med helgenkåringen af Knud Lavard. På et senere tidspunkt er kapellet forsynet med hvælv. Legender fortæller, at en hellig kilde sprang frem på det sted, hvor Knud Lavard blev myrdet. Gennem hele middelalderen valfartede pilgrimme i stort tal til kapellet og helligkilden. Efter reformationen mistede kapellet og helligkilden deres betydning, og blev hurtigt glemt. Først i 1883 blev kapellet genfundet og udgravet.Trods eftersøgning har man ikke fundet rester af helligkilden.
- Referencenr.: 1137
|
|
|
|
