Fra fortid til nutid for fremtiden
 Slægtsforskning

Notater


Match 8,451 til 8,500 fra 8,503

      «Forrige «1 ... 166 167 168 169 170 171 Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
8451 Ullerup godsskifter Fol. 6
1719 d. 8. Juni | Skifte efter Niels Justsen i Skovsted
Enke: Else Torstensdatter
Laugværge:
Arvinger: deres børn
1) Just Nielsen boende i Hillerslev
2) Anne Nielsdatter, gift med Christen Nielsen i Sønder Skjoldborg
3) Kirsten Nielsdatter
4) Maren Nielsdatter
Formynder: Just Nielsen i Hillerslev.

http://members.fortunecity.com/clelling/slaegt/1242.html 
Justesen, Niels (I7155)
 
8452 United States of America, Bureau of the Census, Fifteenth Census of the United States, 1930, Washington, D.C.: National Archives and Records Administration, 1930 Kilde (S069923)
 
8453 United States of America, Bureau of the Census, Fourteenth Census of the United States, 1920, Washington, D.C.: National Archives and Records Administration, 1920 Kilde (S043231)
 
8454 United States, Selective Service System, World War I Selective Service System Draft Registration Cards, 1917-1918, Washington, D.C.: National Archives and Records Administration Kilde (S069648)
 
8455 våbenskjold i Heraldisk tidsskrift nr.43 1981
1522 Lehnsgård i Østerlars
Kongens Jurisdiktfoged på Bornholm 
Gagge, Jørgen Erichsen (I1045)
 
8456 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2749)
 
8457 Valdemar den Store (14. januar 1131 - 12. maj 1182[1]), søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157-1182.

Valdemar, som blev født blot 8 dage efter at faderen, Knud Lavard, var blevet myrdet, voksede op hos Asser Rig sammen med dennes sønner Absalon og Esbern Snare. Under stridighederne om retten til tronen mellem Svend 3. Grathe og Knud 5., sluttede han sigtil Svend, som i 1147 gjorde ham til hertug af Slesvig. I 1154 skiftede Valdemar over på Knuds side og forlovede sig med hans halvsøster Sofie. Han blev konge i Jylland 1157 ved rigets deling mellem Svend, Knud og Valdemar og enekonge samme år, efter at Knud blev dræbt under det såkaldte "blodgilde i Roskilde". Det lykkedes Valdemar at undslippe, og efter at have samlet en hær slog han Svend på Grathe Hede og var nu enekonge.

Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon, som han i 1158 udnævnte til biskop i Roskilde. I 1159 samlede Valdemar en sjællandsk ledingsflåde og gennemførte et togt mod venderne. I de følgende år gennemførtes en række togter, der kulminerede med indtagelsen af Rügen i 1169. I den forbindelse omstyrtedes de kendte gudebilleder. Valdemar gik i gang med at sikre rigets grænse mod syd dels ved at opføre Valdemarsmuren i tilknytning til Dannevirke, delsved at bygge fæstningsanlæg flere steder i landet, bl.a. ved Korsør og Nyborg. Absalon byggede som bekendt en fæstning på en lille ø ud for handelspladsen Havn (senere København) ved Øresund.

Den europæiske magtkamp mellem paven og kejseren nåede Danmark i 1160, da de fleste bisper med Absalon i spidsen støttede kongen, og ærkebiskop Eskil måtte drage i landflygtighed i Frankrig. Kronen og kirken forsonedes dog, og det markeredes med, at Valdemars fader, Knud Lavard, blev helgenkåret af pave Alexander III og gravsat i Skt Bendts Kirke i Ringsted. Samtidig fik Valdemar sin 7-årige søn, Knud 6. kronet og salvet som medkonge for at sikre arvefølgen. I 1177 trak Eskil sig tilbage, og Absalon udnævntes til ærkebiskop i Lund. Absalon indsatte flere venner på ledende poster, og i 1180 udbrød der åbent oprør, og Absalon måtte flygte. Valdemar og Absalon vendte tilbage i 1181 med en hær og nedkæmpede oprøret.

Under Valdemars regeringstid skete der store forandringer i det danske samfund. Ledingspligten blev afløst af en ledingsskat, og frem for at skulle huse kongen, når han rejste rundt i landet, skulle bønderne nu betale en skat til kongens ombudsmænd (heleapparatet med ombudsmænd blev udbygget og væsentlig forbedret under Valdemar 1. den Store). Kongen fik også flere indtægter i form af kongens overtagelse af ingenmandsland - hvad ingen ejer, ejer kongen. Valdemar tjente også godt på afgifter på sildemarkedet i Skåne.

Valdemar døde den 12. maj 1182 på Vordingborg Slot. Hans lig blev af bønder båret til Skt. Bendts Kirke, hvor han blev begravet. Han har med rette fortjent tilnavnet "den Store", og der skete store fremskridt for landet i hans regeringstid. Sammen med sinhustru Sofie fik han sønnerne Knud (6.) og Valdemar 2. Sejr foruden seks døtre.

(Kilde: Wikipedia) 
Den Store, Valdemar (I1135)
 
8458 Valdemar Sejr (Valdemar 2.) (maj/juni 1170 i Ribe – 27. marts 1241 i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 og til sin død. Han var søn af Valdemar den Store og Sofie. Han efterfulgte sin broder, Knud den Sjette, der døde barnløs. Juledag 1202 blev han kronet i Lund Domkirke af ærkebisp Anders Sunesen.

I 1188 var han blevet udnævnt til hertug af Slesvig. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under sønnerne, Knud og Valdemar Sejr. Først erobrede Valdemar Sejr Holsten, siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg.

Den 15. juni 1219 kom Estland under dansk overherredømme. Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk korstog som hjælp i Palæstina eller føre korstog mod hedenske baltere, og kongen ville således hellere færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland således at Sværdridderne (senere indlemmet i Den Tyske Orden) ikke blev for magtfulde på bekostning af den danske konge.

Med i korstoget var også Johanniterordenen, som siden omkring 1130 havde haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, der opdelte den røde dug i fire kvadratiske felter. Dannebrog har som bekendt to kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskrev omkring år 1500 det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne ville tabe slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn) den 15. juni 1219. Den gamle ærkebiskop, Anders Sunesen knælede ibøn på en bakketop. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage. Hjælpere sprang til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højeste, sendte Gud hjælp. Tegnetvar et rødt flag med et hvidt kors, der faldt ned fra himlen. Dette ansporede danskerne yderligere, og de vandt en stor sejr. Kong Valdemar kundgjorde, at dette korsbanner, der gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske rigsbanner.

I 1217 sendte Valdemar sin nevø Albert af Orlamünde til Estland i håb om at erobre Øsel. Vinteren 1218/19 var streng nok til, at man kunne sende styrker fra Riga over isen til Estland. Ekspeditionen fik i eftertid tilnavnet Det kolde korstog. Sværdbroderordenen, tyske korsfarere og nyomvendte letlændere og lithauere begav sig i vinternattens mørke over isen til Suntaken og derfra over land til Reval. Frosten og den bidende vind fik ansigtshuden til at slå sprækker og falde af. Mange forfrøs næse, hænder eller fødder i løbet af natten. Om morgenen satte de i fortvivlelse ild til den første landsby, de fandt, for at få varmen, og tilbragte de næste dage med at plyndre og dræbe hedninge, hvorefter de jagede krigsfanger og kvæg ud på isen ved Reval og gik tilbage til Riga med byttet. I løbet af sommeren 1219 kom Valdemar selv. Hvis det passer, at han medbragte 1.500 skibe, har han også mobiliseret stormændenes private styrker. Ærkebiskop Sunesen fulgte også med. Danskerne rejste nu borgen, der blev kendt somDanskeborgen, som på estisk blev til Tallinn. Esterne mødte nu frem hos Valdemar, og overgav sig til ham og kristendommen. Rørt gav Valdemar dem store gaver, mens biskopperne døbte dem på stribe. I virkeligheden drejede det sig om en krigslist, for esternevendte tre dage senere tilbage og overfaldt de danske styrker, der sad ved aftensmaden og blev så overrumplede, at de kun blev reddet fordi Vitslav af Rügen havde stået gemt under klitten med sine ryttere og fik drevet esterne på flugt. Danskerne og detyske vasaller forfulgte nu de flygtende og skal have dræbt mere en tusinde af dem. Der blev afholdt en takkegudstjeneste, før Valdemar tog hjem. For sikkerheds skyld blev biskopperne tilbage med en troppestyrke, der "hele året kæmpede mod Revals beboereindtil de endelig modtog dåbens sakramente".

[redigér] Jagten på LyøUnder en jagttur til Lyø i 1223 blev Valdemar Sejr sammen med sønnen Valdemar taget til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet "Sorte Henrik". Greven afværgede de efterfølgende angreb, og i 1225 løskøbtes Valdemar for 45.000 mark,penge som han havde lånt af Henrik. Desuden skulle alle erobrede områder i Nordtyskland gives tilbage. Endelig måtte kongen sværge at afstå fra hævn. Alt håb om generobring af områderne bristede efter nederlaget ved Bornhøved i 1227, hvorefter Valdemar gik i gang med rigets indre opbygning. Kort før sin død stadfæstede han Jyske Lov.

[redigér] Arven after Valdemar SejrPå grund af sine mange erobringstogter fik han tilnavnet "Sejr". Alle erobrede områder undtagen Estland gik imidlertid tabt igen allerede i hans egen tid efter konflikten med Grev Henrik. Som sin far søgte Valdemar Sejrat sikre den kongelige arvefølge ved at få kronet sin ældste søn til medkonge, og de andre sønner fik hver et landområde i arveligt len. Dette medførte en svækkelse af kongemagten og indeholdt kimen til den tronkamp, som sønnerne udkæmpede efter hans død.

I 1205 giftede Valdemar Sejr sig med Dagmar, der var datter af Ottokar 1. af Böhmen (Tjekkiet). I følge traditionen var hun elsket af befolkningen. Hun døde i 1212 og "hviler udi Ringsted". På sit dødsleje skulle hun efter overleveringen (folkevisen) haveforsøgt at overtale Valdemar Sejr til at ægte Karl af Rises datter, Liden Kirsten, og ikke den "beske blomme", Bengerd, som hun kaldes i folkevisen. I 1214 giftede Valdemar Sejr sig alligevel med Berengaria, der var datter af kong Sancho I af Portugal. Hun blev moder til Erik, Abel, Sophie og Christoffer.

Valdemar Sejr døde i Vordingborg og ligger begravet i Skt. Bendts Kirke i Ringsted.

(Kilde: Wikipedia) 
Sejr, Kong Valdemar 2. (I1134)
 
8459 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2146)
 
8460 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I1513)
 
8461 Var antagelig gift med Hans Eriksens enke, før han blev gift med Karen
Hansdatter. Hans Eriksen havde gården Mat. nr. 4 i Orte før ham. 
Pedersen, Knud (I4639)
 
8462 Var antagelig tjenestepige på Korsøgård i 1801 (jf. FT-1801) Olesen, Karen (I5003)
 
8463 Var bestyrer af Marinestuen i Nyk Fl., han var en meget dygtig fodboldspiller, han var den første, der blev udtaget til landsholdet i B l901, og i Marinestuen flokkedes mange unge foldboldspillere og senere kom en del skuespillere fra Nyk.-
revyen. Han var ven med mange, bl.a. Viggo Brodthagen"jeg skal skinne mig" og dennes bror, Holger Brodthagen, der var borgmester i Nyk.Edvard var gift med Mary og havde 1 søn, Eilif. Som nygifte drog de til Amerika og ville prøve lykken, men kom hjem efter et par år, så nu hed Mary - Merry. Hun var en dygtig pianist, hun spillede i mange år på danseskolen og til baller. P
alle og Inge har besøgt dem nogle gange, og det var meget fornøjeligt.
Kilde: Inge Knudsen 
Andersen, Ejner Edvard (I5561)
 
8464 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I3520)
 
8465 Var efter sigende en konservativ strid dame Jensen, Martha Clausine (I5623)
 
8466 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I0446)
 
8467 Var forpagter på Hadsten mølle / Friisenborg gods. Norup, Mølleforpagter Hans Saabye (I46376644)
 
8468 Var i 1850 fraværende indkaldt til krigstjeneste (Jf. FT-1850) Christiansen Møller, Christen Peter (I5365)
 
8469 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I3335)
 
8470 ved dåb er fader overportør Jørgensen, Jørgen Marius (I7785)
 
8471 ved dåb står der kun Ane, moder er 33 år. fader er arbejdsmand. faddere ved dåb sypige Maren Andersen Hobro Og Ungkarl Laurits Jensen i Oue sogn og moderen.
Billede fra deres sølvbryllup 9-9 1934 
Andersen, Ane (I5290)
 
8472 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I7782)
 
8473 Ved dåben:
Faddere: Gdr: Jens Andersens kone, Kirsten Nielsdatter af Ullerup, gdr. Peder Viborgs kone Karen Marie Larsdatter af Heltborg, gdr. Anders Korsgård og Peder Pallesgård af Ullerup samt ungkarl Christen Pedersen af Heltborg. 
Pedersdatter, Ane Marie (I4968)
 
8474 Ved folketælling 1860 var Karen flyttet fra fattiglem Jacob Norup Familie F25608496
 
8475 Ved FT1801 anføres han med navnet Niels Gyrup Gyrup, Niels (I4853)
 
8476 ved vielse er niels stationsarbejder,fader er gårdmand i brøndeskov. ved dåb bor forældre også i Brøndeskov. moder er 28 år.
Ved død Jyllandsgade 2 Viborg. C236-31E. Viborg skifteret 30-7 1952.
Faddere ved dåb: Margrethe Nielsen, Maren ? karen ?, Dorthea Laren, Niels Chr.Pedersen, Hans Rasmussen, Hans Larsen Jørgensen. 
Jørgensen, Niels Hansen (I7778)
 
8477 Vejle, Nørvang, Vejle Sct Nicolai, Kirkebog 1881-1891, Opslag 252 Fødte Kvinder 1890. Navn: Anna Sofie Føns Føns, Spinderiarbejder, Anna Sofie (I4)
 
8478 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I64114072)
 
8479 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I5678)
 
8480 Veteran fra 1864, lærer i Albøge pr. Trustrup Sørensen, Snedker Jens (I8017)
 
8481 Viborg, Rinds, Simested, Hverrestrup Bye, , , 27, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Niels Pedersen, 75, Gift, , Lever af sin Jordlod,
Maren Poulsdatter, 66, Gift, , Kone,
Johan. Maria Nielsdatter, 39, Gift, , Deres Datter,
Else Johanne Pedersdatter, 9, Ugift, , Hendes Datter, 
Familie F2522
 
8482 Viborg, Rinds, Simested, Hverrestrup Bye, , et Huus, 6, FT-1834
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Niels Pedersen, 69, Gift, , Lever af sin Jordlod,
Maren Poulsdatter, 61, Gift, , hans Kone,
Peder Christensen Gjed, 34, Gift, , Indsidder og Møllebyggersvend,
Johanne Marie Nielsdatter, 30, Gift, , hans Kone,
Else Johanne Pedersdatter, 3, Ugift, , deres Datter, 
Familie F1984
 
8483 Viborg, Rinds, Testrup, Testrup Mark, et Huus, 3, FT-1834, C2919
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Laurs Jensen 54 Gift Huusmand og Dagleier
Maren Jensdatter 35 Gift hans Kone
Jens Laursen 12 Ugift deres Børn
Jens Christian Laursen 10 Ugift deres Børn
Niels Laursen 7 Ugift deres Børn
Knud Laursen 5 Ugift deres Børn
Søren Laursen 1 Ugift deres Børn 
Familie F0146
 
8484 viceskoleinspekt?r, Charlottenlund Ipsen, Elsebeth Koefoed (I0189)
 
8485 Vielse - https://www.danishfamilysearch.dk/kbid471215 Haugaard, Væver Johanne Jensdatter (I63799381)
 
8486 Vielse, 26 maj 1820, Snedsted kirke: Ungkarl Peder Christian Christensen af Gjersbøl, 25 aar og teglbrænder. Pige Maren Svendsen af Gjersbøl, 19 aar. Forlovere: Gaardmand Christen Andersen af Snedsted, huusmand Svend Jensen af Gjersbøl.

Børnenes dåb:
DATONAVNFADDERE
23 NOV 1820Ane CathrineSøren Behs kone
Maren Jensdatter Thorsted af Snedsted
Karen Boesdatter Beersted
Mette Kirstine Pedersen Thorsted
Svend Jensen,xxx
Christen Jensen Aarup
Christen Boesen af Beersted
8 JUL 1822Helle Kirstine
Christen Andersens kone Kirsten Jensdatter i Snedsted
Karen Jensdatter Boesen af Beersted
Ane Nielsdatter af xxx
Svend Schjødt af Ejersbøl
Christen Larsen af Snedsted
Anders Larsen af xxx
5 MAJ 1826Christen
Maren Jensen xxx af Beersted
Xxxxxxx
22 OKT 1828Niels
Maren Madsdatter af Elsted
Maren Christensdatter Svalgaard i Snedsted
Kirsten Larsdatter i Elsted
Christen Larsen i Nors af Snedsted
Peder Andersen i Skjoldborg af Snedsted
Maria xx af Elsted
27 MAR 1834Birthe Maria
faderen bruger navnet Kobberøe
Maren xxdatter Aarup
Maren Christensen Svalgaard
Peder Andersen Skjoldborg
Svend Jensen
Christen Larsen i Nors af Snedsted
10 MAR 1835Anne Kirstine
faderen bruger navnet Kobberøe
Gravers Olesens kone Karen Madsdatter i Elsted
Christen Larsen i Nors kone Else Christiansdatter af Snedsted
Svend Jensen Schjøt af Gjersbøl
Peder Skjoldborg af Snedsted
Niels Andersen i Svalgaard af Svalgaard i Snedsted
30 NOV 1837Birthe
faderen bruger navnet Kobberøe
Christoffersens kone Maren Christiansen af Hørsted
Christen Larsen Nors kone Else Christense af Elsted
Svend Jensen af Gjersbøl
Mads xxx af Elsted
Peder Skjoldborg af Snedsted

Folketællinger:
Thisted, Hassing, Snedsted, Elsted by, en Gaard, 90, FT-1834, B3972
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Christian Christensen 40 Gift Huusmand, Tæglbrænder
Maren Svendsdatter 33 Gift hans kone
Christen Pedersen 8 Ugift deres barn
Niels Pedersen 6 Ugift deres barn
Ane Kathrine Pedersen 14 Ugift deres barn
Helle Kirstine Pedersen 4 Ugift deres barn
Ane Pedersen 2 Ugift deres barn

thisted, Hassing, Snedsted, Elsted By, , et Huus, 98, FT-1840
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Peder Christian Kobberø, 45, Gift, , lever af sin Jordlod,
Maren Svendsdatter, 39, Gift, , hans Kone,
Christen Pedersen, 14, Ugift, , deres Børn,
Niels Pedersen, 12, Ugift, , deres Børn,
Ane Kirstine Pedersen, 5, Ugift, , deres Børn,
Birthe Pedersen, 3, Ugift, , deres Børn,

Thisted, Hassing, Snedsted, Elsted By, , et Huus, 23, FT-1845
Der vises flg. felter:
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Peder Chr. Kobberø, 51, Gift, , Teglbrænder, Hødum Sogn, Thisted Amt
Maren Svendsdatter, 44, Gift, , hans Kone, Her i Sognet [Snedsted Sogn, Thisted Amt]
Anne Pedersdatter, 10, Ugift, , deres Børn, Do [Snedsted Sogn, Thisted Amt]
Birthe Pedersen, 7, Ugift, , deres Børn, Do [Snedsted Sogn, Thisted Amt] 
Familie F1414
 
8487 Vielse. Forlovere: Peder Jensen Dahlgaard - Niels Pedersen Kobberø Familie F2470
 
8488 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie F2423
 
8489 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie F1444
 
8490 Vielse:
Kirsten Christensdatter Kobberø af Snedsted sogn, 33 år, til ungkarl Niels Madsen, avlskarl på Koustrup, 37 år.
Forlovere: Jens Kobberø af Sønderhå og Mads Tandrup, gårdmand i Jestrup

Ifølge FT-1834 boede de på en gård v. Koustrup Mølle.
Niels Madsen, 51 år, gift og gårdmand
Kirsten Christensdatter, 45 år, gift hans kone
Maren Nielsdatter, 9 år, f. 1825 i Jestrup
Anders Nielsen, 7 år, f. 1827 i Jestrup
Christen Nielsen, 5 år, f. 1829 i Jestrup 
Familie F1937
 
8491 Vielse:
Marianne Christensdatter Kobberø, 26 år og Poul Larsen Smed fra Øland Harring, 30 år, tjenerkarl.
Forlovere: Henrik Schotland af Revsborg i Snedsted og Christen Jensen Kobberø i Snedsted.

FT-1834:
Poul Larsen Smed, 46 år, gift, mand (daglejer og almisselem.)
Marianne Christensdatter Kobberø, 42 år, gift, hans kone (hospital (fattighus) og almisselem.)
Christen Poulsen, f. 8.3.1820 i Snedsted
Søren Poulsen, f. 10.10.1822 i Snedsted
Sidsel Poulsdatter, f. 29.10.1824 i Snedsted
Niels Christian Poulsen, f. 18.02.1827 i Snedsted
Lars Poulsen, f. 13.10.1829 i Snedsted
Maren Poulsdatter, f. 13.08.1832 i Snedsted

åØåThisted, Hassing, Snedsted, Elsted by, , et Huus, 83, FT-1834
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Susanne Henrichsdatter, 59 , Ugift, , Hospital- og almisselem,
Maren Larsdatter, 74 , Enke(mand), , Hospital- og almisselem,
Peder Larsen Smed, 46 , Gift, , daglejer, boer i Hospitalet,
Mariane Christensdatter, 42 , Gift, , hans kone, Hospital- og almissele
Christen Poulsen, 14 , Ugift, , deres barn,
Søren Poulsen, 12 , Ugift, , deres barn,
Niels Christian Poulsen, 7 , Ugift, , deres barn,
Lars Poulsen, 5 , Ugift, , deres barn,
Sidse Poulsen, 10 , Ugift, , deres barn,
Maren Poulsen, 2 , Ugift, , deres barn, 
Familie F1461
 
8492 Vielse: 17 DEC 1755 trolovet Christen Andersen Kaaberøe og Maren Agesdatter. Forlover: Ole Andersen i Stagstrup og Niels Christensen af Nestrup. Copuleret 16 jan 1756.
Bemærk at forloveren hedder Ole Andersen, som er hans broder ?

Thisted, Hundborg, Skjoldborg, Søndre Skioldborg bÿe, , , 5, FT-1787
Navn, Alder, Civilstand, Stilling i husstanden, Erhverv , Fødested
Christen Koberøe, 82 , gift, Husbond, Bonde og gaardbeboer,
Maren Agesdatter, 64 , gift, Madmoder, ,
Anders Christensen, 25 , ugift, Deres barn, ,
Inger Christensdatter, 22 , ugift, Deres barn, ,
Peder Eskildsen, 22 , ugift, Tienestekarl, ,
Jens Madsen, 16 , ugift, Tienestekarl, ,
Peder Mikkelsen, 11 , ugift, Tienestedreng, , 
Familie F1485
 
8493 Vores faktuelle viden om Gorm den Gamles dronning Thyra har vi næsten udelukkende fra Jellingstenene, alligevel er hun en kendt dronning i Danmarkshistorien. Thyras eftermæle fremstiller hende som en stærk sagndronning, der kunne give mod til befolkningen i svære tider. Derudover var hun hustru til den første kendte konge i kongerækken og har derfor været regnet som stammoder til Danmarks konger. Danebod, Dronning Thyra (I1352)
 
8494 Westy Petræus var en anset grosserer i København. Han kom til Reykjavik i 1794 som faktor for Nordborg-købmændene. Han blev selvstændig i 1896. Han forlader Reykjavik i 1807. Han er første gang i Københavns skattemandtal i 1811. Han får aldrig borgerskabi København. Petræus, Westij (I6843)
 
8495 www.alternativ-forum.dk Haasum, Hans Cappel (I813)
 
8496 Zidsel Michelsdatter, f. 1784 i Nørhaa Hundborg herred Thisted amt, barnedøbt 11.01.1784 i Nørhaa kirke. Faddere.Christen Leed,Simon Møller (faderens far).Søren Overgaard,Maren Clausdatter,Else Nielsdatter (moderens søster).
Moderen introduceret den 15 februar 1784. 
Michelsdatter, Zidsel (I5521)
 
8497 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2686)
 
8498 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2233)
 
8499 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2231)
 
8500 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Nulevende (I2241)
 

      «Forrige «1 ... 166 167 168 169 170 171 Næste»