| |
|
Fra fortid til nutid for fremtiden
Slægtsforskning
|
 |
|
Match 551 til 600 fra 8,503
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 551 |
Født i Visby på Gotland 1596. Død i København 21. maj 1653, begravet i Holmens kirke, hvor der også hænger epitafium.Der vides intet om ham før 1625, da han som borger i København leverer gotlandsk tømmer til kronen. Han bliver hurtigt en betydelig købmand, skibsreder og storleverandør til kronen af tømmer, byggematerialer, grovvarer til flåden, ammunition og proviant.
Allerede 1626 er han så anset en mand blandt borgerne, at han ved pinsedrikken optoges i det Kgl. Skydeselskab.
Han drev udstrakt fragtfart på Spanien, fra 1637 med kongelig støtte. Da spanske sørøvere 1647 i Biskaya-bugten opsnappede 3 af hans skibe, krævede Chr. IV ad diplomatiske kanaler dem frigivet.
Under Torstensson-krigen lod han 1644 udruste en mindre flåde på 4 krigsskibe, med hvilke han - forgæves - søgte at opbringe svenske skibe i Storebælt.
Denne driftige, dygtige og vovelystne storkøbmand synes i det hele taget at have stået kongen og især Corfitz Ulfeldt nær. Til dels i samarbejde med andre fik han en række store byggeforetagender i entreprise: Antvorskov, Københavns slot, Holmens kirke, lejeboliger i Læderstræde, 100 boliger i Nyboder (1636), bryghuset og den aldrig fuldførte kæmpekirke Sct. Anna Rotunda. Desuden fik han 1647 overdraget reparationerne på tøjhuset og provianthuset efter branden.
Jacob Madsen blev efterhånden en af kongens hovedkreditorer. Væksten i hans forretninger med kronen ses af de i rentemesterregnskaberne anførte kontantudbetalinger. De er for tiden 1625-38 opgjort til mere end 57.000 daler, men for årene 1639-48 til 181.000. Men disse kontantudbetalinger dækkede langtfra hans fordringer. Allerede tidligt i 1630-erne betaltes han tillige af landbrugsproduktionen på krongodset og han fik tillige anvist store beløb gennem tolden i København, Ribe og Visby. Alligevel var kronens gæld 1649 løbet op i 270.000 rigsdaler. Ved hans død i 1653 lød hans fordringer på 190.000 rigsdaler, men da han blev beskyldt for meddelagtighed i Corfitz Ulfeldts svig mod staten, resulterede undersøgelsen af Ulfeldts embedsførelse i, at arvingernekun fik godkendt fordringer på 80.000.
1636 flyttede han til Christianshavn, hvor han fra 1641 til sin død var borgmester.
Jacob Madsens navn er i særlig grad knyttet til Børsen, som han som den eneste privatmand har været ejer af.1636 lejede han sammen med andre købmænd Børsen og fik selv tilladelse til at holde vinstue. 1642 lejede han bygningen alene for 5 år, og i 1647 overtog han Børsen mod en nedskrivning af sine fordringer på 50.000 daler. Denne handel blev, skønt godkendt af Chr. IV, et vigtigt punkt i undersøgelsen af Ulfeldts administration. Enken og arvingerne fik dog lov til at beholde Børsen til 1669, hvor Frederik III gennemtvang et tilbagekøb. Anklager for misrøgt af bygningen faldt til jorden, og prisen blev den oprindelige på 50.000 daler. Da Frederik III så lidt som sin forgænger havde penge, blev betalingen udlagt i kronens jordegods i Jylland, Fyn og Langeland, i alt 1002 tdr. hartkorn. Blandt dette var gården Nordentoft i Thy, som sønnen Ejler i perioder beboede.
Hans personlighed har vi ingen efterretninger om, men omfanget af hans virksomhed gør ham til en af de største og mest driftige erhvervsdrivende på Chr. IV's tid.
Jacob Madsen blev ca. 1621 gift med den 5 år ældre enke Karen Eilersdatter. | Madsen, Jacob (I4598)
|
| 552 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4802)
|
| 553 |
Født på Gyrupgård og døbt i Sønderhå 22. september 1720. Død samme sted og begravet i Sønderhå 22. marts 1773. Ejer af Gyrupgård, som i gammel tid har været nævnt som adelig sædegård. Vielse ikke fundet i Flade, Hurup kirkebog mangler de re
levante år, men gift med den 18 år yngre Maren Thøgersdatter.
I amtsskifteprotokollen findes følgende skifte efter Oluf:Aaret 1773 den 16. aug. vare undertegnede forsamlede her i Gyrupgaard udi Sønderhaae Sogn efter afg. Olle Nielsen Hiortzvangs Enke Maren Tøggersdatters Begiæring for i alles nærværing i Følge en høy Kongelig allernaadigst Bevilning af 16. a
pril næstleden(?), hvilken blev allerunderdanigst læst, paategnet og ord til andet lyder saaledes:Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc. etc. giøre alle vitterligt, at Vi efter Ole Nielsen Hiotzvang og hans Hustrue Maren Tøggersdatter af Gyrupgaard udi Aalborg Stift i Vort Land Nørre Jylland herom allerun
derdanigst giort Ansøgning etc. - der gives tilladelse til samfrændeskifte; tilsvarende bevilling med samme ordlyd kan læses hos nr. 72. - Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores kongl. Residence Stad Kiøbenhavn d. 16. april 1773.
Under Vort Signette
Efter hans kongl. Mayst. allernaadigste BefalingLundorph/ P. Aagaard
Bevillingen forevist og copieret, Øeland 20. maj 1773 paa Høyvelbaarne Hr. Conferentz Raad og Amtmand Hauchs VegneFogh
Allerunderdanigst læst dette Samfrænde Skifte imellem bemeldte Enke og hendes med forberørte hendes salig Mand i ægteskab sammenavlede Børn, hvoraf een Søn Niels Olesen i 13. Aar, een Søn Tøgger Olesen i 11. Aar og 1 Søn Isaac Olesen i 5. Aar, samt DøttreAnne Marie Olesdatter i 9. Aar, Agnette Olesdatter i 7. Aar og Dorethea Olesdatter i 3. Aar, alle sex Børn paa den anden siide. Da var ovennævnede Enke Maren Tøggersdatter selv og hun havde tillige formaaet og ombedet Velædle og Velbr. Hr. Kammer Raad Niels Aars til Øeland (2 ulæselige ord) behagelig hendes Deel vilde som Laugværge iagttage. Paa de forommeldte umyndige Børns Vegne vare som Slægt, Paarørende og Samfrænder tillige forsamlede Hr. Birke Dommer Vi
lladtz Herbst af Tøttrupgaard, som paatog sig Værgemaalet for den ældste Søn Niels Olesen.
2. Den salig Mands Broder Søren Nielsen Hiortzvang her af Gaarden, som paatog sig Værgemaalet for den yngste Søn Isaach Olesen.
3. Dernæst Tøgger Michelsen af Refsgaard udi Huurup Sogn, der og villigen paatog sig Værgemaalet for dem mellemste Søn Tøgger Olesen og den mellemste Datter Agnette Ollesdatter, som deres Mor Fader.
4. Videre var Søren Sørensen af Flarup, der havde en Syster til ægte af den salig afdøde Mand og indestod at ville være Værge for yngste Datter Dorethe Olesdatter og5. Enkens Broder Jacob Tøggersen af Schinnerup indgik i lige Maade at paatage sig Værgemaal for den ældste Datter Anne Marie Olesdatter.Saa var og ved dette Samfrænde Skifte ligeledes nærværende Enkens forlovede Kiæreste Niels Andersen Fredskilde samt tvende tiltagne Dannemænd Velagte Niels Jensen og Christen Pedersen, begge boende i Sønderhaaegaard her i Sønderhaae Sogn, som Vurderings og Vitterligheds Mænd. Udi alle forberørtes Nærværelse blev da forrettet og afhandlet saa
ledes:
Rd M SkVurdering over Meubler andsat - I Dagligstuen23 1 - I Stor Stuen16 1 8 I Fadeburet 8 - 4 I Kiøkken Kammeret 1 - - Kammeret i Gangen 1 2 - I Brø
ggerset 14 1 - I Vester Stuen 1 - 8 Og paa Loftet - 5 4 Sex Senges Klæder befandtes i Gaarden og blev andsat for 24 - - Uden Dørre
Gaards Redskaber saasom Vogne, Plouge, Harver med videre
forefindes tilsammen af Værdi 60 4 - Levende CreaturerSex Bæster gl. og unge 70 - - Fem Par Stude133 - - Fem Kiør a 12 Rd. 60 - - Een Gris 6 4 - Tvende Kalve 6 4 - Een Soe og 3 Grise8
- - Faar og Lammer beregnes til 16 - - 451 2 4 dernæst andsat Stervboens Hkorn og underliggende afbygger, som nu med samme(?) halve Gyrupgaard bruges(?), i alt efter nye Landmaalingens Matricul 6 Td 7 Skp 2 Alb med dens paastaaende Bygninger. Samme befindes i middelmaadig Tilstand, hv
ilket med sine tilhørende og tilliggende Herligheder og Rættigheder blev i alt vurderet og taxeret for 600 Rd.Og da Stervboen tilhører den halve Part af det Stæd som Povel Christensen Halkiær i Sønderhaae Bye beboer, saa er samme baade i Betragtning Stædets Omstændighed og dets aarlige Landgilde af Hkorn 1Td 3 Skp 1 Alb andsat a td. Hartkorn = 50Rd 69 1 10 Derefter blev Stervboens aufling(?) af alle tilstædeværende og vedkommende anseet at det kunde ballancere, men i ingen Maade overskyde, naarderaf bliver udtaget nødvendig æde og Sæde Korn, betalt de kongl. Skatter, Folke Hold og mindre Udgifter, som en Beboer skal udrede og svare.-Enken andgav ellers at der var aldeles intet meere, være sig reede Penge, tilstaaende Giæld eller andet af hvadNavn det nævnes, som Stervboen vedkommer og bør nu til dens Indtægt beregnes. Altsaa bedrager foreskrevne sig i alt til1120 3 14 Da den Summa Elleve Hundrede og Tyve Rigsdaler een Mark og Fiorten Skilling var af os efterseet, saa vidste vi ikke andetend at afhandle dette Samfrænde
Skifte paa følgende Maade:
Boens Indtægt som foreskrevet staar er1120 3 14 Følger nu Udgifter i deres Orden:
1. Til Gaardens Drift og Befæstning behøves Bæster for 84 2. Gaardens Redskaber af hvad som udreeder Skat og behøvesansees for 80 3. Den afdødes Begravelses Bekostning beløber sig til 12 4. Enken derimod til(3 ord) Begravelse 12 5. Bemeldte Enke angav at der var Gield her paa Stervboen
fæstende 32 Og 6. Dette Samfrænde Skiftes Behandling med behørigt stemplet Papiir,
Øvrighedens Skifte og Skriver Salair andsaaes for 20 Summa Udgift 240 Rd.
Nu er Indtægten som ovenmeldt 1120 3 14 Derfra drages ovenstaaende Udgifter 240
Altsaa bliver til Rest 880 3 14 hvilken Summa Ottehundrede og firesindstyve Rigsdaler Tre Mark Fiorten skilling deeles imellem Enken og Børnene saaledes:
Enken Maren Tøggersdatter tilfalder deraf den halve Deel Summa 440 1 15Og hendes Børn den anden halve Deel 440 1 15 som udgør ovenmeldte Arve Summa 880 3 14 Men for at complettere Børnenes Arve Part til en jævn(?) Summa og i Betragtning af den Kiærlighed og Godhed Enken finder sig for
bunden imod sine umyndige Børn tillagde hun dem (3 ord) Gave, som for en lovlig Arv nu og fremdeles bliver at andsees, nemlig 9rd. 4m. 1sk. og altsaa beløber den gandske Fædrene Arv sig til den Netto Summa 450 rd., som deeles saaledes:
Den ældste Søn Niels Olesen tilfalder100 rd
den anden Søn Tøgger Olesen100 -
Og den 3die Søn Isach Olesen100 -
Den ældste Datter Anne Marie Olesdatter 50 -
den mellemste Datter Agnette Olesdatter 50 -
Og den yngste Datter Dorethe Olesdatter 50 -
hvilken (1 ord) udgiør de umyndige Børns forberørte Fædrene Arv 450 rd.Ovenmeldte Børnenes Arve Parter Fire hundrede og halvtredie sindstyve Rigsdaler bliver efter Enkens og hendes her ved Skifte Behandling tilstædeværende Kiærestes samt Samfrænders og Formynderes Forlangende bestaaende her i Gaarden indtil bemeldte Børn enhver for sig opnaaer sine Atten Aars Fylde, og imidlertid bliver ingen Rent af Arven at svare,med mindre een eller anden af Børnene skulde forinden blive myndige, men derimod erbyder og tilforpligter sig baade Enken og hendes Kiæreste som tilkommende Mand (1 ord) og Føde samt med behøvende og christen sømmelig Opdragelse i Lærdoms Undervisning, tilligemed fornødne Klæder at forsyne samtlige fornævnte umyndige Børn indtil de bliver 18 Aar gl. og deres Klæde og Føde selv kan fortiene.Med saadan Afhandling erklærede saavel Samfrænderne som Formynderne at være overmaade ret fornøyede. (1 ord) Enken samt hendes atter(?) be-meldte Kiæreste (2 ord) og af Christen Kiærlighed erbød og tilstoedendnu at give deres fornævnte umyndige Børn, naar de kommer til Skiæls Aar og Alder eller kommer ud at/af (1 ord) følgende:Hver Søn skal have en skikkelig og andstændig ny Klædes Klædning. Enhver af Døttrene skal have og (1 ord) sin Kiste og Klæder samt naar de engang maatte komme i Ægtestand, da enhver af dem tillige at nyde en andstændig Trolovelse og Bryllup, samt en skikkelig og forsvarlig Seng. -Og videre Udflydning(?) vil de dem ikke forbindes til, men efter Omstændighederne og Skiønsomhed selv vedføie. Saa havde Samfrænderne og Formynderne saa meget meere Aarsag paa Børnenes Vegne at takke og være fornøyet. Med(?) (1 ord) maade høyrespective Øvrighed, som (1 ord) Formyndere stilles nøyagtig Forsikring for Børnene
s Arve Capitaler. Og Formynderne belovede enhver for sig Opdragelse og Forpleyning som de agtede at svare.Da intet videre her med denne Samfrænde Forretning er at iagttage, saa blev samme under alle tilstædeværende vedkommendes Hænder og Signeter sluttetog til Ende bragt.Actum anno die et loco ut supra (= udført år, dag og sted som ovenfor (
anført)). | Hjortzwang, Oluf Nielsen (I4586)
|
| 554 |
Født på Gyrupgård, Sønderhå s., ca. april 1687 ifølge aldersangivelse ved død. Død på Gyrupgård og begravet i Sønderhå 14. juli 1763.
De får i perioden 1708-32 i alt 12 børn, hvoraf 1 druknede som 19-årig i 1731. | Bruun, Anne Mari Olufsdatter (I4589)
|
| 555 |
Fødte en datter 31.10.1869.
døbt Ane Pouline Jensen
Jens Nielsen indlagt som barnefader.
| Laursen, Karen Marie (I40397793)
|
| 556 |
Gårdejer i Abildøre 1896-1933 | Nielsen, Laurits Otto (I6870)
|
| 557 |
Gårdejer i Abildøre, Egebjerg sogn 1871-1910 | Villumsen, Christian (I6868)
|
| 558 |
Gårdejer i Orte, senere (fra 1869) i Byllerup. Blev uddannet som urmager,
da han havde dårlige ben. Fik senere den lille gård Orte Østergård. Hans
navnetræk skal være på "Byens Kæp" i lokalmuseet. I 1860 havde han både
gård og urmagerværksted med 1 svend og 1 lærling. Gården udskilt fra
broderen Rasmus' gård Krongården i 1857, ca. 2 1/2 td. htk. (Oplyst af
Esthers kusine Nora). | Knudsen, Hans Peter (I4642)
|
| 559 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6872)
|
| 560 |
Gårdejer i Sønderhå. Overtog slægtsgården, som har været i familien Vestergård's eje i mange år. Gården blev delt i 1913 og overtaget af Anna og Peter Vestergård i 1923.
I 1959 overtog Grethe Vestergård og Kristian Preestmann Jensen slægtsgården | Petersen, Peter (I3059)
|
| 561 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F1436
|
| 562 |
Gårdmand i Aarup. Da han døde tilfaldt hans gård hans halvbror Peder
Lauritzen. | Madsen, Jesper (I4738)
|
| 563 |
Garnisions S. København | Rosenstand, Ditlev Mehl (I63088245)
|
| 564 |
Gettrup KB
Opslag 397: Ao 1727 den 9. janu: trolovede Jeg Thomas Pedersøn Smed i Randerup med Else Andersdaatter af Kaaberøe. Forlovnings mændene Mads Knudsgaard og Mads Christensøn begge af Kaaberøe. Den 23 Martij copulerede.
Fra: slaegtenkobberoe-admin@groupcare.dk [mailto:slaegtenkobberoe-admin@groupcare.dk] På vegne af Karin Thomsen
Sendt: 16. april 2007 09:15
Emne: [Slægten Kobberø(e)] rettelse
Hej alle
Jeg har studeret navne ved Else Andersdatters og Niels Madsens barnedåbe. Det er Erich jeg har set på. Jeg tror ikke der står Olle Anders: ibid ved den ene fadder, men Olle Christens:.
Nærlæsning af andre kyndige udbedes tak. Sammenlign med navnet Anders, der står lige nedenunder.
Det passer også med at han måske er i Stagstrup eller et andet sted og på vej ind i ægteskab.
Mvh Karin
| Familie F2389
|
| 565 |
gift iflg. kgl. bevilling af 18/8 1677 med Øllegaard Lauritsdatter Brorson | Colding, Præst, Ude Pedersen (I702)
|
| 566 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6606188)
|
| 567 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6606188)
|
| 568 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I7781)
|
| 569 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I54965760)
|
| 570 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I53115121)
|
| 571 |
Gift: https://www.danishfamilysearch.dk/sogn1463/churchbook/source1936/opslag1375234 | Norup, Jacobine Nicoline (I64104772)
|
| 572 |
Gjord Jensen (Drefeld). Titel: til Gersnæs, g. Margrethe Egeteside
Jensdatter. | Drefeld, Gjord Jensen (I1508)
|
| 573 |
Gjord Nielsen (Galen) Titel: til Oddersberg, g. Sidsel
Markvardsdatter (Tidemand). DA¿ 1893 p. 165. | Galen, Gjord Nielsen (I1092)
|
| 574 |
Godsejer , Rigsråd og Landshøvedsmand. Høvedmand på Skanderborghus | Vendelbo, Christiern Pedersen (I1370)
|
| 575 |
Gorm den Gamle (antagelig født mellem 908 og 918, død ca. 958), søn af Jellingdynastiets grundlægger, Knud 1. Hardeknud Svendsen, der kort efter 900 tog magten i Vestdanmark. Gorm omtales første gang som konge i de skriftlige kilder 936. Da han døde omkring 958, begravedes han i nordhøjen i Jelling, men blev senere genbegravet i den første trækirke i Jelling. Ifølge indskriften på den lille Jellingesten var han gift med Thyra (Dannebod), og på den store omtales han som Harald 1. Blåtands fader.
(Kilde: www.kongehuset.dk)
Date of residence: 0916
Place of residence: Konge i Danmark
Dansk konge med sæde i Jelling; havde også tilnavnet "Loge", d.v.s. "den dvaske". Han var gift med Thyra og rejste sten over hende i Jelling, hvor de begge begravedes i kæmpehøje.
Sønnen Harald Blåtand rejste dem den store Jelling-sten. Det formodes at Gorm senere er flyttet ind i et gravkammer i den af Harald opførte stavkirke.
Gravkammeret er fundet i den nuværende kirke. Til trods for al usikkerhed er Gorm den første danske konge efter 873, som er mere end et navn for os.
Runestenene i Jelling bekræfter at Harald var hans søn og efterfølger og at Gorms hustru, Haralds mor, hed Tyre. Disse indskrifter og andre mindesmærker på stedes viser at Jelling var et
vigtigt centrum for begge kongers virke. Gorm blev først begravet i den store nordlige Jellinghøj, men efter Haralds omvendelse blev liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i den kirke, som Harald byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet er nylig blevet fundet, og det viser at han var 40 - 50 år gammel ved sin død. Han var ca.
172 cm. høj og ikke særlig kraftigt bygget. Efter undersøgelse af knogleresterne erklæres det, at han i lighed med de fleste midaldrende danskere led af osteoarthritis i den nederste del af rygsøjlen. Der er fundet 72 knoglestumper og 17 tænder. Man ved ikke præcis hvor langt Gorms kongerige strakte sig, men man kan med rimelighed regne med at han beherskede Hedeby og Danevirke, ligesom han kan have haft magten over hele Jylland og nabooerne. Om Gorms herkomst hersker der en del tvivl. Datidens kronikeskrivere anfører divergerende oplysninger; Det
mest sandsynlige er, at Gorms far er Hardeknud; Adam af Bremen skriver "... da ærkebiskop Unni besøgte danerne i 936 var Hardeknuds søn Gorm konge".
Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie III, side 219-221.
Gorm er antageligt et kælenavn for Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' har Gorm måske haft i levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine to sønner Gorm og Gamle (ifølge hvem?). Han bliver konge af Danmark efter sin far Hardeknud, dvs engang efter 934. Ifølge Adam af Bremen var biskop Unni (- 936) på missionsrejse til Sverige i 935, og havde undervejs et møde med kong Gorm. Den beretning er dog for usikker, og kan ikke bruges til at tidsfæste Gorms regeringstid.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)
Ifølge Dudo's Normandi-kronike fra ca 1000, var der i årene op mod 842 løbende krig mellem Danmark og Sachsen, og Sachsens hertug Herman Billung var en overgang fange i Danmark og lærte her nordisk. Desværre ved vi ikke om det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald der fangede ham.
Også i Widukinds sachser-kronike er kampene omtalt.
I 948 er der 3 (udenlandske) biskopper i Danmark, ifølge Adam på foranledning af kejser Otto den Store (- 973), så tyskerne må have vundet i den sidste ende. Danmark lå også i krig med Norge i denne tid. Erik Blodøkses sønner ville med dansk hjælp have kongemagten fra Håkon Adelstensfostre, men han slog dem og danskerne til lands og til vands, og krævede derefter skat af Danmark. Dette sker omkring 947.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)
Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og begravelsen er årringsdateret til 958. Graven er siden forstyrret, antageligt er Gorm gravet op af kristne efterkommere, og rimeligvis er det Gorms ben, der er fundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom strides de lærde endnu.
(Kilde: Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993)
(Kilde: Harald Andersen i Skalk 1995.1)
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
93-123)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997
Undertvang sig Jylland omkring 880 | Gorm Den Gamle (I0829)
|
| 576 |
Gravsten skulle stadig stå på Vissenbjerg Kirkegård i 1961 ifølge brev
fra præsten til Helge Knudsen af 9/11 s.å. De fik 5 børn. Fra 1877 til
1880 var han sognerådsformand i Vissenbjerg. Billede fra bogen i arkivet.
Fra 1872 til 1917 ejede først N. J. Knudsen og senere hans familie kirke-
godset i Vissenbjerg. | Knudsen, Niels Jørgen (I4638)
|
| 577 |
Grosserer i K?benhavn. | Nielsen, Aage (I0596)
|
| 578 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4636)
|
| 579 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4645)
|
| 580 |
grundlagde Slagelse
Reference: m¯ske son af | Tokesen, Palne Slau (I0825)
|
| 581 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie F1448
|
| 582 |
Gulvet | Sørensdatter, Maren (I712)
|
| 583 |
Gulvet | Colding, Ude Pedersen (I83646328)
|
| 584 |
Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca. 955 gift med Sven Tveskæg.
Gunhild var datter af hertugen Mieszko 1. af Polen[1], og blev først gift med den svenske konge Erik Sejrsæl, med hvem hun fik sønnen Oluf Skotkonung, der senere blev svensk konge. Efter Erik Sejrsæl døde, blev Gunhild gift med den danske konge Sven Tveskæg. Sammen fik de sønnerne Harald 2. og Knud 2. den Store samt datteren Estrid. Hun blev forskudt af sin mand, som dernæst ægtede Sigrid Storråde, og levede nu i Polen, men blev efter Svens død af sine sønner Harald og Knud den Store hentet tilbage til Danmark i 1014
Kilde: Wikipedia | Świętosława, Gunhild (I24822286)
|
| 585 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I5557)
|
| 586 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I0056)
|
| 587 |
G¯rdejer. | Simonsen, Martinus (I0588)
|
| 588 |
Han aftjente sin værnepligt ved Livgarden i København.
Thomas var glad for øl og når han var fuld sang han for fulde hals, hvilken blev en betjent for meget og ville anholde ham for gadeuorden, 9 mand måtte holde ham og de blev alle slået ned.
Den tiende betjent stak Thomas næve og sagde "Dig tager jeg hatten af for"
Thomas døde ved en arbejdsulykke ved havnen i Vejle, ved skibslasten på a/s Dalgas, hvor han var ansat som havnearbejder. Her fik han en kulkran ned over sig, som knuste ham. | Norup, Havnearbejder, Thomas Valdemar (I1)
|
| 589 |
Han aftjænte værnepligt ved livgarden i København
Han døde ved en arbejdsulykke ved havnen i Vejle, ved skibslasten på a/s Dalgas, hvor han var ansat som havnearbejder. Her fik han en kulkran ned over sig som knuste ham.
Thomas var glad for øl og når han var fuld sang han for fuld hals | Norup, Søren Peter Vinter (I2)
|
| 590 |
Han arbejde på en fabrik, var en meget stille og lidt indesluttet natur, havde været en flot fyr og
som ung blevet svigtet af den pige, han skulle giftes med, han boede hos sin mor til sin død. | Andersen, Johannes (I5595)
|
| 591 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I72273322)
|
| 592 |
Han blev oktober 1804 exam.jur. med karakteren bekvem og vel.
1. februar 1805 blev han prøveprokurator ved retterne i Viborg amt,
17. februar 1807 kancellist ved Feltkommisariatet i Kiel og
24. december 1807 regimentskvartermester ved 3. jyske infateriregiment.
26. maj 1814 udnævntes han til Overkrigskommisær. 30. januar 1816 erholdt han beskikkelse som prokurator ved underretterne i Aalborg stift. Som støtte for sin ansøgning herom anfører han, at han, undertiden i hele år, havde varetaget auditørforretningerneved regimentet, og at han under hærens marche til Holsten i 1813 og til Rhinen i 1814 havde måttet føre to husholdninger, idet han var gift, og hertil havde hans embedsindtægter ikke været tilstrækkelige. Til trods for, at antallet af sagførere var tilstrækkeligt stort i Aa
lborg stift, fik han beskikkelsen, fordi han havde været embedsmand i ti år.
15. januar 1820 blev han udnævnt til kongelig godsinspektør i Ods herred og
27. januar 1820 afsked fra regimentskvartermesterembedet.
Fra september 1821 til direktionens ophævelse i 1841 var han medlem af Holbæk amts fattigvæsensdirektion,
og i september 1822 udnævntes han til forligskommisær i Dragsholm Birk.
Fra maj 1823 til september 1836 var han sandflugtskommisær i Ods herred.
1. november 1828 udnævntes han til justitsråd,
og i begyndelsen af 1843 blev han tillige amtsforvalter for det da særskilt etablerede odsherredske amtsstuedistrikt.25. maj 1855 erholdt han afsked i nåde og med pension fra 1. juni at regne og udnævntes samtidig til etatsråd. Da svigersønnen blev amtsforvalter i Rønne, flyttede han med dennes familie dertil og døde der 10. marts 1859. Men lige siden datterens giftermål havde denne med mand og senere tilkommende børn boet sammen med ham i Nykøbing. Det var en stor husholdning, der førtes her i amtsforvalterboligen, hvortil der også hørte noget landeri. Således anfører folketællingen 1. februar 1855 for Nykøbing, at familien bestod af den gamle amtsforvalter, der jo var enkemand siden 1851, af svigersønnen, datteren, deres 3 børn samt 3 fuldmægtige, en husjomfru, 5 tjenestepiger, 2 tjenestekarle og en røgter, altså i alt 18 p
ersoner. | Pedersen, Jens (I4535)
|
| 593 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I6721)
|
| 594 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4770)
|
| 595 |
Han fik Aarupgård efter sin far omkring 1700 og måtte afstå den til H.
Simonsen i 1750 efter en lang og træls retsag, der er grundigt behandlet
i Aarbog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 1919 s. 687 -
721. Ud over selve retsagens forløb er der en grundig gennemgang af Aarup-
gårds ejerforhold gennem tiden med fyldige slægtsoplysninger. (kopi i arki-
vet). | Jørgensen, Peder (I4723)
|
| 596 |
Han har 2 døtre født samme år. Iflg folketællingen er der på et
nabohusmandsted en kvinde, Sidsken Nielsdatter, som har en datter der
hedder Karen Herman Bendixensdatter. Måske resultat af hans
sidespring. | Bendixen, Herman (I0904)
|
| 597 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4736)
|
| 598 |
Han købte sin fars arvedel af Aarupgård og købte siden de øvrige arvinger
ud. Herskabet anså ham som hovedarving. | Hierrigsen, Lauritz (I4732)
|
| 599 |
Han nævnes 1651 som ejer af Aarup, men fik mærkeligt nok først "hosbonde-
brev" i 1672. | Hansen, Jørgen (I4725)
|
| 600 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Nulevende (I4731)
|
|
|
|