Nulevende

Nulevende — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

KB opslag 5. Bryllup KB opslag 73. Død KB opsl. 65

Mads blev gift med Dorthe Hemmingsdatter 1766. Dorthe (datter af Nulevende og Nulevende) blev født 1735; døde 03 jan. 1824, Holme Olstrup, , , . [Gruppeskema]

Notater:

ifgl. folketælling i 1840 levede hun hos sin datter Henriette Laurenca i Holbæk på Ahlgade 3 a og døde i Holbæk i 1848
Hun blev iflg. kirkebogen for Fensmark sogn døbt Anna Madsdatter, i FT 1801 er hun blevet gift og står som Anna Elisabeth Hviid. I familysearch står hun i forbindelse med brylluppet med Lauritz Norup som, Anna Elisabeth Madsdr
Dåb KB opsl. 20, bryllup KB opsl 31..

Anna blev gift med Forpagter Laurids Jacobsen Norup 27 okt. 1794, Fensmark kirke, , , . Laurids (søn af Jacob Jacobsen Norup og Øllegaard Lauritsdatter Udsen) blev født 16 jun. 1761, Urlev præstegård, , , ; døde 26 nov. 1834, Hansted, , , Skanderborg amt; blev begravet 02 dec. 1834. [Gruppeskema]

Jacobine — Niels Jensen. Niels (søn af Nulevende og Nulevende) blev født 06 nov. 1791, København, , , ; døde 27 sep. 1867, København, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Premierlieutenant, Ritmester og forstander for Hansted hospital og gods Andreas Carl Vilhelm Norup
- medlem af Skanderborg Amtsråd 1842 - 1848

se udskrift af kirkebog for Domsognet, Århus amt. C.358-A007-K08-17-A, opsl.227 (bryllup)

Andreas blev gift med Caroline Eleonore Birch 18 jan. 1824, Domsognet, , , Århus. Caroline (datter af Andreas Birch og Charlotte Marie Birch) blev født 26 maj 1801, Roskilde, , , ; døde 25 okt. 1880, København, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Skifteuddrag Frijsenborg gods,Hadsten mølle.

Var forpagter på Hadsten mølle / Friisenborg gods.

Hans blev gift med Anna Elisabeth Nielsdatter 07 aug. 1832, Hylke Kirke., , , Danmark. Anna (datter af Niels Sørensen og Mette Mikelsdatter) blev født 19 feb. 1806, Brørup mark Hylke sogn, , , ; døde 15 aug. 1863, Gangsted, , , Danmark; blev begravet 20 aug. 1863, Gangsted, , , Danmark. [Gruppeskema]

Christian — Nulevende. [Gruppeskema]

Christian blev gift med Kjerstine Mogensdatter 13 jun. 1828, Maribo, , , Danmark. Kjerstine blev født 28 jul. 1798, Maribo, , , Danmark; døde 17 jan. 1860, Rødby, , , Danmark. [Gruppeskema]

Notater:

Efter at have været første kontorbetjent ved Gisselfelds klosters godskontor blev Niels Lauritz Christian Jensen skriver i matrikelkontoret og tog 1834 dansk juridisk eksamen med bedste karakter. Han var derefter nogen tid kontorbetjent ved
Frederiksborg amtstue, blev senere volontair i Zahlkassen, hvor han ved kgl. resolution af 18. marts 1841 ansattes som 2.den kopist med anciennitet fra 1. januar og med 400 rdlr. i årlig løn.
9. april 1844 ansattes han som fuldmægtig ved den kongelige odsherredske godskasses kontor, idet dog hans stilling ved Zahlkassen skulle stå ham åben.
Da Zahlkassen og Statsgældskassen 1. oktober 1849 forenedes i Finanshovedkassen, blev Jensen udnævnt til assistent i finansministeriet med 500 rdlr. i årlig lønning.
1. april 1851 konstitueredes han i svigerfaderens embede for 2 år, og 1. april 1853 forlængedes konstitutionen med yderligere 2 år.
6. oktober 1853 udnævntes han til virkelig kammerassessor og 1. december 1855 til amtsforvalter for Bornholms amtstuedistrikt.
21. juli 1869 erholdt han titlen som justitsråd med rang i 5. klasse nr. 3 og 17. maj 1873 Dannebrogsordenen Ridderkors.1. juli 1875 fik han ifølge ansøgning det store embede som amtsforvalter for Københavns amtstuedistrikt, fra hvilket embede han afskedigedes 1. april 1886 ifølge ansøgning i nåde og med pension, idet han samtidig udnævntes til etatsråd med
rang i 3. klasse nr. 9.
I Bornholms Tidende for 24. og 25. maj 1929 skrev sønnen, pastor Marius Jensen, er par kroniker, hvoraf her fremsættes følgende: "Det var i 1875, Far blev forflyttet til København som amtsforvalter, så der kan naturligvis kun være ganske enkelte gamle, som muligvis endnu kan huske ham. Svigerfar, sognepræst i Rønne Frederik Vilhelm Christensen døde derimod først i 1903 som en meget gammel mand. Det er mere end ét slægtsled, han har født, konfirmeret, viet og begravet, og overmåde mange, der nu er over 40år, vil sikkert tydeligt erindre ikke blot hans ydre skikkelse, men også ord og træk, som er karakt
eristiske for ham.Der var ikke noget særligt mærkeligt ved Fars ydre. En middelhøj mand, noget tør, mager og spinkel, med, må man vel sige, regelmæssig kønne ansigtstræk. Han var en stille, tilbageholdende mand, som ikke indbød til fortrolighed eller tilnærmelse. Der var ikke over hans væsen noget, der vidnede om varme, ømme følelser eller højtflyvende tanker og idéer. Som børn havde vi stor respekt, nærmest frygt for Far. Ville vi opnå noget hos ham, måtte det gå gennem Mor, et meget varmt, hjerteligt menneske, men med et noget bekymret sind, særlig hvor det gjaldt os børn, når hun syntes, at vi ikke artede os, som vi skulle. Vor opdragelse var helt overladt til hende. Vi så sjældent far uden ved måltiderne, lænket som han var til sit kontor eller i de senere år stærkt optaget af kommunale erhverv. Der næppe nogen af os søskende, som kan huske, at han har kærtegnet os. Men når jeg tænker på Far, navnlig som han var i de senere år, forstår jeg, hvor svært de mennesker kan komme til at føle det, hos hvem de milde, blide, ømme følelser er lænkebundne, så de ikke kan få luft. Mange gammeldags bønder må have haft det på den måde, åndelig blufærdighed holdt disse følelser nede, de syntes, at de frøs fasteller ikke blev ægte, når de ville virke gennem at kærtegne dem, som de dog hang ved med hele deres sjæl. Der dem, som i alt for høj grad bærer hjertet på tungen, og som har let ved at klæde sig åndelig af i andres nærværelse. Men der er visselig også dem, og det ikke af de ringeste og mindst ægte, hvor de hjertelige følelser ligger dybt nede, og hvor man er ængstelig for at lade dem komme til åbenbarelse, navnlig når andre hører eller ser derpå. Det var egentlig kun juleaft
en, når vi gik i kreds om juletræet, at Far tøede rigtigt op.Far var blevet meget strengt og pligtmæssig opdraget, og det har naturligvis afsat spor i hans karakter. Det er bleven sagt mig, at der hver lørdag fandt en afregning sted for ugens forsyndelseri form af prygl, men Far fik som den ældste e
n dobbelt ration, fordi han havde ansvar også for sine søskende, hvordan de bar sig ad.Vor tid har ondt ved at forstå en sådan opdragelse, og at den kunne ske af kærlighed. Men vist er det, at der af denne opdragelse fremgik mange i høj grad samvittighedsfulde, pligtopfyldende og arbejdsglade mennesker i modsætning til, hvad
der kan siges om vor tids opdragelse af børnene og ungdommen.Hjemmet havde små økonomiske kår, og Far måtte derfor meget tidligt sørge for sig selv. Men ved megen nøjsomhed og flid førte han det til at tage dansk juridisk eksamen, som det dengang hed, ogkom senere under sådanne forhold, at han endogkunne støtte flere af sine søskende, en endog til at tage lægeeksamen, og at han til sidst blev en efter de tider ret velstående mand. Men de nøjsomme kår, han havde levet under i sit hjem, og den måde, hvorpåhan havde måttet arbejde sig selv frem, gjorde, at han havde lært, at man må spare på skillingen, hvis man vil nå til at få en daler. En firskilling eller en mark sad meget fast hos ham, og jeg undrer mig ikke over, at folk, der havde arbejde hos ham, kunne finde ham smålig og nøjeregnende. Bedst mindes jeg Far, som han sad i sin kontorstol med sin lange pibe, ret stadig om vinteren vandrende hen til kakkelovnen for at få den tændt ved en "fidibus" (en sammenlagt eller sammenrullet papirstrimmel). Hvertøjeblik glemte han at ryge, så piben gik ud. Jeg havde derfor mistanke om, at der blev røget mere papir end tobak. Tændstikker brugte han ikke; om der var noget at spare, ved jeg ikke, men sikkert er det, at han var en meget sparsommelig ognøjsom mand, nærmest med hensyn til sine egne fornødenheder. Men så var det mærkelige, at større summer kunne han godt undvære, når det gjaldt om at hjælpe nogen eller noget godt frem. Og navnlig, hvor det gjaldt os børn, blev der i den henseende intet sparet. Det var en tid, hvor det hørte til undtagelserne, at døtrene i de mere velstillede hjem skulle lære noget, hjælpes til at stå på deres egne ben. anderledes i mit hjem. Der blev anvendt lige så meget på mine søstres udd
annelse og dygtiggørelse som på os brødre.Fars forfædre kender jeg slet intet til ud over mine bedsteforældre. Jeg ved ikke, hvor meget han selv kendte til dem, han talte i alt fald aldrig om dem. Det var for et par slægtled siden ikke almindeligt, at mankendte synderligt til den rod, man var runden af. Anderledes i vore dage, hvor overmåde mange ikke mindst her på Bornholm kan forfølge deres slægt flere århundreder tilbage. Og levet som Far, født 1813, havde sin ungdom og manddom i en meget bevæget tid,æstetisk, national og politisk og under Treårskrigen, synes det ikke, som han var blevet berørt og påvirket af disse strømninger. Hans liv og gerning faldt uden for København, Bevægelsens hovedcenter. Men hovedgrunden har vel nok været den, at han var
for stærkt optaget af det økonomiske og praktiske livs opgaver til, at han kunne blive taget af dette åndelige røre.
En meget praktisk anlagt mand var han i det hele, derfor kom senere her på Bornholm det kommunale liv til at interessere ham stærkt, og han var i adskillige år et virksomt medlem både af byråd og amtsråd. Et vidnesbyrd om, at man satte prispå hans virksomhed i byen, har vi i en høj sølvopsats, som blev givet ham i erkendtlige medborgere ved mine forældres sølvbryllup. Her i byen var han særlig optaget af dens forskønnelse med plantninger. Den søndre spadseresti, plænen på Lille Torv og anlæggene foran kirkegården mener jeg i særlig grad skyldes virksomhed fra hans side. Men også, hvor der kom noget frem i retning af at oplyse og dygtiggøre de unge håndværkere, f.eks. håndværker- og industriforeningen, var han en sikker mand. Og skønt kontormand og embedsmand af den gamle, ministerielle skole var han i grunden en meget jævn mand. Jeg tror, at han befandt sig bedre ved samtale og samarbejde med jævne borgere og bønder end med mere kundskabsrige ogkultiverede mennesker, selv om naturligvis den selskabelige omgang var inden for byens embedsmænd. Far havde ikke haft lejlighed til, måske heller ikke anlæg for at tilegne sig mange alsidige kundskaber, og da han var meget ærekær, kunne h
an føle sig trykket af en mand som Amtmand Vedel, den embedsmand, som han ellers ifølge sin stilling havde mest at gøre med.
Fars praktiske sans fik jeg et særligt stærkt indtryk af, da jeg var blevet sognepræst i Haderup, det største og mest magre hedesogn i Danmark. Havde jeg ikke haft Far i ryggen, ville jeg der ved at drive avlingen have pådraget mig en gæld,som kunne havetynget mig hele livet. Men hans, som jeg nu kan se, ene fornuftige forslag, at jeg skulle lade være med at dyrke den usle agerjord uden med lidt hug og blot holde en hest, nogle køer og får på det enghø, vi høstede, turde jeg ikke følge, da jeg mente, atjeg kunne drages til ansvar for, om jeg lod det hele gro til med lyng igen. Pudsigt nok den eneste gang, han besøgte os i Haderup, denne ørken, som han kaldte det, regnede det uafbrudt omtrent en uge igennem,
så den sidste dag vi kom over til ham, erklærede han, at han i dag ville blive liggende i sengen.
Som god og tro kongelig embedsmand var Far naturligvis, selv om han ikke var nogen ivrig politiker, højremand og Estruper. Og den sværeste tid, jeg har oplevet, var, da jeg havde sluttet mig til Morten Pontoppidans "Kirkens Genmæle" mod denestrupske lovløshed og af den grund blev truet med afsked, hvis jeg ikke tilbagekaldte. Far var den gang dødssyg, og jeg nærede den alvorligste bekymring for, hvordan det skulle gå, hvis han fik sandheden at vide. Hvordan jeg kom om ved de
t uden at træde sandheden og kærligheden for nær, har jeg omtalt ved anden lejlighed og skal derfor ikke her komme ind på det.
Med meget stor kærlighed hang Far ved Bornholm, ved sin gerning herovre og ved naturen, men han kunne dog ikke modstå at søge det store embede som amtsforvalter i København. I Haderup, hvor man var tilbøjelig til at bedømme en mands stilling i samfundet efter hans indtægter, sagde man, at han var noget næst efter Kongen. Men man havde også der ret kuriøse forestillinger. Et billede, vi har hængende på vor væg, forestiller Solguden efter den romersk-græske mytologi. Man ser solguden kørende i luften med løs tøjle et firspand af vældige heste, omringet og ledsaget af skønne dansende møer og drivende foran sig en kvinde i et langt, flagrende klædebon, der strør roser på sin vej (den sidste et billede på morgenrøden, der må fly for solens kraft og glans). Deter jo ikke til at forlange, at jævne mennesker skulle kende eller tyde de runer. Men når en foreslog, at det var de kongelige, og en anden, som ikke har været rigtig hjemme i sin bibelshistorie,
at det var Jesu indtog i Jerusalem, så var det dog vel meget ved siden af.
Det store embede kunne imidlertid på ingen måde erstatte Far savnet af Bornholm og virksomheden derovre. Han følte sig i København isoleret og ene, borte navnlig fra det, som uden for hans embede havde haft hans store interesse. Han besøgtealdrig Bornholm, efter at han var flyttet derfra, han kunne ligefrem ikke tåle at gense det. Vi ville derfor gerne, at hans støv skulle have hvilet på Rønne kirkegård, men hans død 1887 faldt i en lignende vinter som den, vi har haft i år,
så vi synes ikke, at vi turde risikere at føre hans kirke med dampskibet.
I kristelig henseende var Far i mange år uberørt. Vi havde sammen med Kommandanten et bur foroven i kirken lige over for prædikestolen, ligesom amtmanden på den modsatte side, og så fulgte de andre bure efter nærmere ved eller længere borte(antager jeg) til enhvers stilling eller pengepung. Men Fars plads stod som regel tom. Da blev han vækket op efter Mors sigende ved flere drømme, hvor han vågnede i stor angst, fordi han følte døden over sig. Men så var det, at bekendtskabet med pastor Christensen, dennes åbne og hjertelige væsen og tale kom ham til hjælp, sådan at han i den tid, vi boede i København, var en stadig gæst og opmærksom tilhører i Vartov og siden efter Brandts død af Skat Rørdam i Helligåndskirken. Et vidnesbyrd om, at den lille kreds mestaf jævne håndværksfolk, som havde sluttet sig nær til pastor Christensen, følte, at han stod i samme åndelige lejr som dem, har jeg i en bibelforklaring på 3 tykke bind, som blev sendt ham med f
ølgende lille brev: "De bedes venligst modtage denne lille julegave fra en kreds af trosfæller". Bogen selv har jeg ikke kunnet finde nogen oplysning i, hvad Far har, ved jeg ikke, men gaven vidner jo om, hvordan man i den kreds så på ham.
Må jeg til sidst tilføje uden at få ord for at være ubeskeden eller taktløs i en slags parentes: Man har været så venlig at sætte en mindetavle om Fars virksomhed til forskønnelse af indgangen til kirkegården. Den er sat derude i et stort elmetræ, som oprindelig er skudt op mellem brostenene i amtstuegården. Kunne der ikke uden at beskæmme anlægget og med en ringe bekostning lægges en smal sti hen til træet og med en ringe bekostning sætte en bænk under det. Som det nu er, er
der næppe en eneste, som ikke i forvejen ved besked om det, som tænker på, at der på det sted er anbragt en mindetavle.

Referencenr.: 4390

Niels blev gift med Agnetine Sofie Frederikke Pedersen 21 maj 1847, Nykøbing Sjælland, , , . Agnetine (datter af Jens Pedersen og Ellen Sophie Halt) blev født 03 jul. 1826, Nykøbing Sjælland, , , ; døde 17 nov. 1894, Frederiksberg, , , . [Gruppeskema]

Anine blev gift med Ludvig Thornam 15 apr. 1851. Ludvig blev født 15 jun. 1819, Copenhagen, , Copenhagen, Denm.; døde 1879. [Gruppeskema]

Carl blev gift med Emilie Rosing 05 apr. 1861, Horsens, Vor Frelsers, Skanderborg, Denmark. Emilie blev født 07 dec. 1840, Horsens, , Skanderborg, Denmark. [Gruppeskema]

Notater:

Bryllup kgl. ægteskabstilladelse af 23.10.1860, løjtnant ved 11. infanteri i Ålborg. KB opslag 117

Rudolph blev gift med Henriette Amalie Nicoline Wulff 15 mar. 1861, Bjørnsholm, , , Ålborg. Henriette (datter af Joseph Wulff og Elisa Marie Eleonore Brandt) blev født 04 aug. 1831, Bjørnsholm, , , Ranum og Overlade sogn; døde 15 dec. 1911. [Gruppeskema]

Carl — Gyda Maria Jessine Marthea Hansen. Gyda blev født 1840, København, , Sjælland, Danmark; døde 1919, København, , , Danmark. [Gruppeskema]

Caroline — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

Referencenr.: 488

Laurits blev gift med Mette Kirstine Winther 22 jul. 1855, Hvirring Kirke., , , . Mette (datter af Gaardmand Peder Jensen Winther og Birthe Marie Pedersdatter) blev født 13 sep. 1834, Hvirring, , , Danmark; blev døbt 26 okt. 1834, I Kirken, , , ; døde 07 jul. 1903, Sct.Knuds sogn, , , Odense.; blev begravet 10 jul. 1903, Assistents Kirkegaarden, , Odense, Danmark. [Gruppeskema]

Andreas — Marie Christine Pedersen Whit. Marie blev født 29 dec. 1836, Rødby, , , Danmark; døde 27 okt. 1907, Østergade, Rødby, , , Danmark. [Gruppeskema]

Lars — Frederikke Henriette Soelberg. Frederikke blev født 10 nov. 1836. [Gruppeskema]

Jens — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

Jens Christian Sofus Jensen gik til søs og sejlede i 7 år, tog styrmandseksamen og var reserveløjtnant i flåden. Ved sit ægteskab blev han ejer af Tornbygård, der i mere end 200 år havde været i hans hustrus slægts eje. Nogle år senere købte han nabogårdene Landsdommergård og Skovgård. Også den sidste var en gammel slægtsgård. Ved disse erhvervelser blev han fra 1880 til sin død Bornholms største hartkornsejer. Han var en meget beskeden mand, der ikke yndede offentlig fremtræ
den. Dog var han i en del år medlem af amtsråd og sogneråd samt repræsentant i Kreditkassen

Referencenr.: 668

Jens blev gift med Mathilde Kristine Petrea Pedersen 07 apr. 1874, Rønne, , , . Mathilde (datter af Claus Flyng Terchildsen Pedersen og Petrea Pedersdatter Kofoed) blev født 20 jan. 1850, Tornbygård Klemensker, , , ; døde 29 jun. 1929, Tornbygård Klemensker, , , . [Gruppeskema]

Notater:

KB opslag 129. Fødsel KB opslag 160

Wilhelm blev gift med Ane Marie Tranberg 14 dec. 1887, Bækmark, Ringkøbing, Skodborg herred, Flynder sogn. Ane (datter af Hans Jørgen Christian Tranberg og Ingeborg Caroline Dreyer) blev født 22 mar. 1865, Bækmark, , , Flynder sogn; døde 16 apr. 1931, St. Marcus sogn, , , København; blev begravet 22 apr. 1931, Dejbjerg, , , Danmark. [Gruppeskema]

Gomme — Helene Ankerstjerne. Helene blev født 04 dec. 1867. [Gruppeskema]

Gyda — Frederik Laurentius Fabricius Dahl. Frederik blev født 14 jul. 1859, St. Heddinge, , , ; døde 26 jun. 1925, Egeskov, , Vejlby Sogn, . [Gruppeskema]

Knud — Magrete Gudme. Magrete blev født 15 feb. 1875, København, , , . [Gruppeskema]

Ejner — Nulevende. [Gruppeskema]

Axel — Nulevende. [Gruppeskema]

Axel — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

Døbt:
i kirken

Notater:

Han aftjænte værnepligt ved livgarden i København

Han døde ved en arbejdsulykke ved havnen i Vejle, ved skibslasten på a/s Dalgas, hvor han var ansat som havnearbejder. Her fik han en kulkran ned over sig som knuste ham.
Thomas var glad for øl og når han var fuld sang han for fuld hals

Referencenr.: 904

Søren — Caroline Christensen. Caroline (datter af Jens Peter Andersen og Nielsine Christensen) blev født 06 okt. 1851; døde 26 maj 1922, Vejle, , , ; blev begravet 01 jun. 1922, Vejle Gamle Kirkegaard, , , Danmark. [Gruppeskema]

Notater:

Døbt:
i kirken

Jørgine — Malemester Theodor Esbern Simonsen. Theodor (søn af Husmand Simon Simonsen og Nulevende) blev født 11 aug. 1863, Hjelmerup, Verninge sogn, Fyn, Danmark.; blev døbt 27 sep. 1863. [Gruppeskema]

Notater:

Døbt:
i kirken

Peter — Julia Levine Myer Engel. Julia blev født 29 sep. 1867. [Gruppeskema]

Holger — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

Fødsel:
1892