Harald 2

Notater:

Referencenr.: 1349

Tveskæg (d. 1014), konge af Danmark efter at han i 980erne havde forjaget sin fader, Harald 1. Blåtand til Venden, hvor denne døde senest 987. Efter i slaget ved Svold omkring år 1000 at have besejret nordmændene stod Svend som Nordens førende konge, og han satte derefter for alvor gang i vikingetogterne til England. Omkring 1013 havde han fast greb om et stort landområde i det nordøstlige England, hvori York var hovedbyen. Her døde han i 1014; men hans lig blev siden ført tilbage til Danmark.
(Kilde: www.kongehuset.dk)

Svend blev gift med Gunhild Świętosława 955. Gunhild (datter af Nulevende) døde 1014. [Gruppeskema]

Notater:

Gunhild født Świętosława (døde efter 1014) var en dansk dronning, der efter ca. 955 gift med Sven Tveskæg.

Gunhild var datter af hertugen Mieszko 1. af Polen[1], og blev først gift med den svenske konge Erik Sejrsæl, med hvem hun fik sønnen Oluf Skotkonung, der senere blev svensk konge. Efter Erik Sejrsæl døde, blev Gunhild gift med den danske konge Sven Tveskæg. Sammen fik de sønnerne Harald 2. og Knud 2. den Store samt datteren Estrid. Hun blev forskudt af sin mand, som dernæst ægtede Sigrid Storråde, og levede nu i Polen, men blev efter Svens død af sine sønner Harald og Knud den Store hentet tilbage til Danmark i 1014
Kilde: Wikipedia

Notater:

Date of residence: 940 - 0986
Place of residence: Konge af Danmark
Rejste den store runesten i Jellinge (Danmarks dåbsattest).
Indskriften er: "Harald Konge bød giøre kumler disse efter Gorm fader sin og efter Thyra moder sin, den Harald som sig vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne" Tilnavnet Blåtand har næppe noget med tænder at gære. Den ældste form vi har er Blåtan, men ingen ved hvad det skal betyde. Adam af Bremen skriver at Harald regerede i 50 år, men måske betyder det blot 'mange'. Roskildekrøniken skriver at han i 15 år regerede sammen med Gorm. Historien beretter at biskop Poppo bar jernbyrd (han bar glødende jern uden at brænde fingrene), og derved overbeviste Harald om Kristi styrke overfor Thor og Odin.
Derpå lod Harald sig døbe. Historien blev berømt viden om, og ses på kalkmalerier mm langt ned i Europa. I 965 giver den tyske kejser Otto den Store (-973) sine bispesæder i Schleswig, Ribe og århus fuld skattefrihed. Dette kan (bla) tolkes som, at han overdrager dem til Harald. Den tredje byggefase på Dannevirke er dateret til 968, og må være Haralds værk. Han har også stået for bygningen af Trelleborg (980/81), Fyrkat (ca 980/81), og rimeligvis også Aggersborg og Trelleborg i Skåne, foruden Ravningbroenover Vejle ådal (979 1).
Til disse bygningsværker må Harald have udskrevet skatter, arbejdere og materialer i hidtil utænkelig størrelsesorden, og det viser at han har haft en meget stor magt indadtil. Måske er borgene beregnet til at befæste denne magt, dvs forhindre opr?r. Annalerne skriver at Harald (med titlen hertug) betaler sin fastsatte afgift til den tyske kejser Otto i 973. Da Otto d?r samme år, og sachser-hertugen Herman Billung nylig var død, prøver Harald i 974 en krig for at frigøre Danmark. Den er omtalt i flere annaler og i Snorris Heimskringla, og der fortælles om sv?re kampe ved Dannevirke. Det ender med dansk nederlag, så Harald må fortsat betale det aftalte bel?b, nu til kejser Otto II (- 983), og Sydslesvig (fra Dannevirke til Ejderen) indlemmes i Sachsen. I 982 bliver Otto II (- 983/4) slet af araberne, og både slaviske folk og Danmark fors?ger at frigøre sig af kejserriget. Harald tilbageerobrer området ned til Ejderen, og g?r Danmark frit for skattepligten til Tyskland. Den endelige fred, hvor Tyskland fraskriver sig Hedeby og landet nord for Ejderen, bliver dog først sluttet af Haralds barnebarn Knud den Store i ca 1025. Teksten på Haralds Jellingsten slutter (måske er det en senere tilføjelse):'Den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge, og gjorde danerne kristne'. Imidlertid viser de frankiske annaler, at Danmark er et samlet rige længe før Gorm og Harald. I 811-13 rækker det fra Ejderen til Skåne og Vestfold (V for Oslofjorden). Også Ottars og Wulfstans rejseberetninger fra slutningen af 800-talletomtaler et Danmark bestående af: Oslofjorden, Bohus Len, Halland, Skåne, ?erne og Jylland til Ejderen. Blekinge hører på den tid til Sverige, og Bornholm har sin egen konge.
(Kilde: Niels Lund: Ottar og Wulfstan. 1983)

Der er altså ingen belæg for at hverken Gorm eller Harald samlede et antal småkongedømmer til Danmark. Evt kan Harald hentyde til rester af Gnupas herred?mme, som han får renset ud, eller diverse storm?nd som har revet sig l?s under borgerkrigen. Men teksten kan også overs?ttes til: '... som vandt sig Danmark HELT - samt Norge - og kristnede danerne' Her kan 'helt' hentyde til Haralds sejr over tyskerne i 983. Harald bliver såret i et slag ca 986 mod sin s?n Svend Tveskæg, der ledede et større opr?r mod ham. Han flygter til Jomsborg og d?r der. Om Jomsborg overhovedet har eksisteret, er ret usikkert, men antageligt gemte Harald sig i byen Iumne / Julin / Hyumsburgh / Iumneta / Vineta, idag rimeligvis Wolin ved Oders østlige munding, 20 km ? for Swinoujscie. Hans sandsynlige dødsdag kendes fra en årtideliste: der skulle bedes for ham 1 nov, årstallet er antageligt 986 eller 987.

(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s 115-123)
(Kilde: Steen Hvass og Birger Storgaard (red): Da klinger i Muld... 1993)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Han udbyggede Jomsborg til værn mod venderne.
Han erobrede Norge ca. 960, men hans flåde, ledet af jomsvikingerne, led 975 nederlag ved Hjrungave, hvorved Norge igen gik tabt.



Harald 1. Blåtand (død senest 987), søn af Gorm den Gamle og Dronning Thyra. Indskriften på den store Jellingesten fortæller, at han erobrede hele Danmark og Norge; men den præcise geografiske udstrækning af hans kongemagt er uvis. Betydelige bygningsanlæg fra omkring 980 – ringborge, udbygningen af Dannevirke og broen over Ravning Enge – tyder dog på en vis rigssamling. Det anføres på samme Jellingesten, at han kristnede danerne, og opførelsen af den første trækirke i Jelling tilskrives ham. Hans tilnavnskyldes formentlig en iøjnefaldende dårlig tand.
(Kilde: www.kongehuset.dk)

Tilnavnet Blåtand forekommer først i Roskildekrøniken fra ca. 1140 og må sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand.
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/harald-blaatand/

Harald — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

Gorm den Gamle (antagelig født mellem 908 og 918, død ca. 958), søn af Jellingdynastiets grundlægger, Knud 1. Hardeknud Svendsen, der kort efter 900 tog magten i Vestdanmark. Gorm omtales første gang som konge i de skriftlige kilder 936. Da han døde omkring 958, begravedes han i nordhøjen i Jelling, men blev senere genbegravet i den første trækirke i Jelling. Ifølge indskriften på den lille Jellingesten var han gift med Thyra (Dannebod), og på den store omtales han som Harald 1. Blåtands fader.
(Kilde: www.kongehuset.dk)

Date of residence: 0916
Place of residence: Konge i Danmark
Dansk konge med sæde i Jelling; havde også tilnavnet "Loge", d.v.s. "den dvaske". Han var gift med Thyra og rejste sten over hende i Jelling, hvor de begge begravedes i kæmpehøje.
Sønnen Harald Blåtand rejste dem den store Jelling-sten. Det formodes at Gorm senere er flyttet ind i et gravkammer i den af Harald opførte stavkirke.
Gravkammeret er fundet i den nuværende kirke. Til trods for al usikkerhed er Gorm den første danske konge efter 873, som er mere end et navn for os.
Runestenene i Jelling bekræfter at Harald var hans søn og efterfølger og at Gorms hustru, Haralds mor, hed Tyre. Disse indskrifter og andre mindesmærker på stedes viser at Jelling var et
vigtigt centrum for begge kongers virke. Gorm blev først begravet i den store nordlige Jellinghøj, men efter Haralds omvendelse blev liget flyttet og gravlagt under gulvet midt i den kirke, som Harald byggede i nærheden. Det meste af Gorms skelet er nylig blevet fundet, og det viser at han var 40 - 50 år gammel ved sin død. Han var ca.
172 cm. høj og ikke særlig kraftigt bygget. Efter undersøgelse af knogleresterne erklæres det, at han i lighed med de fleste midaldrende danskere led af osteoarthritis i den nederste del af rygsøjlen. Der er fundet 72 knoglestumper og 17 tænder. Man ved ikke præcis hvor langt Gorms kongerige strakte sig, men man kan med rimelighed regne med at han beherskede Hedeby og Danevirke, ligesom han kan have haft magten over hele Jylland og nabooerne. Om Gorms herkomst hersker der en del tvivl. Datidens kronikeskrivere anfører divergerende oplysninger; Det
mest sandsynlige er, at Gorms far er Hardeknud; Adam af Bremen skriver "... da ærkebiskop Unni besøgte danerne i 936 var Hardeknuds søn Gorm konge".
Kilde: Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie III, side 219-221.

Gorm er antageligt et kælenavn for Guttorm. Tilnavnet 'den gamle' har Gorm måske haft i levende live, for hans datter Gunhild opkalder sine to sønner Gorm og Gamle (ifølge hvem?). Han bliver konge af Danmark efter sin far Hardeknud, dvs engang efter 934. Ifølge Adam af Bremen var biskop Unni (- 936) på missionsrejse til Sverige i 935, og havde undervejs et møde med kong Gorm. Den beretning er dog for usikker, og kan ikke bruges til at tidsfæste Gorms regeringstid.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)

Ifølge Dudo's Normandi-kronike fra ca 1000, var der i årene op mod 842 løbende krig mellem Danmark og Sachsen, og Sachsens hertug Herman Billung var en overgang fange i Danmark og lærte her nordisk. Desværre ved vi ikke om det var Gnupa, Hardeknud, Gorm eller Harald der fangede ham.
Også i Widukinds sachser-kronike er kampene omtalt.
I 948 er der 3 (udenlandske) biskopper i Danmark, ifølge Adam på foranledning af kejser Otto den Store (- 973), så tyskerne må have vundet i den sidste ende. Danmark lå også i krig med Norge i denne tid. Erik Blodøkses sønner ville med dansk hjælp have kongemagten fra Håkon Adelstensfostre, men han slog dem og danskerne til lands og til vands, og krævede derefter skat af Danmark. Dette sker omkring 947.
(Kilde: Bent Ousager i Skalk 1957.2)

Gorm er antageligt gravlagt i Jellings Nordhøj, og begravelsen er årringsdateret til 958. Graven er siden forstyrret, antageligt er Gorm gravet op af kristne efterkommere, og rimeligvis er det Gorms ben, der er fundet i en grav under Jelling kirkes gulv, men derom strides de lærde endnu.
(Kilde: Knud J Krogh: Gåden om kong Gorms grav. 1993)
(Kilde: Harald Andersen i Skalk 1995.1)
(Kilde: Erik Kroman: Det danske Rige i den ældre Vikingetid. 1976. s
93-123)
(Kilde: Salmonsens Konversations Leksikon, 2' udg. 1915-1930)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Undertvang sig Jylland omkring 880

Referencenr.: 829

Gorm blev gift med Dronning Thyra Danebod før 933. Thyra blev født før 908; døde ca. 958. [Gruppeskema]

Notater:

Hun kan også være datter af en stormand i syd jylland. Navn ukendt.

Vores faktuelle viden om Gorm den Gamles dronning Thyra har vi næsten udelukkende fra Jellingstenene, alligevel er hun en kendt dronning i Danmarkshistorien. Thyras eftermæle fremstiller hende som en stærk sagndronning, der kunne give mod til befolkningen i svære tider. Derudover var hun hustru til den første kendte konge i kongerækken og har derfor været regnet som stammoder til Danmarks konger.

måske datter af den engelsk konge Aethelred I af England -871
Saxo Håbner har datter af Edward the Elder - det må være af hans første ægteskab

Notater:

Referencenr.: 14175

Notater:

Hardeknud, Svens søn, kom til Danmark, formentlig fra Normandiet, (Norge eller Normandiet), og betragtes som grundlæggeren af Jellingdynastiet.