Dorte Olesdatter

Notater:

Referencenr.: 4858

Notater:

Født på Gyrupgård og døbt i Sønderhå 22. september 1720. Død samme sted og begravet i Sønderhå 22. marts 1773. Ejer af Gyrupgård, som i gammel tid har været nævnt som adelig sædegård. Vielse ikke fundet i Flade, Hurup kirkebog mangler de re
levante år, men gift med den 18 år yngre Maren Thøgersdatter.

I amtsskifteprotokollen findes følgende skifte efter Oluf:Aaret 1773 den 16. aug. vare undertegnede forsamlede her i Gyrupgaard udi Sønderhaae Sogn efter afg. Olle Nielsen Hiortzvangs Enke Maren Tøggersdatters Begiæring for i alles nærværing i Følge en høy Kongelig allernaadigst Bevilning af 16. a
pril næstleden(?), hvilken blev allerunderdanigst læst, paategnet og ord til andet lyder saaledes:Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc. etc. giøre alle vitterligt, at Vi efter Ole Nielsen Hiotzvang og hans Hustrue Maren Tøggersdatter af Gyrupgaard udi Aalborg Stift i Vort Land Nørre Jylland herom allerun
derdanigst giort Ansøgning etc. - der gives tilladelse til samfrændeskifte; tilsvarende bevilling med samme ordlyd kan læses hos nr. 72. - Givet paa Vort Slot Christiansborg udi Vores kongl. Residence Stad Kiøbenhavn d. 16. april 1773.
Under Vort Signette
Efter hans kongl. Mayst. allernaadigste BefalingLundorph/ P. Aagaard

Bevillingen forevist og copieret, Øeland 20. maj 1773 paa Høyvelbaarne Hr. Conferentz Raad og Amtmand Hauchs VegneFogh
Allerunderdanigst læst dette Samfrænde Skifte imellem bemeldte Enke og hendes med forberørte hendes salig Mand i ægteskab sammenavlede Børn, hvoraf een Søn Niels Olesen i 13. Aar, een Søn Tøgger Olesen i 11. Aar og 1 Søn Isaac Olesen i 5. Aar, samt DøttreAnne Marie Olesdatter i 9. Aar, Agnette Olesdatter i 7. Aar og Dorethea Olesdatter i 3. Aar, alle sex Børn paa den anden siide. Da var ovennævnede Enke Maren Tøggersdatter selv og hun havde tillige formaaet og ombedet Velædle og Velbr. Hr. Kammer Raad Niels Aars til Øeland (2 ulæselige ord) behagelig hendes Deel vilde som Laugværge iagttage. Paa de forommeldte umyndige Børns Vegne vare som Slægt, Paarørende og Samfrænder tillige forsamlede Hr. Birke Dommer Vi
lladtz Herbst af Tøttrupgaard, som paatog sig Værgemaalet for den ældste Søn Niels Olesen.
2. Den salig Mands Broder Søren Nielsen Hiortzvang her af Gaarden, som paatog sig Værgemaalet for den yngste Søn Isaach Olesen.
3. Dernæst Tøgger Michelsen af Refsgaard udi Huurup Sogn, der og villigen paatog sig Værgemaalet for dem mellemste Søn Tøgger Olesen og den mellemste Datter Agnette Ollesdatter, som deres Mor Fader.
4. Videre var Søren Sørensen af Flarup, der havde en Syster til ægte af den salig afdøde Mand og indestod at ville være Værge for yngste Datter Dorethe Olesdatter og5. Enkens Broder Jacob Tøggersen af Schinnerup indgik i lige Maade at paatage sig Værgemaal for den ældste Datter Anne Marie Olesdatter.Saa var og ved dette Samfrænde Skifte ligeledes nærværende Enkens forlovede Kiæreste Niels Andersen Fredskilde samt tvende tiltagne Dannemænd Velagte Niels Jensen og Christen Pedersen, begge boende i Sønderhaaegaard her i Sønderhaae Sogn, som Vurderings og Vitterligheds Mænd. Udi alle forberørtes Nærværelse blev da forrettet og afhandlet saa
ledes:
Rd M SkVurdering over Meubler andsat - I Dagligstuen23 1 - I Stor Stuen16 1 8 I Fadeburet 8 - 4 I Kiøkken Kammeret 1 - - Kammeret i Gangen 1 2 - I Brø
ggerset 14 1 - I Vester Stuen 1 - 8 Og paa Loftet - 5 4 Sex Senges Klæder befandtes i Gaarden og blev andsat for 24 - - Uden Dørre
Gaards Redskaber saasom Vogne, Plouge, Harver med videre
forefindes tilsammen af Værdi 60 4 - Levende CreaturerSex Bæster gl. og unge 70 - - Fem Par Stude133 - - Fem Kiør a 12 Rd. 60 - - Een Gris 6 4 - Tvende Kalve 6 4 - Een Soe og 3 Grise8
- - Faar og Lammer beregnes til 16 - - 451 2 4 dernæst andsat Stervboens Hkorn og underliggende afbygger, som nu med samme(?) halve Gyrupgaard bruges(?), i alt efter nye Landmaalingens Matricul 6 Td 7 Skp 2 Alb med dens paastaaende Bygninger. Samme befindes i middelmaadig Tilstand, hv
ilket med sine tilhørende og tilliggende Herligheder og Rættigheder blev i alt vurderet og taxeret for 600 Rd.Og da Stervboen tilhører den halve Part af det Stæd som Povel Christensen Halkiær i Sønderhaae Bye beboer, saa er samme baade i Betragtning Stædets Omstændighed og dets aarlige Landgilde af Hkorn 1Td 3 Skp 1 Alb andsat a td. Hartkorn = 50Rd 69 1 10 Derefter blev Stervboens aufling(?) af alle tilstædeværende og vedkommende anseet at det kunde ballancere, men i ingen Maade overskyde, naarderaf bliver udtaget nødvendig æde og Sæde Korn, betalt de kongl. Skatter, Folke Hold og mindre Udgifter, som en Beboer skal udrede og svare.-Enken andgav ellers at der var aldeles intet meere, være sig reede Penge, tilstaaende Giæld eller andet af hvadNavn det nævnes, som Stervboen vedkommer og bør nu til dens Indtægt beregnes. Altsaa bedrager foreskrevne sig i alt til1120 3 14 Da den Summa Elleve Hundrede og Tyve Rigsdaler een Mark og Fiorten Skilling var af os efterseet, saa vidste vi ikke andetend at afhandle dette Samfrænde
Skifte paa følgende Maade:
Boens Indtægt som foreskrevet staar er1120 3 14 Følger nu Udgifter i deres Orden:
1. Til Gaardens Drift og Befæstning behøves Bæster for 84 2. Gaardens Redskaber af hvad som udreeder Skat og behøvesansees for 80 3. Den afdødes Begravelses Bekostning beløber sig til 12 4. Enken derimod til(3 ord) Begravelse 12 5. Bemeldte Enke angav at der var Gield her paa Stervboen
fæstende 32 Og 6. Dette Samfrænde Skiftes Behandling med behørigt stemplet Papiir,
Øvrighedens Skifte og Skriver Salair andsaaes for 20 Summa Udgift 240 Rd.
Nu er Indtægten som ovenmeldt 1120 3 14 Derfra drages ovenstaaende Udgifter 240
Altsaa bliver til Rest 880 3 14 hvilken Summa Ottehundrede og firesindstyve Rigsdaler Tre Mark Fiorten skilling deeles imellem Enken og Børnene saaledes:
Enken Maren Tøggersdatter tilfalder deraf den halve Deel Summa 440 1 15Og hendes Børn den anden halve Deel 440 1 15 som udgør ovenmeldte Arve Summa 880 3 14 Men for at complettere Børnenes Arve Part til en jævn(?) Summa og i Betragtning af den Kiærlighed og Godhed Enken finder sig for
bunden imod sine umyndige Børn tillagde hun dem (3 ord) Gave, som for en lovlig Arv nu og fremdeles bliver at andsees, nemlig 9rd. 4m. 1sk. og altsaa beløber den gandske Fædrene Arv sig til den Netto Summa 450 rd., som deeles saaledes:
Den ældste Søn Niels Olesen tilfalder100 rd
den anden Søn Tøgger Olesen100 -
Og den 3die Søn Isach Olesen100 -
Den ældste Datter Anne Marie Olesdatter 50 -
den mellemste Datter Agnette Olesdatter 50 -
Og den yngste Datter Dorethe Olesdatter 50 -
hvilken (1 ord) udgiør de umyndige Børns forberørte Fædrene Arv 450 rd.Ovenmeldte Børnenes Arve Parter Fire hundrede og halvtredie sindstyve Rigsdaler bliver efter Enkens og hendes her ved Skifte Behandling tilstædeværende Kiærestes samt Samfrænders og Formynderes Forlangende bestaaende her i Gaarden indtil bemeldte Børn enhver for sig opnaaer sine Atten Aars Fylde, og imidlertid bliver ingen Rent af Arven at svare,med mindre een eller anden af Børnene skulde forinden blive myndige, men derimod erbyder og tilforpligter sig baade Enken og hendes Kiæreste som tilkommende Mand (1 ord) og Føde samt med behøvende og christen sømmelig Opdragelse i Lærdoms Undervisning, tilligemed fornødne Klæder at forsyne samtlige fornævnte umyndige Børn indtil de bliver 18 Aar gl. og deres Klæde og Føde selv kan fortiene.Med saadan Afhandling erklærede saavel Samfrænderne som Formynderne at være overmaade ret fornøyede. (1 ord) Enken samt hendes atter(?) be-meldte Kiæreste (2 ord) og af Christen Kiærlighed erbød og tilstoedendnu at give deres fornævnte umyndige Børn, naar de kommer til Skiæls Aar og Alder eller kommer ud at/af (1 ord) følgende:Hver Søn skal have en skikkelig og andstændig ny Klædes Klædning. Enhver af Døttrene skal have og (1 ord) sin Kiste og Klæder samt naar de engang maatte komme i Ægtestand, da enhver af dem tillige at nyde en andstændig Trolovelse og Bryllup, samt en skikkelig og forsvarlig Seng. -Og videre Udflydning(?) vil de dem ikke forbindes til, men efter Omstændighederne og Skiønsomhed selv vedføie. Saa havde Samfrænderne og Formynderne saa meget meere Aarsag paa Børnenes Vegne at takke og være fornøyet. Med(?) (1 ord) maade høyrespective Øvrighed, som (1 ord) Formyndere stilles nøyagtig Forsikring for Børnene
s Arve Capitaler. Og Formynderne belovede enhver for sig Opdragelse og Forpleyning som de agtede at svare.Da intet videre her med denne Samfrænde Forretning er at iagttage, saa blev samme under alle tilstædeværende vedkommendes Hænder og Signeter sluttetog til Ende bragt.Actum anno die et loco ut supra (= udført år, dag og sted som ovenfor (
anført)).

Referencenr.: 4586

Oluf — Maren Thøgersdatter. Maren (datter af Tøger Michelsen og Nulevende) blev født 1737, Flade, , , Mors; blev døbt 01 jan. 1737; døde 14 apr. 1812, Sønderhå, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Født i Flade, Mors, og døbt 1. januar 1738. Død på Gyrupgård og begravet i Sønderhå 14. april 1812. Efter mandens død gifter hun sig ved kongelig bevilling allerede i oktober samme år med Niels Andersen Fredskilde, med hvem hun får flere b
ørn, hvoraf 1 søn ca. 1805 overtager gården, hvorved den glider "vores" del af slægten af hænde.

Referencenr.: 4587

Notater:

Referencenr.: 14146

Notater:

Født i Nørhå præstegård 7. marts 1674, hvis man kan stole på aldersangivelsen ved hans død. Hans fødsel og dåb er ikke anført i Nørhå kirkebog. Måske er han af en eller anden grund blevet døbt i et andet sogn. Død på Gyrupgård, Sønderhå s.,
og begravet 12. juni 1753.I slægtsbogen "Slægten Blædel" af F. H. Blædel anføres det i forbindelse med en datter af Niels Hjortzwang: "Hedevig Hjortzvang var af fornem og velstående slægt. Faderen, Niels Christensen Hiortzvang (søn af en præst) var selvejer af Gyrup
gård i Sønderhå sogn, og moderen Anna Marie Olufsdatter Bruun var datter af selvejer Oluf Ejlersen Bruun, hvis fader igen var Ejler Jakobsen til Nordentoft". Han har altså giftet sig til gården.
I amtsskifteprotokollen findes følgende dokument:
Niels Christensens og hustrues Kong. bev. at skifte ved Samfrænder.Vi Christian den Siette af Guds Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmarsken, greve udi Oldenborg og Delmenhorst giøre allevitterligt, at Vi efter Niels Christensen Hiortzvang og hans Hustrue Anna Maria Ollufsdatter af Giørup udi Synderhaae Sogn, Hassing Herret og Aalborg Stift i Vort Land Nørre Jylland, deres herom allerunderdanigst giorte Ansøgning og Begiering allernaadigsthave bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at naar een af dem ved Døden afgaar, den længstlevende da foruden Rettens Middels Forseigling, Registrering og Vurdering efter Loven med deres fælleds sammenavlede umyndige Børn udi uskiftet Boemaa blive siddende saa lenge den eenlig Stand forbliver, siden de umyndige Sønner dermed ere tilfredse. Skulde og samme efterlevende imidlertid blive til Sinds at skifte og dele maae den selv indbyrdes med Samfrænder handle og slutte en Skifteforhandlingomden Arv, som bemeldte deres Børn efter den afdøde, enten Fader eller Moder, kand tilkomme, som med dennem til Børnenes Gaun best kunde foreenes, foruden Rettens Middels overværelse eller Vidne Registrering og Vurdering efter Loven. Dog haver bemeldteSamfrænder et skriftlig Instrument derover at forfatte som lyst kand være, og de i Fremtiden, naar Børnene kommer til deres myndige Aar eragte at kunde forsvare, og ville Vi herhos allernaadigst have befallet den som dette Skifte i saa Maade forrettendesvorder, de i alle maader holder sig den 1. Articul udi den om adskilligt Iustitien vedkommende d. 31. Martii 1719 allernaadigst udgangne Forordning allernaadigst efterrettelig. Hvilket og skal skee af den Øvrighed og Rettens Betiente, som det ellers kunde tilkomme samme Skifte at forvalte for saavidt bemeldte Articul dem angaar, som og der over intet i deres Rettighed skal afgaae. Forbydendes alle og enhver her imod efter som forskrevet staar at hi
ndre eller udi nogen Maade forfang at giøre. Under Vor Hyldest og Naade. Givet paa vort Slot Friderichsborg dend 8 Januarii Anno 1740. Under Vor Kongelig Haand og Signet.
Christian R./I.L. v. Holstein Niels Christensen Hiortzvang og Hustrue af Synderhaae Sogn i Aalborg Stift bevill. for den Længstlevende at sidde i Uskiftet Boe og Skifte ved Samfrænder. Conform med Originalen tilstaaes allerunderdanigst af Anne Marie Olufsdatter sl. Niel
s Hiortzvangs, som Laugværge P. Reesen. Gyrup dend 5. Iunii 1753.
Paa Amtmandens Høyvelbaarne Hr. Kammerherre Rosenkrantzes Vegne og udi hans Abcense er denne Kongl. allernaadigst Bevilling dend 6. Iunii 1753 mig foreviist og der af skrevet Copi.
Sørren Sørensen
fuldmægtig

Referencenr.: 4588

Niels blev gift med Anne Mari Olufsdatter Bruun 27 nov. 1707, Sønderhå, , , . Anne (datter af Oluf Eylersen Bruun og Mette Pedersdatter) blev født apr. 1687, Gyrupgård, , , Sønderhå; døde jul. 1763, Gyrupgård, , , Sønderhå; blev begravet 14 jul. 1763, Sønderhå, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Født på Gyrupgård, Sønderhå s., ca. april 1687 ifølge aldersangivelse ved død. Død på Gyrupgård og begravet i Sønderhå 14. juli 1763.
De får i perioden 1708-32 i alt 12 børn, hvoraf 1 druknede som 19-årig i 1731.

Referencenr.: 4589

Notater:

Referencenr.: 36505

Notater:

Født i Flade på Mors 9. februar 1710. Død på Refs Hedegård, Hurup s., og begravet 10. august 1795. Ifølge skifte efter hans svigerfar Cort Hansen Møller er han 1752 forpagter af Flade Præstegård. Senere bliver han lægdsmand i Refs og selvej
er af Refs Hedegård, Hurup sogn. Trolovet 12. april 1735 i Flade og gift 26. juni med Agnethe Cortsdatter.

Referencenr.: 4603

Tøger — Nulevende. [Gruppeskema]

Notater:

Født i Hjortsvang, Linnerup-Hammer sogn. Død i Nørhå præstegård 7. marts 1708 hen mod midnat. Ifølge biskop Bircherods dagbøger blev han ordineret som sognepræst i Nørhå 16. marts 1662. Han blev på et tidspunkt overfaldet i sit eget hus af
den berygtede og meget hidsige sognepræst i Thisted Anders Nielsen Heeboe, som blev afsat fra sit embede 1674. Bryllup ikke fundet, men gift med Maren Andersdatter.

Referencenr.: 4590

Christen — Maren Andersdatter. Maren døde 03 apr. 1705. [Gruppeskema]

Notater:

Hun døde 3. april 1705, men hendes begravelse er ikke anført i kirkebogen, som fra dette tidspunkt er meget mangelfuldt ført, hvilket måske netop skyldes hendes død. Der findes skifte efter hende i Ålborg bispearkiv. Ifølge dette skifte havde de børnene Anders Hjortsvang, der var sognepræst i Lime, men død før skiftet og efterladende sig en søn Jens. Endvidere Villum, der var sognedegn i Sjørring-Torsted, vores Niels i Gyrupgård samt Maren, der var gift med degnen Mads Laurit
sen i Hundborg. Den Søren Christensen Hjortsvang, der blev dimitteret fra Latinskolen i Thisted til universitetet må også være en søn. Han nævnes ikke i skiftet, så han er vel død ugift og barnløs før dette tidspunkt.Skiftet er ganske omfattende, men giver et udmærket indblik i et pænt stort skiftebo, som ikke alligevel er solvent, ligesom det antyder nogle arvestridigheder. Det er usædvanligt smukt og læseligt skrevet, omend skriveren er meget inkonsekvent både i stavemåder og i anvendelsen af store og små bogstaver samt i sammenskrivning eller adskillelse af sammensatte ord. Skiftet følger her i sin fulde ordlyd med den oprindelige stavemåde (kursiv markerer, at ordet er skrevet med lat
inske bogstaver, det øvrige med gotiske).Anno 1706 Dend 9. November vare paa Rættens Veigne Jens Godsen Sognepræst till Wang og Thorop Meenigheeder og Proust udi Hundborg Hærred med sine Assessorer Hr. Ole Nielsen Hosum, Sognepræst till Hundborg og Jannerop Meenigheeder, og Hr. Anders Harding Sognepræst till Siøring og Taarsted Meenigheeder, med hver andre forsamblede udi Nørhaae Præstegaard. Der at holde en rigtig Registeering, Vurdeering, Skifte og Deeling efter dend Hæderbaarne nu Sahli (salige) Matrone Maren Andersdaatter Hr. Christen Hiortzwangs, som døde dend 3. April 1705. Imellem dend Sahli Matrones høybedrøfvede Mand, Ærværdige og meeged Vellærde Hr. Christen Sørensen Hiortswang Sognepræst till Nørhaae Meenigheed paa dend Eene, Og Deeris sammenauflede 4 Børn Nemblig: Een Søn Sahli Hr. Anders Christensen Hiortzwang fordum sognepræst till Lime Meenigheed hans Søn Jens Andersen Hiortzwang paa hvis Vegne, efter en indkaldelse som herefter skall vorde indførdt, var tillstæde hans Stiffader Ærværdige Hr. Jens Hawerlund Sognepræst till Lime Meenigheed. Een Søn Villum Christensen Hiortzwang Sognedeign till Siøring og Taarsted sogne. Een Søn Niels Christensen Hiortzwang (tom plads) Aar gammel tienende hos hans Fader, og E
en Daater Maren Christensdaater Hiortzvang paa hvis Vegne var efter Begiering Ærværdige og Høylærde Mag. Holger Schandorf Sognepræst till Snedsted Meenigheed overværende paa dend anden Siide.I ligemaade var og tillstæde tvænde Vurdeeringsmænd Nafnlig Christen Knudsen i (ulæseligt stednavn) og Anders Nielsen i Syndergaard begge boende udi fornt. (fornævnte) Nørhaae Sogn. Og mælder dend her oven till omschrefne Indkaldelse Saaledis: Efter som det hafver behaget min Ærværdige Hærredsprovst, den Ærværdige, Hæderlige og Høylærde Mons. Mag. Jens Godsen, Sogneherre for Wang og Thuorop Meenigheeder, at holde Skifte og Deeling imellem mig og mine Børn, efter min Sahli Hustrues død og afgang, og som dagen er berammet dend 25. october førstkommende schifted at holde, indstefnes hermed i sterfboen at møde till bemeldte tiid Jens Andersen min Sahli Sønne Søn med sin Stiffader og Lavværge dend Ærværdig hæderlig og vellærd Mand Hr. Jens Haurelund, Sogneherre for Lime Sogn udi Saling paa Schifte at møde her udi Nørhaae Præstegaard, om hand hafver videre at prætendere end min Sahli Søn af fælledsboe forud bekommet hafver, till hvilchen tiid Venerandus Dominus Haurelund hafver med sig at tage det Skiftebref in originali, som efter min Hr. Søns Sahli Hr. Amders Hiortsvangsdødelige afgang er giort i Aalbech Præstegaard, at mand deraf kand hafve Videnhed om Skifteds forretning og deds end
elig Sludtning, Datum Nørhaae Præstegaard dend 5. october 1706. stoed underskreven Cshvang.
Anno 1706 dend 8. october forkyndet vi Underskr. Laurs Jensen i Røding og Christen Nielsen i Nørhaae denne Kaldssæddel for Hr. Jens Haverlund sielf i Aalbech Præstegaard Og lefveret hannem en Copiæ deraf.
Christen NielsenLauridz JensenEfter at den samme Dag var læst, blef nogle ganger af Rætten erindred om nogen var paa dend U-myndiges Vegne tillstæde. Mend som ingen paa hans Vegne da indfandt sig, blef Forretningen for (1 ord ulæseligt) Aarsages skyld opsadt till i Dag.Hvor da efter Velbemeldte Ærværdige Hr. Christen Hiortsvangs og Børnenes forevisning udi atter Velbemeldte Ærværdige Hr. Jens Haverlundz Nerværelse er blefven forretted, saaledes som efter følger: (1 sletdaler = 4 mark; 1 mark = 16 skillin
g)

Sølf
sldrmsk
1 Indianisk Kruus med Sølf Laag og Beslag vurderit for10--
1 Sølf Begger med C.S.Hv.M.A.D, vog 5½ lod à 3m er 4-8
6 Sølf Skeer med C.S.Hv.M.A.D, vog 17½ lod à 3m er13-8
er 27 sldr 1 m

Kober
1 gl. Kaaber Kiedel i grue vog 3½ (3 forkortelser) 15 sk. er13-8
1 ditto mindre i gruen vog 17 (3 fork.) 1 m 2 sk er 432
1 liden Kaaber Kiedel med fire ører vog 3½ (3 fork.) 1 m er -38
1 Kaaber Fyrbechen med jern stang -18
1 Kaaber Fyrfad --8
er 19 sldr 1 m 2 sk

Tinn
6 gl. Tin fade af Mangut vog 1 pund(?) (2 fork.) er 32-
8 Tallerchener af Mangut vog 7½ (3 fork.) 12 sk er 1110
Een Bordkrands --12
1 gammel Sarsirchen(?)/Savsivchen(?) -- 2
1 gl. Saldt Karr -- 3
er 5 sldr 1 sk

Messing
1 pahr gl. Liusestager-2 8
1 pahr mindre gl. Ditto-112
1 Senge Bechen-2-
1 liden Kiedel--12
er 1 sldr 3 m

Malm
1 Malm Pande-2-
1 liden gl. Mordter med en afbrudt Støder-1-
er 3 m

I Kiøchenet
1 staaer Gryde for-2-
1 gammel Ditto--8
1 jern Treefoed-1-
2 Rister-1 8
1 Bradspid -1-
10 træscheer-- 3
8 træ tallerchener-- 6
3 steen Fade-- 6
2 Hollandsk fade-- 4
2 mindre Ditto-- 6
3 storre Leergryder-- 4
3 mindre Ditto-- 3
2 steen Paatter-- 3
3 smørkopper-- 1
1 Kiedel skee for-- 6
er 2 sldr 10 sk

Boeskab
I StoerStuen
1 Fuurskifve med aaben Foed og Dekke12-
1 mindre Ditto med blaa Deche-2 8
1 grøn Ørcki (en slags kiste) for3--
1 beslaget skriin-3-
1 Furskab-3-
1 mindre Ditto-2-
1 Eegeskab med 3 kommer1--
4 Stoele-2-
1 gammel flambsk Brudehynde-1 8
1 blaa bestuchen Ditto-1-
2 smaa Hiønder-1 8
2 sordte Ruhiønder-3 8
7 Taufler, deraf de 3 sorte kaaber støcher-112
1 Mangel Fiel og trill (= manglebrædt og rulle)-- 4
1 lided Speil--12
1 garn Tvindel-- 2
2 Haske (?) træer-- 4
3 steen Kander med Laag paa-112
1 Trækande for--12
2 halfkander-- 4
1 trækruus-- 4
er 12 sldr 2 sk

I Øster Stuen
1 liden gammel Furskive med aaben Foed-1 8
1 Sengestæd-3-
1 Blaa anheng11-
1 (1 ord) Underdyne5--
1 Olmerdugs Under Dyne2--
1 pahr hørd Puder med dræt till32-
1 pahr Lagen2--
1 Senge Dechen med Linnet og Ulden-3-
1 indpaneeled Sengestæd af Eeg1--
1 Bulster Underdyne3--
1 olmerdugs Overdyne2--
1 Sengedechen af Lined og Ulden-2-
1 pahr Lagen-3-
4 Stoele à en Mands Sæde à 8 sk-2-
1 Kiiste med 4 hynder à 8 sk er-2-
1 Hiule Raach (= spinderok)-2-
1 liden gammel Stoel med lidet Sæde-- 6
1 blaa Hiønde-- 6
er 26 sldr 2 m 4 sk

I Sønder Stuen
1 Liden Jernkacheloven med Foed breched paa begge Siider6--
1 gammel Seyerverch (ur)4--
1 Indlistered Skive med aaben Foed og Teche22-
1 Lang Ruhiønde-3-
1 mindre Ditto-2-
1 liden Eegestoel-1 4
2 Stoele à 24 sk er-3-
2 Bulster Underdyner8--
2 Hoved dyner-3-
1 pude med dræt-1 8
1 olmerdugs Overdyne11-
1 pahr Lagener-3 8
1 Sengedechen-1 4
1 liden Fur schrin uden Laas--12
2 Raache Stoele-- 4
er 26 sldr 2 m 8 sk

I Mellem Stuen
1 gammel Fuurkiiste-2-
1 Liden skrin-2-
1 høy Fuurskab-2 4
1 saakaldet Landkiiste-- 6
1 Sengestæd-1-
1 olmerdugs overdyne12-
1 vadmel Underdyne-2-
1 pahr Blaargarns Lagner-2-
1 Hoved Pude-2-
1 sengedechen-- 8
er 4 sldr 1 m 2 sk

I Pigernis indlugte Seng
1 Underdyne-2-
2 høres Klæder-1 8
1 Pude for-1-
1 sengeklæde for-112
er 1 sldr 2 m 4 sk

I Folchenes Hærbere
Sænge Klæder
1 vadmels Dyne11-
2 høres Klæder-212
1 (1 ord) Pude --12
1 sengeklæde-- 8
er 2 sldr 1 m

I Wæster Stuen
1 gammel Furskive-1-
1 gl. Sengestæd-2-
1 Sengedechen--12
1 gl. Vadmelsdyne1--
2 Vaaer-2-
1 hoed Pude-1-
er 2 sldr 2 m 12 sk

I Spiis Cammeret

1 hørgarns Dreyelsdug-3 8
1 anden Ditto-3-
1 Blaargarns ditto-1 8
1 Ditto-1 4
1 gl. Ditto--10
1 gl. Flaske foeder med 6 gl. Flasker udi1--
1 Botelie paa 2 kander-1-
1 liden Ditto-- 8
er 3 sldr 3 m 6 sk

I Gangen

1 gl. Reyse Kappe og 1 gl. Hætte -1 8
er 1 m 8 sk

Paa Lofted
2 gl. Karr till at sette Meel udi-2-
2 gl. dein Karr-1-
2 gl. Stamtønder-- 8
1 Ost hæche-- 4
er 3 m 12 sk

I Kiælderen
4 stoere Ølltønder12-
1 3fieringstønde-1 4
2 halftønder till Øll-2-
3 halftønder at salte udi-2 4
5 Fieringer for-2-
er 3 sldr 1 m 8 sk

I Melch Kameret
16 Melche Bøtter à 3 sk er-3-
1 Kiærne--12
2 Fløedbøtter--12
1 Beyel (?)-- 8
1 Teien-- 4
4 True--12
4 Smørbøtter--10
3 træ Schaaler-- 6
er 1 sldr 3 m

I Brøgerset
1 Barkarr2--
1 Gildkarr12-
1 mindre Ditto-2-
1 Tapkarr-- 8
1 Hommel Si-- 2
1 draur (?) tønde-- 6
1 par gl. (3-4 ord)-3 8
3 Saalde--12
1 Sælde for--12
3 gl. Spande-- 8
1 Saae-- 8
2 stoere Sæche1--
2 smaa Ditto-1-
2 Hølm (?) Røbe (?)-- 8
er 7 sldr 8 sk

Vogne og Plov Reedskab
1 gl. beslagen Vogn med (2 ord) og leder tøy till8--
1 anden gl. beslagen Arbejdsvogn med dræt3--
2 pahr Korn Leirer-1 8
1 læs Træ-- 4
1 for Reeb, Kraag Reeb, Bag Reeb og Svørb Reeb-1 8
1 gl. Bagplov med Iern og Dræt12-
1 half Staal Harve-2-
1 gammel Træharve-1 4
1 Pleyel og 1 Kastschoufle-- 4
4 River for-- 4
1 gl. U-brugelig hachelsse Kiiste og Kniif-1 4
2 gl. Høleer med dræt og kraage12-
1 Lyngten-2-
2 gl. Jern Greebe-2-
1 Trægreeb-- 4
1 Træschoufle-- 4
1 Spade og 1 Schaartører Spade-1 8
1 gl. Naufrer (?)-- 4
1 gl. Øxse--12
1 liden Hammer-- 2
1 Sømb Boere med Vinde-- 2
er 17 sldr 2 m 8 sk

Hester og Hopper
1 gl. Brun bleset Hest 12 Aar3--
1 gl. sort stiernet Ditto 12 Aar4--
1 sort brunstiernet 4. Aars Marplag10--
1 brun stiernet Ditto13--
1 sort stiernet 2. Aars Hesteplag7--
1 brun stiernet 2. Aars Marplag8--
1 sordt Heste Føll7--
er 52 sldr

Stuude, Kiør og Quier
1 graae og 1 Raufnsordt (ravnesort) Stud i 3. Aar10--
1 graae og 1 sordt hielmed Stud Ungnøed5--
1 gl. Raufn sordt Koe3--
1 gl. graa Ditto31-
1 sordt hielmet ditto5--
2 Unge Raufnsorte Kiør9--
1 sorthielmed og 1 sort Quie52-
er 40 sldr 3 m

Faaer og Vederer (væddere)
8 Faaer og 2 unge Veirer (væddere) for41 8
er 4 sldr 1 m 8 sk

Sviin
1 (1 ord) Sviin med 6 Griise21-
er 2 sldr 1 m
Dernæst blef Hr. Christen Hiortzvang af Rætten tilspurdt, om hand vidste noget videre Boed till beste at angifve, og Særdeles om det Aaars Tiende 1705, som dend Sahlie Matrone døde in Aprili, tillige med Gaarden sins Aufling, saavelsom om iche Boed er bleven siden hans Sahlie hustrues døed svæchet og formindschet, hand herpaa det nu ville udsige og tillkiændegive; hvor till hand svarede sig i saa maader ey videre Videndis var, end hvis (der skulle vel stå "hvad") tillforne her angifvet er. Derhos erklærede velbemeldte hr.Christen Hiortzwang sig ved Ord, at der var indtet tillovers fra Husholdningen, og at hand indtet hafde soldt, men hand till Vaar Sæden maate laane Korn till at Saae. Og for det øvrige bekræftede hand, at Boen till Visse er saa goed nu -om iche bæder - som dend var, da hans bemeldte Sahlie Hustru ved Døden afgich, hvilchet med hannem tvende af hans Sognemænd og Naboer Nemblig Hans Thomsen og Anders Nielsen bestoede, som og erbøe
d deeris Æd (=ed)derpaa at giøre, naar det dennem vorder begierendis.
Summa
Boens Registeerede og Wurderede Midler bedrager sig i Penger = 266 sldr 3 m 1 sk.

Herhos loed Æværdige Hr. Christen Hiortzvang efter en skriftlig forfatted opteignelse erindre, som hand for Retten loed oplæse, hvad hand paa fremmede Stæder, paa sin Sahlie Søn Hr. Anders Hiortsvang i Aalbech hafver bekaasted,Nemblig: Paa hans Skoelegangudi 9 Aar aarlig 12 Rdr (rigsdaler) till kaast og klæder er tillsammen 108 Rdr. Der hand første gang Reyste till Kjøbenhafn, bekom hand udi reede penge 19 Rdr. Betaldt for Hannem udi Lars Nielsens Boe i Tidsted penge 5 Rdr 4 m 11 sk. Der hand anden gangreyste till Kjøbenhafn for at giøre sig klar bekom hand udi reede penge 28 Rdr 4 m, betalt till Svend Kirchetorp i Aalborg for hannem 1 Rd 2m. Bekom hand et pahr guld dupper for 2 Rdr. Noch adskilligt som ieg kiøbte paa Auction i Aalbech Prestegaard og leverede samme min Søn, beløber sig 10 Rdr, et Sølfstaab (?) kaasted 3 Rdr, Een opreed Seng med Dyner, Lagner Puder og Teche 20 Rdr: er tilhaabe 197 Rdr 4 m 11 sk giør = 296 Sldr 2 m 1
1 sk.
Der foruden angaf Ærværdige Hr. Christen Hiortzwang Boens efterskrefne Bordtskyldige Giæld som hand ved Æd tilstoed Saaleedis at være, Nemblig:
1. fordrede Christen Knudsen som hand d. 10. Aug. 1701 till Hr. Christen Hiortzwang hafde laandt, hvilchen Krav hand ved Æd tillbøed sig at være rigtig, Penger 30 Sldr.Noch fordrede bemeldte Christen Knudsen 15 Sldr, som hand dend 11. Junii 1705 hafde laandt till bemeldte Hr. Christen Hiortzwang. Men saasom de siden dend Sahlie Matrones døed til Hr. Christen Hiortzwang ere forstragte, siunstest (syntes)
Retten at fornævnte 15 Sldr. iche kunde føres denne Sterfboe till nogen Udgift.
2. Niels Jensen fordrede, som hand till Hr. Christen dend 24. Martii 1705 hafde laandt 30 Sldr.
3. Niels Christensen udi Nørhaae Præstegaard fordrede, som hand sin Fader Anno 1704 og 1705 tiid efter anden till Kongelie Skatter og anden gaardsens Fornødenhed hafde laandt, penger 56 Sldr 8 sk.
4. Resteerende Folche Løn: Auflskarlen Niels Christensen for 1½ Aars Løn 15 sldr 1 m 8 sk.5. Villum Christensen degn i Siøring og hans yngste Broder Niels Christensen pretenderede og formoedede enhver af dem at nyde lige saa meeget, Imoed hvis som deerisSahlie Broder Hr. Anders Hiortzvang af Boen efter forhen indførte opsadz i
en og anden Maade hafde udfaaed.Lige saa pretenderede Mag. Holger Schandorph paa daateren Maren Christensdaaters Vegne, og meente, at saasom hun paa 21 Aars Tiid till visse iche har villet forladt sine gamle forældre, men dis (?) der imellem kunde have tiendt temelig goedLøn hos andre Gaatfolch, hun i det ringeste maate aflegges med 8 sldr Aarlig, og niude (nyde) half niefning imod sin Sahlie Broder Hr. Anders Hiortzvang, hvor imod ingen af Arfvingerne eller de overværende giorde nogen Prætention. Af dedz
Aarsage gaatgiøres hindes paastaaende Løn som bedrager sig 168 sldr.
6. Stemplet Papiir 3 Arch à 24 sk.1 sldr 8 sk
Skifteds Forvaldter for Reyser og Umage efterlader deeris Salario.
For Skiftebrefvene at reenskrifve5 sldr.
Summa
Dend Bordtskyldige Giæld Beløber sig tilhaabe i Penger = 305 sldr 2 m 8 sk.
Derpaa fremlagde Mons. Niels Tommessen af Holstebroe it Indlæg, som for Rætten blef læst og paaskrefven af følgende Indhold:Velærværdige Hr. Provst, saavelsom hans Ærværdige Assessores ! Som Ærværdig Hr. Christen Hiortsvang Sognepræst for Nørhaae Meenighed mig ved en skriftlig Stefning under sin egen Haand af 5. October 1706 ladet paa min Stif Søn Jens AndersensVegne indstefne till Skifte og Deeling afvigte 25. oct. at møde, som hand først Ungefehr efter 2 Aars tids forløb behaget i samme Præstegaard at holde, og ieg iche da for mit Embedes besverlighed kunde comparere, dis Aarsage samme till i dag som er dend fiortende dag der efter er blefven opsadt. Da ieg mig paa fornefndte min Stif Søns Vegne, som er arfvingen hans Beste at tillsee hafver comparerittilligemed min Fuldmegtige Mons. Thomesen Byeskrifver i Holstebroe og Herridzschrifver udi Hierrum (Hjerm) Ginning Herreder, og ved Schifteds Anfang og Fortahle førend Vurdeeringen angich, begiert min paastand at faae indførdt hvad Formeening ieg Særlig kunde hafve som mig er bleven negted. Saa foraarsages ieg dette for derris Ærværdigheder till paa schønnende at lade indkomme 1) maa ieg erfahre till hvad Ende ermeldte Hr. Christen Hiortzwang mig med min Sahlie Formands Skiftebref her i Boen indkaldet somiingen maade samme er vedkommende; men hand derved forvoldet mig denne reyse og ombkostning, hvilchen Skiftebref her i dag for Retten præsenteris, og begier paateignet at være fremviist, 2) at maatte forklares og i skifteforretningen egentlig indføres ,naar fornefndte Sahli Matrone erved døden afgangen, og hvorfore her med saa Lengemoed (langmodighed?) Hans Kongelii May. Allernaadigst Forordning hafver henstaaed, Saa og hvortill Sligt givet anledning, og hvem dertill schall svare, 3) I hvor vel mand paatviler at med nest omrørte alt forlenge er forhalet, saa Boen der over Myndlingen till skade er opholdet, Paastaaer ieg i kraftigste maade at hæderlig Hr. Christen hans Søn, daater og sambtlige arfvinger bøer ved Æd at bekræfte det de iche denne min StifSøntill schade i nogen optænchelige maader Boen at have forringet eller formindschet, naar ald Boens Midler blifver foreviist og Vurderit, 4) desligeste formodes at ingen gield blifver accepterit eller anseet till betalling i oven ermeldte henseende, mens (=men?) af baade Creditor og Debitor Lovmessig BeEediget, 5) Skulde Hr Christen efter sin Citations Formelding paastaae min Sahli formand endeel af fællesboe Schulle nøt (nydt?), og min Stif Søn der over ey meget efter sin Sahli Mormoder (! det skullejo værefarmor) kunde arfve, Saa udviiser bemelte Skiftebref, at Hr. Christen i Boen har været indstefnet og da ey haft nogen prætentioner i nogen maade. Endelig till Slutning begier ieg paa Arfvingens Vegne at aldt forefundente i Boen af Qvæg og Bæster maateandtegnes for at viide hvo sig det tilholder og hem Eyere deraf maatte være, item esches dend Attest kongelii Forordning af 10. Augustii 1697 om formelder (?), at Hr. Christen Hiortzvang betimelig gifver Provsten sin Sahlii Hustrues døed tillkiænde.Beedertienstlig dette for Retten paalæses, paaschrifves og i Forretningen indføres og mig gienpart af denne forretning for betaling tillstilles, Som nest beste Vellstandz ønske forb
lifver deeris Ærværdigheders tienstvillige
Nørhaae d. 9. nov. 1706Jens Haverlund
Derhos begierede hand, at Ærværdige Hr. Christen Hiortzvang og sambtlige derudi maintionerede, samme billig Begier ville efterkomme og sig derpaa erklære saavel og till beviis, at ermeldte Hr. Christen Hiortzvang indstefnet Schiftebrevet efter sin Sahli Søn Hr. Anders Christensen Hiortzvang, fremblagde hand andbemeldte hæderlig Mands schriftlig Steufning under hans egen Haand af dato dend 5. october1706, som forklarer, at hand till afvigte 25. october her i Boen inciterit forberørte Skiftebref, hvis Præambulum begynder saaledis: Anno 1700 dend 19. Julii som var rette 30. dagen efter den meeget hæderlig og Vellærde nu Sahlii Mand Hr. Anders Christensen Hiortsvang forrige Sognepræst for Lime Meenighed hans dødelige afgang. Vare vi efterschrefne Anders Albertzen dombprovst for Røding Hærred, og Sognepræst for Balling og Røding Meenigheder, Jens Laursen Blyetecher Sognepræst for Lemb og Veybye, og Jesper Hansen Sognepræst for Hosum og Ramsing Meenigheder, tillige med over værende disse Velagte Dannemænd Peder Christensen og Anders Christensen i Balling, sambt Jens Christensen og Niels Kiældsen i Liime som Vurderingsmænd her udi Aalbech Præstegaard forsamblede at Registeere og Vurdere Velbemeldte Hr. Anders Hiortzvangs Boe og Middel. Saavit der blef foreviistog forefandtest, Og derefter naar først den Sahlii Mands Creditorer vare blefne afbetalte, Skifte og Deeling at holde imellem den Sahlii Mands efterladte Enche, hæderbaarne og Gud Elskende Matrone Karen Nielsdaatter Galten og hindes mindste Søn Jens Andersen Hiortzvang, hvor da tillstæde var den Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Laurs Jensen Holdst, Sognepræst for Estvad og Ronneberg (Rønbjerg) Meenigheder, som Enchens Lavværge, og var tillige indkaldet dend Hæderlig og Vellærde Mand Hr. Christen Sørensen Hiortsvang, Sognepræst for Nørhaae Meenighed i Tye, som hindes Søns Jens Andersens Farfader og rette Formønder, hvor efter blef da foreta
gen med Regestering og Vurdering her i Sterfboen som følger, etc..Till dend første Post af Hr. Jens Haverlunds Indlæg svares, At hand till dend Ende har indkaldet Schiftebrevet, at det var kommen ham for Ørrer, at der var holdt schifte efter hans Sahli Søn, og hand som en ret Formynder efter Loven aldrig
var indsteufndt, men nu fornemmer at Provsteretten u-trøchelig melder at hand var indstefnet, som anderledis (1 ord) bevisis: (1 ord) noch till dend 1. post at være besvaret.2. Post tillsvares: At det er forhen i Skifteforretningen indførdt, naar dend Sahli Matrone er døed, og naar nogen er beføiet at tale paa Skiftens ophold, Da ved Lovlig Paatahle etc.: Till det 3. ihvorvel Hr. Jens Aalbech iche at være beføiet, eller gandske iche at være hans Fæt (??), der paa at tahle, Saa der paa at fornøye retten, hafver ieg derpaa tillforn giort min Æd, Og efter at Lovens Æd efter Mons. Thomesens Begiering var oplæst, Paalagde Provsten Hr. Christens Børn som alle for Retten var tillstæde, eftersom Hr. Christen sielf tillforne her forhen i Skifteforretningen sin Ædhar aflagt, sig paa deeris Æd erklære.Saa frembstoed Villum Christensen Degn i Siøring og med opragte Fingere efter Loven giorde sin Æd, at hand vidste iche Boen i nogen Maader var forrygt siden hans Sahlii Moders døed. Dernest frembstoed Niels Christensenog hans Søster Maren Christensdaater som i Boen hafver været hos deeris Fader, og i liige maader giorde deeris
Æd, at Boen iche med deeris Vidskab i nogen maader er forværred.
Till det 4. at hvad Giæld der i Boen er fordret, er baade af Creditor og Debitor bekræfted ved Æd at være rigtig.Till den 5. Post refererer Hr. Christen sig till at være besvaret. Mons. Thomesen blef tillspurdt af hvad Aarsag hand første gang var u-fornøyet med rettens Administration, og siden moed Skiftedz Endskab der hand indleverede Schifte Brevet efter Sahli Hr. Anders besværgede sig over Retten og ville klage sig rettis løs. Hvortill Mons. Niels Thomessen kortelig svarede: at hand iche formoededeMag. Holger som actor og fast Sagsøger, sig over noget af nest indførdte kunde med
Billighed hannem Sligt tillsige, mens hafver gifvet Svar, som tilltahle, og hafde Aarsag nermere Saadandt at besvare, som denne gang for Vitløftighed forbigaaes.

Naar nu Boens Middel moed dend forindførdte Bordtskyldige Giæld fra Drages, Da befindes Giælden at blifve 38 Sldr 3m 7 sk meere end som Boens Middel kand tillstræche.Hvilchen før indførdte Bortskyldige Giæld som paa Skifted er angifved og tillstaaed.Ærværdige Hr. Christen Søfrensen Hiortzwang hafver lofved till enhver naar begieres uden afkaartning rigtig at betahle, Saa Skiftedz Forvaldter og enhver V
edkommende skall være skadissløes, hvor imoed hand beholder og till sig tager dend heele Boes Registeerede og Vurdeerede Midler.Videre blef Ærværdige Hr. Christen Hiortzwang og de andre Vedkommende af Retten tillspurdt, om der var meere som endten burde komme till Boens Ind eller Udgiæld, hvortill de svarede ney. Alt saaledis Registeeret, Vurdeeret, Sludtet og pass
erit er, som forschrefvet staaer, bekræfter Vi Underskrefvene med Egne Hænder og hostrøgte Zigneeter. Actum Nørhaa Præstegaard Anno et Die Ut Supra.
J. GodsenOleNielsen Hosum egen HaandA. Harding

Referencenr.: 4592

Notater:

Referencenr.: 36542

Notater:

Født ca. 1658. Død på Gyrupgård og begravet i Sønderhå kirke 4. maj 1716. Alder angivet til 58 år. Selvejergårdmand. I januar 1711 giver han sin svigersøn Niels Hjortzwang skøde på halvdelen af Gyrupgård; skødet er dateret 1707. Bryllup ikk
e fundet, men gift med Mette Pedersdatter.

Referencenr.: 4594

Oluf — Mette Pedersdatter. Mette blev født mar. 1653; døde okt. 1722, Gyrupgård, , , ; blev begravet 09 okt. 1722, Sønderhå, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Født ca. marts 1654. Død på Gyrupgård og begravet i Sønderhå 9. oktober 1722. Alder angivet til 68 år 7 måneder på nær 4 dage.

Referencenr.: 4595

Notater:

Referencenr.: 36560

Notater:

Født ca. 1671. Død i Flade, Mors 25. februar 1759 og begravet 3. marts. Alder angivet til 88 år. Fæster en gård i Flade under Nandrup gods 10. januar 1702, "som Niels Holmboe sidst i fæste hafde". Trolovet 23. marts 1702 i Galtrup med datte
ren i Galtrupgård og gift 2. påskedag med Else Lauritzdatter.

Referencenr.: 4605

Michel — Else Lauritzdatter. Else blev født ca. 1677, Galtrupgård, , Galtrup sogn, Mors (formentlig); døde 26 maj 1757, Flade, , , ; blev begravet 03 jun. 1757. [Gruppeskema]

Notater:

Født ca. 1677 formentlig i Galtrupgård, Galtrup s., Mors. Død i Flade 26. maj 1757 og begravet 3 juni, 80 år gammel og havde været med Michel Tøgersen udi ægteskab i 55 år.

Referencenr.: 4606

Notater:

Referencenr.: 36748

Notater:

Født ca. 1677. Død i Sejerslev ca.11. maj 1752. Skifte efter ham i Oddersbøl gods skifteprotokol 10. juni 1752: "Anno 1752 Løfverdaggen 10. Juni indfandt sig Hosbonden Erik Zacharias Pretzmann til Oddersbøl i (1 ord ulæseligt) i Stærvboenudi Seyerslef Sogn Hisselbierre (= Hesselbjerg) Bye paa Mors (1 ord) effter velfornemme afg. Hr. Cort Handsøn Møller for der paa foreskrevet som rette 30. Daggen effter Lofven med tvende tiltagne Mænd Næmeligen Peder Jænsøn og Marqus Nilsønbegge af Hædselbierre (=Hesselbjerg) at begynde en lofformelig Rægistrering og Vurdering til paafølgende Skifte og deling ofver den Sl. Mands effterladenskab. I fald nogit maatte forefindes Retten til Kraf og Fodring (fordring) eller og til Arf og delling for hands efter ladne Børn somere 4 Sønner og tvende Døttre Nafnlig Hands Cortsøn boende i Hædselbierre og Peder Guldagger Cortsøn boende i Siørring sogn i Thye, Laust Koch Cortsøn boende i Tæbering og Falch Kortsøn i Hædselbierre, Anglede(?) (=Agnethe) Cortsdatter i Ægteskab med velfornemme Tøgger Michelsøn forpagter til Flade Præstegaard og Anne Guldagger Cortsdatter, hvilke d. Sl. Mands effter levende 6 Børn indfandt sig paa Skifte stedet og ere alle mynd
ige effter Lovven undtagen Anne Guldagger paa hvis Vegne hendes Broder vil for hende Peder Guldagger Cortsøn indstaad i Formynders Stæd.Der paa tilspurte Hosbonden Falch Kortsøn som boer i gaarden, hvor Sl. Kort Handsøn døde, saavel som ogsaa hans Medarvinger om tilstanden effter den Sl. Mands hvad der kunde være til Rægistrering og Vurdering at anføre. (1 ord) hvad geld hand kand hafve effterlat sig forlanggende at det første saa vel som det sidste nøjagtig modanvises og forklares. Her ofver svarede Falch Kortsøn og samtlige Medarvinger at Deres Salligge fader aldeles icke har effterlat sig noggen gield liden eller staaer ey heller noggen Formue af hvad Nafn næfnes kand undtaggen nogle Ringge Gangklæder som kunde anses (1 0rd) til noggen Betalling for Falch Kortsøn for den Bekostning han har giort (1 ord) den Sl. Mands (ca. 6 ord) kand saa vælsom Medarvingger at samme (1 ord) og (1 ord) Klæder icke maatte føris i Pænnen, men maatte blifve fornævnete Falch Kortsøn alene til del og nogen Væderlag for giordt udlæg til Jordefærdt der hand saa for Bekostning ey videre vilde forlangeeffter at Klæderne vare effterseet og befunden af en ringge Værdi, som tygte Hosbonden hellere en gierne (1 ord) Falch Kortsøns begiering siden samme befindes Medarvinggerne til fordel og inggen Skade hælst da hand (1 ord) sig for Jordefærdt ey videre at forlangge. Ydermeere tilspurde Hosbonden samtligge Medarvinger om de noggit hafde at ærindre paa Deris ynggste Syster umyndigge Anne Guldaggeres Vegne. Item (latin: ligeledes) om de paa egne Vegne nu eller noggen sinde hafdenoggen slags Prætentioner i Stærboen, hvortil de (ca. 3 ord) svarede, at de hværken nu eller Noggen sinde paa egne Vegne hafde minste Prætentioner i Stærboen enten paa Arf ey hæller paa Noggit andet af hvad slags Nafn næfnis kand , mens (1ord) samtligge (5 ord) at vilde holde Hosbonden fri og (1 ord) for Ansvar og Tiltalle og det i alle og tænkeligge Maader. Dog begierede de til Slutning at Deres Broder Falch Kortsøn (1 ord) skulde betalle til deres ynggste Syster Anne Guldagger 20 af (2 ord) Rixdaller, som hand til hænde i deres Faders levende lifve og effter hands Villie har udlofvet." Dette løfte vedkender han sig og forsikrer, at han allerede har betalt hende 10 Rd. og vil betale resten mod kvittering til
hendes formynder.
Hustruen nævnes ikke og må derfor formodes at være død. Ifølge Mors Nr. og Sdr. Herreds skøde- og panteprotokol udsteder Cort Hansen til Hesselbjerg skøde til sognepræsten i Sjørring - Thorsted Johannes Wogelius Steenstrup. Som medunderskrivere til vitterlighed anføres "min søn Hans Cordtsen Guldager i Hesselbjerg og min svigersøn Tøger Michelsen i Flade præstegård". Senere i samme protokol (p.56) skøder præsten J. W. Steenstrup til Erich Pretzmann på St. Oddersbøl "med velfornemme Cort Hansen hans vidende". Det drejer sig om en gård, som Cort Hansen i Hesselbjerg bebor, beliggende i Morsland, Seierslef Sogn udi Hesselbierg Bye. Gården sælges for 60 rigsdaler, men hvis Cort Hansen eller hans arvinger bliver så formuende, at de kan købe gården tilbage, forpligtes Pre
tzmann til at sælge til ham/dem. Gift ca. 1703-04 med Birgitte Lauritzdatter Koch.

Referencenr.: 4608

Cort — Birgitte Lauritzdatter Koch. Birgitte (datter af Lauritz Jensen Koch og Anne Sørensdatter Guldager) blev født ca. 1681, formentlig Vesløsgård, , , Vesløs; døde før 1752. [Gruppeskema]

Notater:

Brylluppet ikke fundet, men formentlig i Sejerslev, da moderen Anne Sørensdatter Guldager bosatte sig på Feggeklit 1703 efter at have solgt St. Oddersbøl til svigersønnen Caspar Pretzmann. Ifølge skifte efter faderen 12. januar 1703 er hun
21 år og må altså være født ca. 1681 formentlig i Vesløsgård, Vesløs s. Hendes død ikke fundet. Hun nævnes i 1741 i Hesselbjerg i et skøde og må være død engang før 1752.

Referencenr.: 4609

Notater:

Referencenr.: 36754

Notater:

Fødselsår ukendt. Sognepræst i Linnerup-Hammer sogn, Vrads herred. Kaldet 14. september 1651 og præst i 30 år til sin død 1681.
Ifølge en artikel i Østjysk Hjemstavn 1941, p. 88ff., af J. Kristensen: Præsterne i Linnerup-Hammer vides bl.a. følgende:Den gamle præst Jens Poulsen søgte i 1650 sin afsked og invilligede i at afstå kaldet til Søren Hansen Kjærteminde, men han ombestemte sig og ville have sin svigersøn til efterfølger. Det kom til en retssag, og hr. Jens blev i embedet. Året efter overlod han kaldet til svigersønnen, men herremanden protesterede og udvandrede af kirken og forsøgte at lukke den. Hr. Jens døde i 1651, ogpræstegården brændte (mærkeligt nok) inden Søren Hansen Kjærteminde overtog embedet. Han skriver selv en halv snes år senere: "Till Præstegaard fandt jeg ingen for mig, thi Gaarden var gandsche afbrend. Den haffver jeg selff paa it bar Sted opbygt". Han blev ved strenge oplevelser knyttet til sit jyske sogn, og blev 1. led i en 3
-leddet præsteslægt her.Om præstegården skriver han i en indberetning 1661: "Præsten tager [del med] di andre Bønders Gaarde udi Ager og Eng, og ellers intet videre. Udi min Tiid der alle Ting bedst var ved magt, da har jeg saaet: rug 4 tdr. lidet over, byg 2 tdr.
undertiden 18 skæpper undertiden 20 skæpper...". Til præstegården hørte 2 skovlunde.Under krigen 1657-59 var sognet meget udsat. Et sørgeligt stort antal mennesker i sognet blev dræbt eller døde af sult og sot. De værste røvere var polakkerne, Danmarks hjælpere. "Præsten i Linnerup-Hammer, Hr. Søffren, blev alt frarøffvet og maatte flygte halvnøgen, baade han og hans Familie". Men de reddede da livet. Hans embedsbrødre i nabosognene blev dræbt. Det berettes videre i artiklen, hvordan sognet blev hærget:ILinnerup kirke blev alt bortrøvet. Mit kaldsbrev med
mine bøger og alt andet, hvad jeg havde blev af krigsfolket borttaget.
Som gammel fik han hjælp af sin søn Hans, der blev hans efterfølger i embedet.
Hans hustru kendes ikke.

Referencenr.: 4593

Notater:

Fødsel ukendt, formentlig i København. Efter faderen, Borgmester på Christianshavn, Jacob Madsens død i 1653 får han udlagt forskelligt krongods som arv bl. a. Fårtoft i Sundby, Mors, Thisted Bispegård, som han 1667 skødede til Erik Høg tilBjørnholm, Nordentoft som han ejede sammen med sin broder Christian, og som han 1671 solgte (måske proforma) til broderen, som 1682 solgte den videre til Knud Lang, byfoged i Lemvig, som 1686 solgte den videre til Ejlers enke Birgitte Thomasdatter, der besad den til 1698. 1676 fører Ejler tingsvidne på Hundborg Herredsting på, at gården har været beboet af adelige (nemlig Ebbe Skammelsens fader Skammels Ebbesen) og derfor var en sædegård med deraf følgende privilegier. Det bevidnes, at gården er meget forfalden. 1664 står Ejler i Matriklen som ejer af Nordentoft.
1652-67 forpagtede han Momtoft i Sennels og 1656 angives han som boende på Momtoft.
1667 og 1670 angives han i Thisted Kirkes regnskaber som boende på Jernit ( det senere Frijsenborg i Hammel), hvor han vel var forpagter.1663 får han en søn Jens døbt i Nørlem og bor da på Kabbel, som hans broder Christian formentlig ejede. Faddere er bl.a. Maren, hr. Jens' i Hygum og Mads Jensen i Hygum, senere præst i Harboøre. Det er formentlig moder og broder til Ejlers
hustru. Han får også en datter døbt på Kabbel i 1665.Christian får en datter døbt 1665 på Kabbel, og da er Oluf, Jacob og Peder, Ejler Jacobsens børn, faddere. Oluf boede på Gyrup, Jacob på Heltborggård, hvor han døde 17. august 1707, Peder boede på MorupMølle. Peder var skriver på Hassing H
erredsting i 1684 og havde en datter, som var gift med Oluf Poulsen Dragsbæk på Vandetgård. 1667 betalte Ejler ifølge Thisted Kirkes regnskaber 11 rdl. til Thisted Kirke for sit gravsted i kirken og 3 rdl. for at åbne graven til nedsættelse af sin hustruslig, som vel var præstedatteren fra Hygum, ?? Jensdatter. Om hun var hans første hustru og dermed moder til Oluf vides ikke. Hun kan også være hans anden hustru.
21. april 1667 giftede han sig med Kirsten Clausdatter, som døde 7. september 1671 efter en dødfødt søn, men efterlod sig en søn Claus.
Derefter giftede han sig med Birgitte Thomasdatter, der overlevede ham. Hun er måske datter af Thomas Jensen Skytte på Nordentoft.
Ejler døde i november 1681 i København og blev 1682 nedsat i sit gravsted i Thisted Kirke. Der skal være et skifte efter ham, men det er ikke lykkedes mig at finde det.
Da der ikke kendes nogen hustru før, går jeg ud fra at følgende er moder til Oluf ?? Jensdatter.

Referencenr.: 4596

Ejler — ? Jensdatter. ? (datter af Jens Madsen og Nulevende) døde 1667, Jernit, , , Hammel sogn; blev begravet , Thisted Kirke, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Død 1667 på Jernit, Hammel sogn og begravet i Thisted kirke.

Referencenr.: 4597

Notater:

Referencenr.: 36623

Notater:

Født i Flade, Mors ca. 1627. Ifølge Matriklen 1688 bebor Tøgger og Olluf Stephansen gård nr. 7 af hartkorn 7-3-1-0. Død i Flade 29. januar 1712 og begravet 5 februar 1712.

Referencenr.: 4607

Notater:

Født i Nibe 6. november 1653. Ejer af Vesløsgård i Vesløs sogn (eksisterer ikke mere) fra 1681, hvor han køber den af Kjeld Nielsens enke i Thisted, til 1689, hvor han skøder den til Zacharias v. Kahlen. Han flytter derefter til St. Oddersb
øl i Hjardemål sogn, som har hørt under Vesløsgård. Her dør han 1. februar 1691 "37 aar 3 mdr. ringere 6 dage" og begraves i Hjardemål 9. februar.I Hjardemål kirke er der ligsten over ham: Herunder hviler den ærlige agtbare og velfornemme nu salig Lauridtz Jensen Koch, som salig i Herren hensov i Store Oddersbøl Anno 1691 d. 1. feb. i sin alders 37. år med sin k(ære) hustru ærlige d
ydige og gudfrygtige matrone Anna Soverensdatter Guldager, som og salig i Herren hensov Anno d. i sin alders
(Teksten er altså klargjort til udfyldelse, når hun dør, men hun fraflyttede sognet og er sandsynligvis død på Mors).

Der kommer til at gå næsten 12 år før der skiftes efter ham. Men enken sidder i uskiftet bo og anledningen er måske, at den ældste datter står for at skulle giftes.Der findes et meget omfattende skifte efter ham i Dueholm, Ørum og Vestervig amters skifteprotokol, som her følger i væsentlige uddrag. Da retskrivningen omkring 1700 er temmelig forskellig fra vor (det er måske ikke indlysende for alle at
offuerdiøne er en overdyne), så moderniserer jeg retskrivningen, og kun det, som jeg ikke selv ved, hvad er, bliver stavet som det står og med kursiv. Anno 1703, den 12. januar: På højvelbårne Hr. Etatsråd og Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervigs AmterHr. Rudolf Friherre af Gerstorff hans vegne compareret atter Knud Pedersen Riber som fuldmægtig udi Højagtbare og Velfornemme nu saligeLauridtz Kochs Stervbo (dødsbo) udi Oddersbøll til endelig skifte og deling imellem bemeldte Lauridtz Kochs efterladteenke Madame Anne Sørensdatter på den ene side og samtlige begge deres børn på den anden side. På enkens vegne og udi hendes nærværelse indfandt sig højagtbare og velfornemme mand Sr. Niels Christensen Krarup af Østerild, med børnene nemlig: Anne Lauridtzdatter Koch indfandt sig hendes kæreste Monsieur Caspar Brasman (rigtige navn: Pretzmann), Birgitte Lauridtzdatter Koch med Sr. Peder Thommessen på Momtoft, Jens Lauridtzen Koch med Sr. Jens Jenssen Snall på Koustrup, Anne Maria Lauridtzdatter Koch med Sr.Jens Christensen Tøftting, og Elisabeth Sophia Lauridtzdatter Koch med Sr. Christen Ander
sen i Jensby, alle som forordnede formyndere, enhver på sin myndlings vegne. Og da er boets midler af løsøre og jordegods efter tidligere registrering og vurdering af 1. december anno 1702 befundet som følger.Her er indført en advarselsskrivelse til formynderne Peder Thommessen, Jens Jenssen, Jens Christensen Tøftting, Christen Andersen samt Olluf Pouelsen i Vester Vandet om at skiftet skulle holdes 1. december, hvilket de var varslet 24. novemb
er. Imidlertid blev skiftet udsat til 12. januar og formynderne får besked om " at holde dennem efterretteligen og goed Betids behage at møde at Skifftet icke lengere for deris udeblifuelse skulle foraarsages Ophold".
Registrering og vurderingAnno 1702, den 1. december: På Højvelbårne .... (mødte) K. P. Riber som fuldmægtig med tvende vurderingsmænd Just Hansen og Jep Michelsen i Hjardemål til skifte og deling udi Oddersbøll efter højagtbare og velfornemme nu salige mand Lauridtz Koch udi Oddersbøl (som) udi samme sted boede og døde, imellem den salige mands enke dydædle Anne Sørensdatter på den ene og deres begges børn Anne Lauridtzdatter Koch 22 år, Birgithe 21 år, Jens 19 år, Anne Maria 17 år og Lisabeth Sophia 16år på den anden side. På enkens vegne indfandt sig som lavværge højagtbare og velfornemme Sr. Niels Christensen Krarup af Østerild. Men de forordnede børnenes formyndere (navnene nævnes) har ikke efter foregående lovlig advarsel den 24
. november sidst indfundet sig. Er da boets midler befundet registreret og med fornævnte dannemænd vurderet som følger:
Sølv
rd.m.sk.
3 sølvskeer vejede 8 lod à 3 m(ark) 4
3 runde sølvbægre vejede 10 lod à 3 m 5
1 sølvkande vejede 75 lod à 3 m37 3
1 liden sølvkande (Moderen og alle søskende anfører, at den
tilhører Jens Koch og derfor ikke skal inddrages i skiftet)

Kobber
1 kobberkedel i gruen vejede 4 lispund à 4 rd.16
1 liden kobberkedel vejede 6 skålpund à 1 m 1
1 gammel ubrugelig destillerkedel vejede 9 skålpund 1 5 4
1 kobber fyrfad 5
1 kobber Trechte (tragt?) 1 8

Messing
1 par gamle drevne messing lysestager 4
1 støbt messing lysestage 2
1 messing bækken 3
1 messing bordkrans 1
1 stor messing lygte 1 2
1 fyrbækken forbrændt og i stykker 4
1 utjenlig rivejern 2
rd.m.sk.
1 malmmorter med støder 2
1 liden messing Bachels-jern 2
1 gl. lysplade12
1 gl. messing strygejern 2
1 gl. sengebækken 2 8

Tin
4 gl. krom og ubrugelige tinfade vejede 10 skålpund à 1 m 1 4
1 vandfad cromtin vejede 2½ skålpund à 20 sk. 3 2
1 gl. ubrugeligt tinfad vejede 2½ pund à 14 sk. 2 ½
9 gl. tallerkener ringe tin vejede 11 pund à 12 sk. 1 2 4
1 gl. sengepotte vejede 31/4 pund à 10 sk. 2 ½
1 aflangt skægfad vejede 31/4 pund à 14 sk. 213½
1 stor Særsichen (?) Cromtin 8
1 tinflaske ubrugelig 4½ pund à 10 sk. 213

Anden Boskab
udi Vester Stuen
1 Rør (?) bemalet af fyr og egefod stolper og skammel 2
1 do. af fyr med egestolper indlagt udi sort 2 2
1 Sch-ersteen bord i stykker med ramme om 4

I Storstuen
1 gl. stenskive i ramme med Luchtfoed og skuffer under af eg 4
1 udtrukket egebord med Luchtfoed og skuffer under 4
1 vråskab (hjørneskab) af eg med 3 rum udi med sort indlagt 2
1 andet hængeskab på væggen med tvende låse for og 2
skuffer udi 2 4
1 slagstol 2
1 gl kistebænk 1 8
1 langbænk eller skammel12
3 historiske bemalede stykker om den rige mand 2 4
1 kiste med fod som er enken reserveret, vurderet til 2 rd. 4 m.,
som ej inddrages
1 spejl med sort ramme 1
1 bilægger jern-kakkelovn med fod 8

I Lillestuen
1 stenskive med åben fod 1
1 bænk 6
1 længere do. 8
1 gl. fyrskab 2
3 mandsstole overtrukket med hjemmegjort tøj à 1 m. 3
1 jern-bismer på 2 lispund 1
1 Mangellfiell og trilde (=manglebrædt og rulle) 6
2 gl. Hiuell Rocher (=spinderok) 2
1 haspetræ (garnvinde) 6

rd.m.sk.
1 jern-kakkelovn 2
12 Malche træ Sie Kar à 3 sk. 2 4

I et liden kammer ved stuen
1 liden fyrskab uden lås 2
2 små brødkurve12
1 dobbelt Segell 1
1 kærne med stav og låg12
1 liden flødebøtte 8
1 gl. jern-lysesaks 4

I Kælderen
2 øltønder à 3 m. 1
1 do. 1 8
1 halv tønde 1
1 tragt 6
1 fjerding 8
4 Bi-pler og 1 fjerding 1 8
1 ølkar på 2 tønder 3

På Loftet
2 standtønder à 6 sk.12
1 riskurv 6
2 gryn Kuber 8
1 liden håndkurv 2
2 garnvindeler à 6 sk. 12
2 sække à 4 sk. 8

I køkkenet og brøggerset
1 jerngryde 4
1 Kiell Skee 1 8
1 træfod 1 8
2 gl. kokkeknive à 3 sk. 6
1 stegespid 2
1 stegespid 1 8
2 jernkroge at tage gryder af ilden med 6
1 god Raad Bachels jern 1 2
1 par håndkværne 4
1 stort ølkar 1 2
1 liden bærkar 4
3 Stripper à 4 sk.12
1 lidet fyrbord med et lidet skab under 1 8
1 Saar 8
1 masketønde 6
1 dejnekar 1
1 spand-sold 6
rd.m.sk.
1 Selde12
1 hørbrød 3
1 Shagfoed og haand 2
3 Liøngleder à 1 m. 3
1 lysform egetræ 8
1 rist 8
1 ildtang 6
1 hakkebrædt 8

Linnedsklæder

1 fin drejlsdug med 2 Breder udi - 4 alen lang 1
1 gl. linned damaskes dug - 7 alen lang 1 1
1 blårgarns drejlsdug - 2 Breder 2½ alen lang 2
1 fin drejls håndklæde - 3 alen lang 2 8
1 silke syet håndklæde - 4 alen lang 1 8
1 par fine lærreds lagner - 2½ Brede - 4½ alen lang 3 3
1 par gl. do. - 4 alen lang 1
1 par grove do. - 2½ alen lang 1 1
2 par blårgarns lagner -2 3/4 alen lange 1
1 par gl. do. - 2½ alen lang 1 8
2 par hørlærreds pudevår i paret (?) 6 alen lærred à 3 m. 1

Sengeklæder
No. 11 bolster underdyne med røde striber 2 4
No. 21 lærreds overdyne med røde striber 2
No. 31 overdyne hjemmegjort bolster 1 4
No. 41 gl. underdyne af smell-lærred 1
No. 51 lærreds overdyne med blå striber 1 2
No. 61 bolster underdyne brune og røde striber 2 4
No. 71 hjemmegjort olmerdugs overdyne røde og blå striber 2 2
No. 81 do. 2 2
No. 91 underdyne af gl. sejllærred 1
No. 101 hjemmegjort olmerdugs overdyne blå striber 2 4
No. 11 bolster hovedpude med blå striber 1 8
No. 21 do. af sejllærred 1
No. 31 gl. semsleders hovedpude 2
No. 41 gl. hovedpude hjemmegjort olmerdug blå striber 2
No. 51 gl. bolster hovedpude blå striber 1 8
No. 6-7 2 puder af hjemmegjort olmerdug blå striber 1
No. 81 vadmels hovedpude 1 8
No. 91 olmerdugs hovedpude blå og røde striber 1
No. 101 olmerdugs hovedpude blå striber 1 8
Et omhæng af broget uldent hjemmegjort tøj 1

I karlfolkenes seng
1 gl. vadmels overdyne 3
1 gl. bolster underdyne 1 3
rd.m.sk.
1 bolster hoveddyne 2
1 vadmels pude 1
2 vadmels vår 1

I huset: andre klæder
1 gl. pudehynde af blå vadmel 2
2 hynder syet på tuist 1
1 gl. bænkedyne - 3 alen lang 1 8
1 do. 1 8
1 fin sort klædes kjortel (6 rd. 4 m.), som Jens Koch med
moderens og søskendes samtykke blev reserveret alene
at nyde og derfor ej uddrages
2 sejllærreds sække 3
1 hampesæk 1 8

Udendørs boskab og vognredskaber
1 trævogn med haner 1 2
1 gl. kørevogn 2 4
1 beslagen kørevogn og hammel stach 6 4
2 par nye hjul à 5 m. 1 4
2 par kornhække 2
1 gl. møgvogn med fjælle 4
1 par (et ord) hjul med bøsser og ringe 1 2
dret til den beslagne vogn 1 2
1 1/4 jernharve med 5 tænder 1 2
3/4 træharve 1 8
2 arbejdstømmer 1 8
1 par halskobbel 1
1 par do.12
1 gang skagler og stauseler med hamler 1
3 gang gl. skagler, hamler og stauseler med de tvende stach
kobeler til ploven 4
1 gl. Sleide (slæde?) 1 8
bagreb, forreb og stang med svøbreb til tvende høstvogne 1
1 bagplov med jernhjul og drett 1 4
1 hø-le 5
2 gl. ubrugelige do. 2 8
1 økse 8
1 gl. skarreøkse12
3 Nafuer (fu=v, er det nav?) à 6 sk. 1 2
1 gl. opstanden Nafuer 8
1 Spegerboerd med skaft 2
2 gl. hugjern à 3 sk. 6
1 skovhammer 2
1 hovtang 8
2 gl. bondknive 8
1 liden Sauge 8
1 liden skolster Sauge 2
rd.m.sk.
1 stolstang 2 4
1 kornskæppe 4
2 hø-ledrau (stavet hiølleedrau) 6
2 par hø-le-kroge 8
1 gl. skovkniv og kiste 1 8
4 jerngrebe 4
2 plejle, 1 fork, 4 gl. river, 1 kasteskovl og 1 hulskovl 110

Levende kvæg
Heste og hopper

1 gammel hellemis (gl. jysk for mager og udslidt) hest 1
1 grå hoppe 11år 6 4
1 brun blisset hoppe 13 år 8
1 brun broget hoppe 10 år10
1 brun stjernet Mærføll (hunføl) 6
1 schæg mærføl 6
1 grå hoppe 5 år17 2
1 brun stribet blisset mærplag 3 år18 4

Kvæg
1 grå hjælmet ko 12 år 3 2
1 ravnsort ko 8 år 4
1 sortbroget ko 6 år 4
1 do. 4 år 4 2
1 ravnsort ko 5 år 3
2 sorthjælmede kvier 3 år 6 4
1 gl. sortbroget ko 10 år 3
1 rød stud i 4. år 4 4
1 sorthjælmet do. i 2. år 3
1 sorthjælmet do. 2 4
1 ravnsort stud ungnød i 2. år 2 4
2 sorthjælmede stude ungnød 3 2
1 sorthjælmet årings kvie ungnød 1 4
1 do. 1 1
2 do. kvie ungnøder 1 4
2 do. broget og stjernet 1 4
1 do. sorthjælmet 1 2
1 sortgrimet kvie åring ungnød 1 2
1 broget stud kalv 5
3 spædkalve 1
16 får à 2m. 4sk. 6
7 weyer (vædder?) lam à 1m. 8sk. 1 4 8

Svin
1 hvid årings galt svin 5
2 sommer grise 5

Høns og gæs
8 kalkunske høns à 1m. 1 2
4 unge gæs à 12sk. 3
4 ænder à 4sk. 1
lænken hvor (et ord) hunden er anbundet 1

Kornet i laden
angaves: rug: 15 læs, udi læsset 6 skæpper1312

rd.m.sk.
Byg: 12 læs à 6 skæpper 6 4 8
Havre: 4 læs à 2 skæpper 2
Rugsæd i marken angaves at være sået vintersæd: 6 tdr à 7m. 7

Bøger
Brochmands Postille udi tvende parter tilsammen 1
Kingos Aandelige Sangcor 1. og 2. part med Doct. (ulæseligt
navn) Morgen og Aftenbønner udi et bind formeret 1 8
1 gl. fuldkommen salmebog 8

Dernæst blev fremlagt en jordebog under Madame Anne Sørensdatter og lavværge Sr. Niels Christensens hånd d. dato 1. december Anno 1702: Som hende og med- arvinger er berettiget og dette skifte vedkommer lyder således:

Jordebog
På salig Laurids Koches gods indrettet efter Kongl. May.'s nådigste forordning om vægt og mål
Ålborghus amt
Vester Han herred
Årup sogn og by

rd.m.sk.
Christen Eskilsen nu Morten Færgemand skylder årlig:
byg 4 tdr. 1 skp., 1 svin, gæsteri: havre 3 tdr.
Udi Landmålingens Matrikel 1 td. 5 skp. hartkorn (td. = 40 rd.)65

Tømmerby sogn og by
Salig Knud Andersens enke nu Bertel Jensen skylder årlig
5 tdr. landgildes penge.
Efter landmålingens matrikel 6 skp. 1 fdk. (fjerdingkar) hartkorn31 1 8

Morsland
Nørherred
Sejerslev sogn
Feggeklit
Bebos af salig Hans Jensens enke.
Smør 1 td., havre 25 tdr. 1 skp.
Efter landmålingens matrikel 6 tdr. 3 skp. 1 alb. hartkorn 255 2 8

rd.m.sk.
Hesselberg
Anders Nielsen. Byg 2 tdr. ½ skp., havre 2 tdr. 5 skp., svin 1,
smør 1 lispund 1 1/4 pund, 1 gås, 2 høns, 3 snese ål.
Efter landmålingens matrikel 2 tdr. 7 skp. 1 fdk. hartkorn 116 1 8

Thyland
Hillerslev herred
Hjardemål sogn
Oddersbøl
Bebos af salig Laurs Koches enke. Smør 1 td., foroksen(?) 1,
svin 1, gæsteri 2 rd.
Efter matriklen 5 tdr. 4 skp. 2 fdk. hartkorn 222 3

Østerild sogn
Tousøe (Tovsig)
Peder Christensen Skiødt. Smør 4½ lispund 4½ pund, svin 1,
gæs 8, 1 foerfolle
Efter matriklen 1 td. 7 skp. 3 fdk. 2 alb hartkorn79 3 8

Østerild by
Gadehuse
Jens Christensen. Efter matriklen 1 alb. hartkorn 2 8

Hillerslev sogn og by
Michel Madtzen. Byg 2 tdr. ½ skp.
Efter landmålingens matrikel hartkorn 2 tdr. 2 skp. 1 fdk.86 1 8

Nors sogn og by
Christen Madtzen skylder årlig byg 8 tdr. 2 skp.
Efter matriklen hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fdk. 1 alb. 142 5 8

Hinding
Niels Nielsen Smed. byg 4 tdr. 1 skp., 1 svin
Efter matriklen hartkorn 2 tdr. 2 fdk.82 3

Vixøe sogn og by
1 gadehus Niels Lauridtzen ibor
1 gadehus Envold Madtzen ibor
er udi landmålingens matrikel taxeret; ansat for 1 2

Saaledes rigtig bekender jeg underskrevne
Oddersbøl den 1. december anno 1702
Salig Laurs Kochis enke
Anne Sørensdatter
På enkens vegne til vitterlighed
Niels Christensen Krarup
Hvorpå enken, hendes lavværge og børn blev af skifteforvalterens fuldmægtig tilspurgt om noget videre fandtes end som angivet var stervboet vedkommende og tilhørende, som dette skifte tilkommer, forglemt, de det da vil angive, at det udi sk
ifteforretningen nu kunde observeres og indføres, hvortil de svarede samtlige, de ej vidste videre end som allerede optegnet er. Og bedrager sig så det ganske bos middel, løsøre og jordegods tilsammen udi en
Summa penge = 1444 rd. 1 m. 6 sk.

Dernæst blev den bortskyldige gæld æsket (krævet/forlangt), og tilkendegivet og antegnet som følger:Først æskede og prætenderede enkens lavværge S. Niels Christensen på enkens og børnenes vegne for den bekostning, som på Jens Koch's skolegang er gjort uden for huset udi Hjardemål, Nibe, Viborg og Ålborg til dato, førend han kom sidst i Ål
borg skole, tilsammen 143 rd. 5 m., som så til videre dimission er observeret og ej uddrages.Dernæst blev erindret om de Kongl. skatter som tilstunder og skal betales, nemlig kornskatten samt familie- og kvartalskatterne til 1. maj næstkommende samt tiendeskatterne af Oddersbøl, at de måtte observeres af fællesbo. Derfor gøres beta
ling 15 rd. 5 m. 10 sk. Ellers formodede enken at vinde den besætning Hans Kongl. Mayestæt befale skal følge en bondegård, som hun besidder, at hende det vorder reserveret, hvorimod hun villig vil afstå både den hende loven tillagte broderlod samt begravelses beko
stning. Men hvis den ene post skulle fejle, så har hun sig de tvende forbeholden.
Angaves ellers tjenestefolkene at tilkomme efterstående og tilgodehavende løn, nemlig: Christen Mortensen fra Michaeli (Mikkelsdag) sidst at rd.m.sk.
regne 9½ sletdaler, hvoraf boet svarer til påske 2 5
Just Christensen ligeledes fordrede løn fra Michaeli
1 år = 6 sletdaler, deraf boet svarer 2 1
Kirsten Pedersdatter ligeledes fra Michaeli ½ års løn 5

Sr. Caspar Præsman æskede som han til Sr. Anders Klinstrup
udi Ålborg på stervboets vegne har betalt penge1414
Anders Jensen i Ålborg fordrede som enken vedgår penge 4
Morten færgemand i Årup fordret10
Christen i Roebrou fordret 6 4
Knud Pedersen Riber fordret 2 Bonthamp, som enken ved
hendes datter bekom ved hampeskibet, penge 1 4
der foruden æskede en ny hampe vaad in Natura: Således som
enken den blev leveret eller derfor fire sletdaler
Skifteforvalteren sin Salarium: efter loven prætenderede af den
beholden bos middel13 3
for stemplet papir til hovedskiftebrev No. 6 samt til lodsedler
No. 2: 5 ark 9
Gement papir til hovedskiftebrevs genpart og Concepter: 1 bog 1
for tvende stævninger til formyndere 5 6
For et hovedskiftebrev og genpart samt lodsedlerne at
udfærdige efter loven 8 1 8
Vurderingsmændene tillagt for haft umage og rejser 4
Lavværge Sr. Niels Christensen Krarup prætenderet for haft
umage og rejser 2

Bliver så den bortskyldige og angivne vedgåede gæld som
passerer udi en Summa 92 rd. 4 m. 6 sk.

Eftersom de forordnede formyndere ej haver indfundet sig så at skiftet kunne komme til endelighed, har man været forårsaget skiftet at opsætte til næstkommende 12. januar, til hvilken tid Jens Koch og de forordnede formyndere lovligt indkaldes til stervboet. At således er passeret og forrettet te
sterer underskrevne.
Datum Oddersbøl den 2. december anno 1702
udi Hr. Etatsråd og amtmandAnne Sørensdatter
Højvelbårne Rudolf Friherre af GerstorfNiels Christensen Krarup
hans lovlige absenceJep Michelsen
K. Riber

Videre ind- eller udgæld blev ikke angivet boet at tilkomme at svare og betale.
Og blev så til den æskede og prætenderede gæld gjort udlæg som følger:
rd.m.sk.
3 sølvskeer vejede 8 lod à 3 mark 4
3 runde sølvbægre vejede 10 lod à 3 m. 5
1 sølvkande = 75 lod à 3 m.37 3
1 bryggerkedel i gruen vejede 4 lispund à 4 rd.16
1 brun broget hoppe 10 år10
1 grå hoppe 5 år17 2
1 vråskab (hjørneskab) af eg med 3 rum udi med sort indlagt 2
1 gl. fyrskab i lillestuen 2
3 stole overtrukket med hjemmegjort tøj à 1 mark 3
1 haspetræ (en slags garnvinde) 6
Beløber sig så som til gælden er udlagt tilsammen udi penge
92 rd. 4 m. 6 sk.hvormed al angivet gæld er betalt, hvilket enken Madame Anne Sørensdatter til sig annammede og lovede derimod at svare selv kongl. skatter til 1. maj næstkommende forfaldne samt alle creditorer og vedkommende til deres fordringer oh kravog
holde hendes og deres formyndere aldeles uden skade og skadesløs i alle måder.Så blev da skiftet på følgende måder således imellem enken og børnene med lavværge, med børnenes egen vilje og samtykke, sluttet, at enken Madame Anne Sørensdatter skulle vindedet hele bos løsøre som består udi alt 268 rixdaler 3 skilling.Når den opførte gæld og skiftets bekostning, som udi forhen indførte registrering er observeret, fragår, som enken alene tilsvarer og friholder hendes børn fra al krav og tiltale til dato, somoven meldt er, om nogen videre gæld måtte opdages end som allerede opført er. Dernæst vinder enken Madame Anne Sørensdatter forud for sig selv den gård, hun påbor, udi landmålingens matrikel anslået for 5 tdr. 4 skp. 2 fdk. hartkorn og udi Peder Skiøtesgård i Tousøe (Tovsig) 1 td. 4 s
kp. 3 fdk. 2 alb. hartkorn, som er tilsammen = 7 tdr. 1 skp. 1 fdk. 2 alb. hartkorn.Hvorimod vinder børnene (som hun til dem haver afstået for deres fædrene arv), som er en søn og fire døtre, imod ovenskrevne løsøre og jordegods, det øvrige hendes og salige mands betalte og fri jordegods bestående af 20 tdr. hartkorn efterlandmålingens taxt at vinde, som udi fem lige lodder delt er med hendes, som Jens Laursen Koch, ungefær 19 år gammel, hans egen gode vilje, samtykke og begæring, i henseende som på ham nu og andensted udi Nibe, Viborg og Ålborg, hvor han er holdt i latinskole, er gjort adskillige extraordinære omkostninger og udgifter frem for nogen hans søskende, og den prætention at afbryde, som lavværgen på ham og stervboet gjort haver den 1. decembersidst, som herved ganske ophæves og e
nken samt lavværgen igenkalder, er enhver af forskrevne tyve tdr. hartkorn efter rigtig lodkastelse tilfalden som følger:
No. 1 Den første lod tilfaldt Anne Lauridtzdatter Koch: Sejerslev sogn, Fæggeklit, som bebos af Hans Jensens enke
smør 1 td., havre 25 tdr. 1 skp. hartkorn 6 tdr. 3 skp. 1 alb., der udi advent landgilde at vinde for 4 tdr. hartkorn: 160 Rd.

No. 2 Den anden lod tilfaldt Birgitte Lauridtzdatter Koch udi Nors sogn, Nors by, Christen Madtzen skylder årlig byg 8 tdr. 2 skp.. Efter landmålingens matrikel hartkorn 3 tdr. 4 skp. 2 fdk. 1 alb.
Hinding udi Niels Nielsen Smed hans gård 2 skp. 3 fdk.
Tømmerby udi Bertell Jensens boel 2 fdk. 1 alb.
fra no. 5 udi Fæggeklit hartkorn 1 alb.
er i alt hartkorn 4 tdr. = 160 Rd.

No. 3 den tredie lod tilfaldt Jens Laursen Koch: Hillerslev sogn og by Michel Madtzen skylder byg 2 tdr. ½ skp. Efter landmålingens matrikel hartkorn 2 tdr. 2 skp. 1 fdk.
Nors sogn, Hinding, Niels Nielsen Smed, byg 4 tdr. 1 skp., svin 1. Efter matriklen hartkorn 2 tdr. 2 fdk., der udi 1 td. 5 skp. 3 fdk.
er i alt hartkorn 4 tdr. = 160 Rd.
Derforuden blev Jens Koch med moderens og søskendes vilje og samtykke foræret fra deres parter hans salig faders sølvkårde og 1 sort klædes kjole, som før er mentioneret.
No.4 Den fjerde lod tilfaldt Anne Marie Laursdatter Koch: Sejerslev sogn, Hesselbjerg, Anders Nielsen, byg 2 tdr. ½ skp. havre 2 tdr. 5 skp., svin 1, smør 1 lispund 1 1/4 pund, 1 gås, 2 høns, 3 snese ål. Efter matriklen hartkorn 2 tdr. 2 sk
p. 1 fdk.
Østerild sogn, Tousøe, udi Peder Skiøtes gård hartkorn 3 skp.
Jens Christensens hus i Østerild hartkorn 1 alb.
Tømmerby sogn og by, Bertell Joensen 5 mark landgilde penge, hartkorn 6 skp. 1 fdk., derudi lodtaget 5 skp. 2 fdk. 2 alb.
er i alt hartkorn 4 tdr. = 160 Rd.

No. 5 Den femte og sidste lod tilfaldt Elisabeth Sophia Laursdatter Koch: Sejerslev sogn, Fæggeklit, som Hans Jensens enke bebor, hartkorn 6 tdr. 3 skp. 1 alb., deraf og udi lodteget 2 tdr. 3 skp. 1 alb.
Årup sogn og by, Morten Færgemand, byg 4 tdr. 1 skp., 1 svin, havre 3 tdr. gæsteri. Hartkorn 1 td. 5 skp.
Lægger fra sig 1 alb. til no. 2
er så i alt 4 tdr. hartkorn = 160 Rd.
hvilke forskrevne jordegods er hver lovlig efter indrettede lodsedler og lodkastelse tilfalden, og skal vinde til fædrende arv med al rettighed, som dertil er af Arilds tid tillagt, og bør dertil at ligge i alle måder og forblive det fremdeles efter lovens anledning pagine 529 14. art. under moderens værgemål sålænge hun sidder enke og børnene hjemme hos hende er, som forsvarligen i deres interesse opdrages og forsynes, dog med conditioner godset ej forpantes, sælges eller ved overordinarie (ekstraordinære) afgifters aftvingelse forarmes eller ødes, hvormed de forordnede formyndere haver flittig at observere og udi agttage, så intet imod loven handles, men enhver sin myndlings tarv, gavn og nytte søge at fremme, som de agter at ansvare og bekendt være uditiden. At således er passeret, forefunden og tilgangen udi forskrevne stervbo testeres af samtlige overværende og vedkommende med egne hænder og signeter, datum Oddersbøl 13. januarii anno 1703.

Referencenr.: 4610

Lauritz — Anne Sørensdatter Guldager. Anne (datter af Nulevende og Nulevende) blev født , Sdr. Onsild, , , ; døde før 1728. [Gruppeskema]

Notater:

Født i Sdr. Onsild. Hun nævnes i et skøde 9. maj 1719, da hun sælger den af svigersønnen beboede gård i Tousig. Hun var da bosiddende i Sejerslev præstegård hos datteren Anne Marie Guldager, der var gift med præsten Lauritz Andersen Als (he
ndes næstsøskendebarn). Hun er formodentlig død her engang før 1728, da datteren gifter sig igen med sognepræsten i Alsted-Bjergby Jacob Nielsen Erslev.

Referencenr.: 4611

Notater:

Referencenr.: 36823

Notater:

Født i Visby på Gotland 1596. Død i København 21. maj 1653, begravet i Holmens kirke, hvor der også hænger epitafium.Der vides intet om ham før 1625, da han som borger i København leverer gotlandsk tømmer til kronen. Han bliver hurtigt en betydelig købmand, skibsreder og storleverandør til kronen af tømmer, byggematerialer, grovvarer til flåden, ammunition og proviant.
Allerede 1626 er han så anset en mand blandt borgerne, at han ved pinsedrikken optoges i det Kgl. Skydeselskab.
Han drev udstrakt fragtfart på Spanien, fra 1637 med kongelig støtte. Da spanske sørøvere 1647 i Biskaya-bugten opsnappede 3 af hans skibe, krævede Chr. IV ad diplomatiske kanaler dem frigivet.
Under Torstensson-krigen lod han 1644 udruste en mindre flåde på 4 krigsskibe, med hvilke han - forgæves - søgte at opbringe svenske skibe i Storebælt.
Denne driftige, dygtige og vovelystne storkøbmand synes i det hele taget at have stået kongen og især Corfitz Ulfeldt nær. Til dels i samarbejde med andre fik han en række store byggeforetagender i entreprise: Antvorskov, Københavns slot, Holmens kirke, lejeboliger i Læderstræde, 100 boliger i Nyboder (1636), bryghuset og den aldrig fuldførte kæmpekirke Sct. Anna Rotunda. Desuden fik han 1647 overdraget reparationerne på tøjhuset og provianthuset efter branden.
Jacob Madsen blev efterhånden en af kongens hovedkreditorer. Væksten i hans forretninger med kronen ses af de i rentemesterregnskaberne anførte kontantudbetalinger. De er for tiden 1625-38 opgjort til mere end 57.000 daler, men for årene 1639-48 til 181.000. Men disse kontantudbetalinger dækkede langtfra hans fordringer. Allerede tidligt i 1630-erne betaltes han tillige af landbrugsproduktionen på krongodset og han fik tillige anvist store beløb gennem tolden i København, Ribe og Visby. Alligevel var kronens gæld 1649 løbet op i 270.000 rigsdaler. Ved hans død i 1653 lød hans fordringer på 190.000 rigsdaler, men da han blev beskyldt for meddelagtighed i Corfitz Ulfeldts svig mod staten, resulterede undersøgelsen af Ulfeldts embedsførelse i, at arvingernekun fik godkendt fordringer på 80.000.
1636 flyttede han til Christianshavn, hvor han fra 1641 til sin død var borgmester.
Jacob Madsens navn er i særlig grad knyttet til Børsen, som han som den eneste privatmand har været ejer af.1636 lejede han sammen med andre købmænd Børsen og fik selv tilladelse til at holde vinstue. 1642 lejede han bygningen alene for 5 år, og i 1647 overtog han Børsen mod en nedskrivning af sine fordringer på 50.000 daler. Denne handel blev, skønt godkendt af Chr. IV, et vigtigt punkt i undersøgelsen af Ulfeldts administration. Enken og arvingerne fik dog lov til at beholde Børsen til 1669, hvor Frederik III gennemtvang et tilbagekøb. Anklager for misrøgt af bygningen faldt til jorden, og prisen blev den oprindelige på 50.000 daler. Da Frederik III så lidt som sin forgænger havde penge, blev betalingen udlagt i kronens jordegods i Jylland, Fyn og Langeland, i alt 1002 tdr. hartkorn. Blandt dette var gården Nordentoft i Thy, som sønnen Ejler i perioder beboede.
Hans personlighed har vi ingen efterretninger om, men omfanget af hans virksomhed gør ham til en af de største og mest driftige erhvervsdrivende på Chr. IV's tid.
Jacob Madsen blev ca. 1621 gift med den 5 år ældre enke Karen Eilersdatter.

Referencenr.: 4598

Jacob blev gift med Karen Eilersdatter ca. 1621. Karen blev født 1591, Vordingborg, , , ; døde 24 nov. 1674, København, , , . [Gruppeskema]

Notater:

Født 1591 i Vordingborg, død 24. november 1674 i København og begravet i Holmens kirke. Hun var gift 1. gang med en i øvrigt ukendt Iver Bruun, hvis efternavn alle børnene - også i ægteskabet med Jacob Madsen - antog.

I Holmens kirke, til hvis ombygning i 1641 ff. Jacob Madsen leverede tømmer, hænger der epitafium over dem



? ? ? ?
?
?
?
? ? 
Personerne er: 1. Karen Eilersdatter, 2. Iver Nielsen Bruun, hendes første mand, 3. Jacob Madsen, borgmester på Christianshavn, hendes anden mand, 4. Johanne, yngste datter af 1. ægteskab, 5. Karen, ældste datter af 1. ægteskab, 6. Anna, me
llemste datter af 1. ægteskab, herefter børn af 2. ægteskab i aldersrækkefølge: 7. Maren, 8. Iver, 9. Eiler, 10. Christian. Nederst 2 tidligt afdøde børn.

På epitafiet findes følgende indskrift:Her neden for huiler Erlig, Wiis och welfornemme Mand Jacob Matzen fordum Borgemester udi Christianshafvn, som dend 21. May Anno 1653 udi Herren hensov i hans alders 57 Aar. Til Huis Ære och kierlige Ihukommelse hanseffterlatte kerre Hostr
u Erlig, dyderig och gudfrychtige Quinde Karren Eylersdatter, som døde Anno 1674 udi hindis alders 83 Aar ved Døden afgich med sambtlige Arffr. hafuer laded dette Epitaphium opsette og bekaaste.En nu forsvundet indskrift lød som ovenstående til og med hendes alder og fortsatte så: begraven med stor Ceremonie effter at de tilsammen haffuer levet et erligt og kierligt Ægteskab udi 32 Aar. Gud giffue dennem begge en ærefuld og glædel
ig Opstandelse paa den yderste Dommedag.

Referencenr.: 4599

Notater:

Referencenr.: 36646

Notater:

Formentlig død i Hygum 1665. Præst i Hygum i Ringkøbing amt. Hvornår han er tiltrådt, vides ikke, men han var i embedet 1660-61 og hans eftermand tiltræder 1665. P. Nedergaard: Dansk præste og sognehistorie fortæller, at pastor Jens Madsenengang omkring 1660 ved en altergang var så uheldig at give det sidste hold altergæster vinen før brødet. Da lensmanden og 24 sognemænd gik i forbøn for ham, slap han for at blive afskediget, men måtte betale en stor bøde og gøre offentlig
afbigt.
Om hans hustru vides kun, at hun hed Maren.

Referencenr.: 4600

Jens — Nulevende. [Gruppeskema]

Nulevende — Nulevende. [Gruppeskema]

Nulevende — Nulevende. [Gruppeskema]